Hæftelse for manglende registreringsafgift - god tro hos køber?

Sagen omhandlede selskabet H1 ApS's hæftelse for manglende registreringsafgift på en parallelimporteret luksusbil af mærket X. SKAT havde opkrævet yderligere 1.297.518 kr. i registreringsafgift, da bilens faktiske indkøbspris var væsentligt højere end den, der oprindeligt var angivet ved afgiftsberigtigelsen. Den oprindelige afgift var beregnet på baggrund af en faktura med urigtigt indhold, hvor bilens pris var oplyst til 261.160 kr. (ekskl. afgift), mens den faktiske pris var 689.125 kr. (ekskl. afgift).

Selskabet, der driver virksomhed med leasing samt køb og salg af luksusbiler, havde købt bilen af G1 ApS for 1.200.000 kr. inkl. moms og leveringsomkostninger. Selskabet argumenterede for, at det var i god tro og ikke havde kendskab til den svigagtige adfærd fra G1 ApS. De fremhævede, at sælger fremstod troværdig, oplyste om rabatter på 25-29 % ved direkte import fra Tyskland, og at selskabet selv kunne fremskaffe tilsvarende biler til lignende priser, dog med længere leveringstid. Bilen blev leveret med danske nummerplader og en foreløbig registreringsattest, hvilket selskabet opfattede som bevis for betalt afgift. Selskabet mente ikke, at den betalte pris for bilen sandsynliggjorde ond tro, især da SKAT ikke havde gjort indsigelse mod indkøbsprisen ved importen, og da der var tale om demobiler og flåderabat ved køb af fire biler. De henviste også til artikler om store rabatter på parallelimporterede biler.

SKATs afgørelse om hæftelse var baseret på, at selskabet som ejer af bilen på tidspunktet for varsel om opkrævning hæftede objektivt for den manglende afgift i medfør af Registreringsafgiftsloven § 19, stk. 2 (dagældende). SKAT vurderede, at selskabet ikke var omfattet af den kreds af bilkøbere, hvor der ikke efteropkræves manglende registreringsafgift, på grund af de atypiske forhold omkring anskaffelsen af køretøjet.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om opkrævning af yderligere registreringsafgift. Retten bemærkede, at værdiansættelsen var påklaget særskilt, hvilket kunne ændre det endelige hæftelsesbeløb.

Landsskatteretten fastslog, at selskabet hæftede for den manglende afgift i medfør af den dagældende Registreringsafgiftsloven § 19, stk. 2, nu Registreringsafgiftsloven § 20, stk. 1. Denne bestemmelse er en objektiv hæftelsesregel, der ikke er betinget af, om ejeren var i ond tro ved erhvervelsen af køretøjet.

Retten anerkendte, at administrativ praksis undtager købere i god tro, der har købt et ukorrekt afgiftsberigtiget køretøj hos en forhandler, fra efterbetaling. Det er dog en forudsætning, at sælger udadtil har fremstået som en forhandler af biler, primært af hensyn til omsætningssikkerheden.

I den konkrete sag fandt Landsskatteretten, at G1 ApS ikke kunne anses for en forhandler i den forstand, som praksis omfatter, da:

• Virksomheden ikke havde egen udstilling af biler, hjemmeside eller lignende, der tilkendegav handel med parallelimporterede biler.
• Kontakten til selskabet skete via en bekendt.
• Sælger fremstod ikke som en professionel handlende i korrespondancen (sælgers navn fremgik ikke af mailadressen, og der blev ikke opkrævet moms af købet).

Da G1 ApS ikke blev anset for en forhandler, var en vurdering af selskabets gode tro irrelevant. Selskabet hæftede derfor på objektivt grundlag for den manglende registreringsafgift.