Sag om værdi af fri bolig - udlejning til hovedanpartshavers søn

Sagen omhandlede, hvorvidt klageren, som hovedanpartshaver i [virksomhed1] ApS, skulle beskattes af værdien af fri bolig, idet en ejendom ejet af selskabet var udlejet til klagerens søn. Skatteankenævnet havde forhøjet klagerens personlige indkomst med 34.325 kr. i 2007 og 68.650 kr. i 2008, med henvisning til Ligningsloven § 16, stk. 9 og Ligningsloven § 16 A, stk. 9.

Sagens baggrund

Klageren, der i 1989 startede [virksomhed2] A/S, solgte i januar 2007 selskabet til en tredjemand. Klageren ejer [virksomhed1] ApS, som havde til formål at eje aktier og drive finansieringsvirksomhed. I juli 2006 købte klageren ejendommen [adresse1], [by1], og flyttede selv ind. Da det ikke lykkedes at sælge hans tidligere hus, solgte klageren den 4. juli 2007 ejendommen [adresse1] til sit selskab [virksomhed1] ApS for 4.200.000 kr. Selskabet havde efter salget af [virksomhed2] A/S erhvervet fire ejendomme, herunder den omhandlede, med henblik på udlejning som en del af klagerens pensionsopsparing. Ejendommen [adresse1] indeholder 100 m2 bebølse og 74 m2 erhvervslokaler. Bebølsesdelen blev fra den 1. juli 2007 udlejet til klagerens søn for 5.100 kr. pr. måned, og erhvervsdelen til sønnens virksomhed for 3.600 kr. pr. måned. Begge lejemål blev anset for at være til markedsleje.

Skatteankenævnets afgørelse og begrundelse

Skatteankenævnet anså klageren for skattepligtig af værdien af fri bolig. De begrundede afgørelsen med, at klageren som hovedanpartshaver ubetinget er omfattet af Ligningsloven § 16 A, stk. 9, uanset om markedsleje betales, jf. TfS 2009.628. De mente, at udlejningen var sket som følge af klagerens bestemmende indflydelse i selskabet, og at sønnen opnåede en økonomisk fordel ved at anvende selskabets ejendom. Klageren blev anset for skattepligtig af maskeret udlodning, og det blev fremhævet, at det er uden betydning, at lejen svarer til markedslejen, jf. Vestre Landsrets dom af 12. marts 2009. Dispositionerne omkring salget af ejendommen til selskabet og udlejningen til sønnen blev anset for at være i klagerens interesse på grund af sammenfaldende interesser mellem klageren og selskabet.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant påstod, at skatteansættelsen skulle nedsættes, da det er en forudsætning for anvendelse af Ligningsloven § 16 A, stk. 9, at klageren har modtaget en økonomisk fordel. Da selskabet havde foretaget en sædvanlig erhvervsmæssig disposition ved udlejning til markedsleje, var der ikke modtaget en økonomisk fordel. Det blev fremført, at familieforholdet alene ikke kunne medføre, at udlejningen var sket udelukkende i klagerens interesse, da selskabet havde en selvstændig økonomisk interesse i at udleje ejendommen for at undgå tomgang. Det blev også bemærket, at selskabets erhvervelse af ejendommen var i tråd med dets aktivitet som ejendomsinvestor, og at ejendommen ikke blev erhvervet med den hensigt at udleje til sønnen. Endelig blev det fremhævet, at retspraksis kræver en konkret vurdering af, om en helårsbolig har været stillet til rådighed for en hovedaktionærs private rådighed, og at selskabets ejerskab af en bolig ikke i sig selv medfører privat rådighed.

Landsskatterettens afgørelse

Tre retsmedlemmer, herunder retsformanden, fandt, at klageren havde påvist, at selskabet havde en selvstændig økonomisk interesse i at udleje ejendommen. Der blev lagt afgørende vægt på, at klagerens selskab driver virksomhed med udlejning af ejendomme, og at ejendommen efterfølgende blev udlejet til samme pris, som sønnen betalte, før selskabet overtog ejendommen. Endvidere blev det anset for, at klageren ikke havde en personlig interesse i at udleje specifikt til sønnen.

Et retsmedlem fandt derimod, at klagerens søn havde fået lejligheden stillet til rådighed af et selskab, hvor klageren er hovedaktionær. Dette retsmedlem mente, at udlejningen til sønnen måtte anses for at være sket som følge af klagerens bestemmende indflydelse i selskabet. Derfor skulle klageren medregne værdien af rådigheden over ejerlejligheden til den skattepligtige indkomst i henhold til Ligningsloven § 16 A, stk. 9, jf. Ligningsloven § 16, stk. 9. Det blev anført, at den skattepligtige værdi skulle nedsættes med den af sønnen betalte leje, da sønnen trådte i faderens sted. Det forhold, at lejen angiveligt svarede til markedslejen, kunne ikke tillægges selvstændig betydning, da der er særskilt hjemmel til beskatning i de nævnte bestemmelser, og da værdiansættelse af udbytte i form af rådighed over helårsbolig ikke længere skal ske til markedsværdien, jf. punkt 4.2 i det nu ophævede cirkulære nr. 1 af 2. januar 2001.

Landsskatteretten afsagde kendelse efter stemmeflertallet og nedsatte de foretagne forhøjelser for indkomstårene 2007 og 2008.