Beskatning af fri bolig for hovedanpartshaver og nærtstående

Sagen vedrører beskatning og opgørelse af værdi af fri bolig i forbindelse med udlejning af et selskabs ejendomme til selskabets hovedanpartshaver, hovedanpartshaverens datter og hovedanpartshaverens søn. Klageren er hovedanpartshaver i [virksomhed1], som primært investerer i ejendomme. Klageren modtager offentlig pension og arbejder ulønnet i holdingselskabet og dets datterselskaber, der ledes af klagerens ægtefælle. Klagerens søn var direktør i et datterselskab og modtog løn i 2008.

SKAT anså klageren for skattepligtig af værdien af fri bolig, idet de udlejede boliger blev betragtet som yderligere udbytte til klageren. SKAT fastsatte værdien efter de særlige regler for hovedaktionærer eller nære pårørende, uanset om den aftalte leje måtte være i overensstemmelse med markedslejen. SKAT skønnede, at kun 20 % af ejendommen [adresse1] blev anvendt erhvervsmæssigt, og at motionsrummet og hestestalden blev anvendt privat. Ejendommene [adresse2] og [adresse3] blev anset for købt som følge af klagerens bestemmende indflydelse i selskaberne.

SKATs beregning af fri bolig

SKATs beregning af den skattepligtige værdi af fri bolig for ejendommen [adresse1], [by1], var som følger:

For ejendommen [adresse2], [by2], udlejet til klagerens søn, var SKATs beregning:

For ejendommen [adresse3], [by3], udlejet til klagerens datter, var SKATs beregning for 2008:

Klageren påstod, at der ikke skulle ske beskatning af fri bolig. Hun argumenterede, at hun arbejdede ulønnet i selskaberne, og at huslejen for [adresse1] var passende, da hun fungerede som vicevært og betalte eget forbrug. Hun bestred også, at poolen, stalden, laden og træningsbanen blev anvendt privat. For [adresse3] fandt hun den fastsatte husleje for høj. SKAT fastholdt sin afgørelse og bemærkede, at klagerens arbejdsopgaver henhørte under datterselskabet, og at hendes pligt til vedligeholdelse ikke fremgik af lejekontrakten. SKAT fastholdt også, at stald og lade blev anvendt privat, da familien ejede en hest. SKAT understregede, at værdien af fri bolig fastsættes efter skematiske regler for hovedanpartshavere, ikke markedslejepriser.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse.

Landsskatteretten henviste til Ligningsloven § 16 A, stk. 9, hvorefter en hovedaktionær, der modtager udbytte i form af fri helårsbolig, skal medregne værdien af rådigheden over boligen i den skattepligtige indkomst. Værdien skal ansættes i henhold til Ligningsloven § 16, stk. 9, som fastsætter den skattepligtige værdi til 5 % af beregningsgrundlaget med tillæg af 1 % af den del af beregningsgrundlaget efter Ejendomsværdiskatteloven § 4 A, der ikke overstiger 3.040.000 kr., og 3 % af resten, samt ejendomsskatter afholdt af arbejdsgiveren. Beregningsgrundlaget er det største beløb af ejendomsværdien pr. 1. oktober året før indkomståret, handelsværdien, eller anskaffelsessummen opgjort efter Ejendomsavancebeskatningsloven § 4, stk. 2 eller 3, med tillæg af forbedringer. Værdien nedsættes med egenbetaling.

Landsskatteretten bemærkede desuden, at en aktionær kan beskattes af maskeret udbytte, selvom fordelen ikke tilfalder denne personligt, hvis selskabet ikke har en selvstændig interesse i at stille godet til rådighed for en virksomhed eller en person med tilknytning til hovedaktionæren, jf. cirkulære nr. 1 af 2. januar 2001, pkt. 4.1.

Ejendommen [adresse1], [by1]

Landsskatteretten lagde til grund, at ejendommen ikke havde vurderingsmæssig status som en blandet ejendom. Retten fandt, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte SKATs skøn om, at maksimalt 20 % af ejendommens værdi kunne henføres til erhvervsmæssig anvendelse (kontor, en del af laden, og lejligheden udlejet til turister). Dette blev understøttet af Landsskatterettens tidligere kendelser af 10. december 2010 og 17. december 2010, som fastslog, at showroomet (motions- og poolrummet) ikke udelukkende var anvendt erhvervsmæssigt, og at der ikke kunne godkendes fradrag for afskrivninger eller moms i den forbindelse. Retten antog desuden, at hestestalden blev anvendt privat, da klageren ejede en hest.

Ejendommen [adresse2], [by2]

Landsskatteretten anså denne ejerlejlighed for købt af datterselskabet som følge af klagerens bestemmende indflydelse. Lejligheden havde været udlejet til klagerens søn i næsten to år, hvorefter den blev solgt til ham.

Ejendommen [adresse3], [by3]

Denne ejerlejlighed blev ligeledes anset for købt af selskabet som følge af klagerens bestemmende indflydelse. Retten henviste til oplysningen om, at lejligheden var købt delvist som en investering og delvist som bolig for klagerens datter, der påbegyndte sygeplejerskeuddannelse i [by3].

Landsskatteretten fandt samlet set, at selskaberne ikke havde haft en selvstændig interesse i at stille ejendommene til rådighed for klageren og hendes familie. Klageren havde desuden ikke sandsynliggjort, at udlejningerne ikke var sket som følge af hendes bestemmende indflydelse i selskabet. Klageren skulle derfor medregne værdien af rådigheden over ejendommene, reduceret med egenbetalingerne, i sin skattepligtige indkomst, jf. Ligningsloven § 16 A, stk. 9, jf. Ligningsloven § 16, stk. 9. Klageren havde ikke bestridt SKATs talmæssige opgørelser.

Landsskatteretten stadfæstede hermed SKATs afgørelse.