Afslag på genoptagelse af sag om energiafgifter da nye oplysninger kunne have været fremlagt tidligere

Sagen omhandler en anmodning fra et selskab om at genoptage en tidligere afgørelse fra Landsskatteretten. Den oprindelige afgørelse fra 2010 afviste selskabets krav om tilbagebetaling af energiafgifter for perioden 2000-2003 i forbindelse med drift af vejbelysning, da selskabet ikke havde løftet bevisbyrden.

Selskabet begrundede anmodningen om genoptagelse med, at der var fremkommet nye, væsentlige oplysninger. Selskabet forklarede, at det på grund af udskiftning af bogføringssystemer og IT-problemer først efter den oprindelige afgørelse havde fået fuld adgang til bogføringsdata for 2002-2003. Disse data kunne, ifølge selskabet, nu fuldt ud dokumentere kravet for denne periode. Desuden havde selskabet opdaget, at de tidligere oplysninger om, hvilket selskab der drev vejbelysningen i 2000-2001, var forkerte.

Skatteministeriet argumenterede imod genoptagelse og henviste til, at det kunne lægges selskabet til last, at dokumentationen ikke var fremlagt tidligere. Ministeriet fastholdt desuden, at selskabet, selv med de nye oplysninger, ikke havde løftet bevisbyrden for, at der var den nødvendige sammenhæng mellem ejerskab af anlægget og driften heraf i de pågældende år.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten afviste selskabets anmodning om at genoptage sagen. Rettens afgørelse var baseret på bestemmelserne i Skatteforvaltningsloven § 46.

Begrundelse

Landsskatteretten fandt, at betingelserne for genoptagelse efter Skatteforvaltningsloven § 46, stk. 1 ikke var opfyldt. Retten lagde vægt på, at sagen havde verseret fra 2008 til 2010, og at selskabet undervejs havde fået udsat frister flere gange. Selskabet havde således haft rigelig mulighed for at fremlægge de nødvendige oplysninger til støtte for sin påstand. Selvom fremskaffelsen af oplysningerne var blevet besværliggjort af interne IT-problemer, kunne det lægges selskabet til last, at oplysningerne ikke var blevet fremlagt tidligere.

Retten fandt heller ikke, at der forelå "ganske særlige omstændigheder", som kunne begrunde en genoptagelse efter den lempeligere bestemmelse i Skatteforvaltningsloven § 46, stk. 2.

Derfor blev anmodningen om genoptagelse ikke imødekommet.