Landsskatteretten: Manglende dokumentation for kørselsgodtgørelse medfører skattepligt

Sagen omhandlede en klagers indkomstansættelse for indkomstårene 2006, 2007 og 2008, hvor SKAT havde forhøjet indkomsten med ubeskattet løn og skattefri kørselsgodtgørelse. Klageren var ansat som hovedansvarlig murerformand i et byggefirma, der senere gik konkurs. I forbindelse med konkursen blev der foretaget en datakopiering af virksomhedens computere, hvilket tilvejebragte klagerens timeregnskab, e-mail korrespondance og oversigter over brug af biler og benzinkort.

SKATs revision af materialet førte til forhøjelser af klagerens selvangivne indkomst. For 2006 og 2007 blev indkomsten forhøjet med værdien af overarbejdstimer og optjent ferietillæg, som var overført til en intern bog i virksomheden. For 2008 blev indkomsten forhøjet med udbetalt skattefri kørselsgodtgørelse.

Ubeskattet løn

Klagerens repræsentant accepterede, at den ubeskattede løn, som klageren var dømt for i Retten, skulle anses som skattepligtig indtægt. Dette klagepunkt blev derfor frafaldet. SKAT erkendte dog en regnefejl i indtægten for 2006, hvor klageren var beskattet af 2.437,50 kr. i stedet for 2.251,73 kr. Klagerens skattepligtige indkomst skulle derfor nedsættes med 185,77 kr.

Kørselsgodtgørelse

Klageren modtog den 30. januar 2008 en udbetaling på 16.798 kr. i skattefri kørselsgodtgørelse for kørsel foretaget i perioden oktober til december 2007. SKAT forhøjede klagerens indkomst med dette beløb, idet de mente, at betingelserne i Ligningsloven § 9, stk. 4 og Ligningsloven § 9b, stk. 4 for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse ikke var opfyldt. SKATs begrundelse var, at der ikke var ført den fornødne kontrol med kørselsregnskabet, og at der var flere uoverensstemmelser:

• Ingen sammenhæng mellem timesedler og kørselsregnskab vedrørende datoer og destinationer.
• Klageren bogførte tid på byggesager i [by1] og [by2] samt kontor, mens kørslen var foretaget til andre byer.
• Kørsel på to lørdage, hvor klageren ifølge timesedler havde fri.
• Manglende datoer for kørsler i en del af oktober 2007.
• Kørselsopgørelserne var ikke attesteret.
• SKAT mente, at klageren havde en firmabil stillet til rådighed, understøttet af billister og arbejdsgiverbetalt diesel.

SKAT henviste til, at det er en absolut forudsætning for skattefrihed, at arbejdsgiveren fører kontrol, og at manglende kontrol eller umulighed af kontrol medfører skattepligt. SKAT påpegede, at bevisbyrden for, at kørslen var foretaget i egen bil, påhvilede skatteyderen, og at denne bevisbyrde ikke var løftet.

Klageren fastholdt, at der ikke var grundlag for forhøjelsen. Han anførte, at kørslen foregik i hans egen bil, og at han som hovedansvarlig murerformand ofte måtte køre ekstra meget for at afslutte projekter. Han mente, at der var et specificeret kørselsregnskab, som var gennemgået før udbetaling. Klageren bestred, at manglende fuldstændig overensstemmelse mellem timesedler og kørselsregnskab automatisk betød, at retten til skattefri godtgørelse bortfaldt. Han mente, at SKAT skulle påvise specifikke uoverensstemmelser, som han så kunne forklare.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse vedrørende beskatning af kørselsgodtgørelse, men nedsatte indkomsten for 2006 med 186 kr. på grund af en regnefejl.

Kørselsgodtgørelse

Landsskatteretten fandt, at betingelserne for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse ikke var opfyldt i henhold til den dagældende Ligningsloven § 9, stk. 5 og bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 om rejse- og befordringsgodtgørelse. Dette skyldtes flere forhold:

• For en del af oktober måned var der ikke angivet de enkelte kørselsdatoer, hvilket umuliggjorde arbejdsgiverens kontrol.
• Der var kørselsdatoer, som ikke kunne afstemmes med timesedlerne.
• Der var angivet kørsel på lørdage, hvor der ikke fremgik arbejdstimer af timesedlerne.
• Arbejdssteder på timesedlerne kunne ikke afstemmes med arbejdssteder anført på kørselsgodtgørelsessedlerne.

Det blev fastslået, at det ikke havde været muligt for arbejdsgiveren at foretage den nødvendige kontrol af den erhvervsmæssige kørsel. Klageren havde desuden ikke godtgjort, at han havde haft erhvervsmæssig kørsel i egen bil, som berettigede til skattefri godtgørelse. Godtgørelsen skulle derfor medregnes i indkomstopgørelsen i henhold til Statsskatteloven § 4 og Personskatteloven § 3, stk. 1.

Yderligere løn

Landsskatteretten nedsatte klagerens indkomst for indkomståret 2006 med 186 kr. som følge af en regnefejl i SKATs oprindelige beregninger vedrørende yderligere løn. Klageren havde accepteret beskatning af den yderligere løn, som var en del af en straffesag.