Landsskatteretten stadfæster forhøjelse af personlig indkomst grundet udeholdt omsætning og sorte lønudbetalinger

Den samlede udeholdte personlige indkomst blev herefter opgjort til 576.630 kr. i 2005, 1.812.710 kr. i 2006 og 783.908 kr. i 2007.

Østre Landsrets dom

Østre Landsret havde i en dom af 31. maj 2012, hvor klageren var tiltalt for skatte- og momsunddragelse samt unddragelse af arbejdsmarkedsbidrag, udtalt, at det ikke kunne udelukkes, at en mindre del af arbejdstimerne vedrørte fastprisaftaler, og at der var usikkerhed vedrørende huslejeudgifter og fradragsberettigede omkostninger. Landsretten fandt dog, at det var godtgjort, at klageren med forsæt til skatteunddragelse havde undladt at selvangive overskud i et omfang, der unddrog det offentlige mindst 1 mio. kr. i indkomstskat.

Klagerens argumenter

Klagerens repræsentant påstod, at forhøjelserne skulle nedsættes til 0 kr., idet den manglende omsætning ikke skulle indgå i klagerens resultat, da de litauiske ansatte ifølge klageren var ansat af andre parter. Vedrørende husleje erkendte klageren, at der var trukket huslejebetaling i de ansattes løn, men fandt oplysningerne uforståelige.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten bemærker, at al indkomst som udgangspunkt er skattepligtig i henhold til Statsskatteloven § 4. Skattepligtige har pligt til at selvangive deres indkomst til SKAT jf. Skattekontrolloven § 1, og erhvervsdrivende skal indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med Skattekontrolloven § 3. Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt, jf. Skattekontrolloven § 5.

Landsskatteretten tiltrådte SKATs opgørelse af den yderligere indkomst. Dette blev begrundet med, at Østre Landsret i sin dom af 31. maj 2012 havde anset det for godtgjort, at klageren forsætligt havde undladt at selvangive et overskud, der svarede til indkomstskat af mindst 1 mio. kr. Desuden havde klageren ikke godtgjort, at SKATs opgørelse af de udeholdte indtægter hvilede på fejlagtige oplysninger. Retten lagde vægt på, at SKATs opgørelse var baseret på det materiale og de opgørelser, der blev fundet hos klageren, og at SKAT havde foretaget fradrag for en række skønnede udgifter ved opgørelsen af den udeholdte omsætning.

På baggrund heraf stadfæstede Landsskatteretten skatteankenævnets afgørelse.

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse. Retten fandt, at fristreglerne var overholdt, da SKAT først havde tilstrækkelig viden til at foretage en korrekt ansættelse efter modtagelse af bankudskrifter og politiets afhøringsrapport. SKATs opgørelse af udeholdt omsætning og omkostninger, herunder fordelingen mellem løn og andre udgifter, blev anset for korrekt, da der ikke var fremlagt tilstrækkelig dokumentation til at tilsidesætte SKATs skøn. De ansatte udbytter blev ligeledes stadfæstet i henhold til Ligningsloven § 16a.