Landsskatteretten: Afgiftsmæssig identitet ved udskiftning af turbo på ældre bil

Sagen omhandlede, hvorvidt et motorkøretøj havde mistet sin afgiftsmæssige identitet som følge af konstruktive ændringer, og dermed skulle pålægges ny registreringsafgift i henhold til Registreringsafgiftsloven § 1, stk. 3. SKAT havde opkrævet ny registreringsafgift, da de vurderede, at køretøjet havde mistet sin identitet på grund af ændringer af motoren og undervognen.

Sagens baggrund

Politiet standsede den 3. april 2010 en personbil af mærket Nissan 200 SX, årgang 1989, ført af klageren. Ved besigtigelse blev det konstateret, at der var foretaget konstruktive ændringer, herunder påsvejsning af andet udstødningsmanifold, anden intercooler og ændringer af undervognen. Bilinspektøren bemærkede desuden overmalede blinklygter og en effektforøgelse af motoren på ikke under 40 % som følge af større turbolader og uoriginal intercooler. Køretøjet var ikke godkendt med disse ændringer. Selvom klagerens far var registreret som ejer, fastslog Retten i [by2] og Østre Landsret, at klageren var den reelle ejer.

SKATs afgørelse

SKAT fandt, at køretøjet var omfattet af genvurdering af registreringspligten efter Registreringsafgiftsloven § 1, stk. 3 sammenholdt med Registreringsafgiftsloven § 7a, da det havde mistet sin afgiftsmæssige identitet. Dette blev begrundet med, at køretøjet var ombygget med udskiftning af turbo, ladeluftkøler, luftfilter, rørføring, montering af benzintrykregulator og udskiftning af udstødningsmanifold. SKAT pålagde afgiften klageren som den reelle ejer, på trods af at bilen var indregistreret i faderens navn.

Klagerens argumenter

Klagerens repræsentant påstod, at der ikke skulle svares ny registreringsafgift. Repræsentanten anførte, at den reelle ejer ifølge registreringsattesten var klagerens far, som også afholdt alle udgifter til driften. Derudover blev det anført, at de foretagne ændringer ikke kunne sidestilles med et motorskifte, jf. Registreringsafgiftsloven § 7a, stk. 2, nr. 2, da den originale motor stadig var monteret, og der ikke var udskiftet motorblok, krumtap eller topstykke. Det blev fremhævet, at ændringerne primært skyldtes udskiftning af defekte dele, og at det var almindeligt at købe uoriginale reservedele til ældre biler. Repræsentanten henviste til Punktafgiftsvejledningen, afs. E.1.3.2, og en række bindende svar fra SKAT, hvor lignende motortuninger ikke havde udløst ny registreringsafgift. Endelig blev det anført, at det var usagligt at henvise til effektforøgelse som afgiftsudløsende, og at U1992.98H fortsat havde præjudikatsværdi, uanset en senere byretsdom (SKM2008.712BR).

SKATs udtalelse til kontorindstilling

SKAT fastholdt oprindeligt, at enhver effektforøgelse ud over 20 % medførte identitetstab. Dog tiltrådte SKATs overordnede kontor på motorområdet, Koordinering og Planlægning, Landsskatterettens kontorindstilling, idet de godkendte, at de foretagne ændringer, primært udskiftning af en eksisterende turbo, kunne foretages uden afgiftsmæssig konsekvens, med henvisning til afgivne bindende svar i tilsvarende sager.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Landsskatteretten henviste til Registreringsafgiftsloven § 1, stk. 1 og Registreringsafgiftsloven § 1, stk. 3, som fastslår, at afgift svares af motorkøretøjer ved første registrering, medmindre andet følger af loven, og at afgift også svares af køretøjer, der efter reparation eller ombygning ikke i afgiftsmæssig henseende er identisk med et tidligere afgiftsberigtiget køretøj, jf. dog Registreringsafgiftsloven § 7a.

Retten henviste endvidere til Registreringsafgiftsloven § 7a, stk. 1 og Registreringsafgiftsloven § 7a, stk. 2, som omhandler fritagelse for afgift for reparerede og genopbyggede køretøjer, hvor reparation udføres løbende som almindelig vedligeholdelse. Fritagelsen er betinget af, at køretøjet efter genopbygningen svarer til det i registreringsattesten omhandlede køretøj (ingen ændringer af fabrikat, model, type og årgang), at udskiftning af motor ikke indebærer en effektforøgelse på over 20 % i forhold til original motoreffekt, og at genopbygningen er udført med reservedele af en art og beskaffenhed, som normalt forefindes på og forhandles fra automobilforhandlernes og -værkstedernes lagre af nye reservedele, eventuelt med tilsvarende brugte reservedele.

Det blev bemærket, at den omhandlede bil var en Nissan 200SX S13, årgang 1989, og dermed mere end 20 år gammel på standsningstidspunktet. Ændringerne vedrørte alene motoren og udstødningssystemet. Selvom SKAT primært havde lagt vægt på ændringer foretaget af klageren efter erhvervelsen, var der også foretaget motorrenovering forud for klagerens overtagelse.

Landsskatteretten lagde vægt på, at gældende administrativ praksis tillader et vidt spillerum for tuning af motorer, når dette ikke sker ved udskiftning af centrale dele af selve motoren (motorblok, topstykke og krumtap), hvilket sidestilles med motorskifte, jf. Registreringsafgiftsloven § 7a, stk. 2, nr. 2. Der blev henvist til Punktafgiftsvejledningens, afs. E.1.3.2, samt en række bindende svar angående motortuning, hvor der ikke var statueret afgiftspligt.

I den konkrete sag havde klageren udskiftet en eksisterende turbo med en anden og i denne forbindelse skiftet øvrige nødvendige dele. Dette faldt inden for den gældende praksis for godkendelse af motortuninger uden afgiftsmæssig konsekvens. Det blev endvidere antaget, at en del af de foretagne udskiftninger af dele på bilen havde været begrundet af brugs- og aldersforårsaget slid, og at disse udskiftninger kunne sidestilles med almindeligt vedligehold, idet der formentlig ikke havde kunnet fremskaffes originale reservedele. De foretagne ændringer fandtes således at falde inden for rammerne af Registreringsafgiftsloven § 7a, stk. 1 sammenholdt med Registreringsafgiftsloven § 7a, stk. 2.

På denne baggrund ændrede Landsskatteretten SKATs afgørelse. Det blev godkendt, at de foretagne ændringer på motorkøretøjet havde kunnet foretages uden afgiftsmæssig konsekvens. Der skulle derfor ikke betales ny registreringsafgift, jf. Registreringsafgiftsloven § 1, stk. 3.

Da Landsskatteretten ikke fandt, at bilen havde mistet sin identitet i afgiftsretlig henseende, tog retten ikke stilling til hæftelsesspørgsmålet vedrørende betalingen af en fornyet registreringsafgift.