Hæftelse for manglende registreringsafgift ved import af bil

Sagen vedrører klagerens hæftelse for manglende registreringsafgift og værdiansættelsen af en importeret bil. Klageren var første ejer af en Land Rover, der blev importeret fra Tyskland af [virksomhed1] ApS. Ved afgiftsberigtigelsen blev der anvendt en falsk faktura med en for lav indkøbspris, hvilket resulterede i en for lav afgiftsberegning. Bilens faktiske indkøbspris var 62.500 EURO, men blev angivet til 25.300 EURO. Klageren købte bilen for 1.100.000 kr., hvilket var 34% under den vejledende udsalgspris.

SKAT opkrævede yderligere 711.429 kr. i registreringsafgift og fastholdt klagerens hæftelse som første ejer, idet de vurderede, at klageren ikke havde været i god tro ved købet.

Klagerens argumenter

• Primært: Klageren gjorde gældende, at SKATs afgørelse var ugyldig, da dagældende Registreringsafgiftsloven § 19, stk. 1 ikke dækker situationen, og SKAT burde have begæret bilen fremstillet til eftersyn i medfør af Registreringsafgiftsloven § 25.
• Subsidiært: Klageren påstod at have handlet i god tro. Han havde tjekket, at [virksomhed1] var registreret i Det Centrale Virksomhedsregister og undersøgt markedsværdien for tilsvarende biler. Klageren havde ikke kendskab til de almindelige vilkår for parallelimport af biler, og prisen var ikke så lav, at den burde have vakt mistanke. Klageren mente, at SKAT ikke havde løftet bevisbyrden for ond tro.
• Tertiært: Klageren anførte, at den anvendte avance på 13% i afgiftsberegningen ikke var sædvanlig for dyre biler og burde nedsættes til 9%.

Landsskatterettens vurdering

Landsskatteretten fandt, at varslet om afgiftsændring var rettidigt i henhold til Skatteforvaltningsloven § 31, stk. 1 og Opkrævningsloven § 2, stk. 4, og at SKATs afgørelse var gyldig, da Registreringsafgiftsloven § 25 alene vedrører kontrolbeføjelser.

Retten fastslog, at klageren som ejer hæftede for den manglende afgift i medfør af dagældende Registreringsafgiftsloven § 19, stk. 2 (nu Registreringsafgiftsloven § 20, stk. 1), da bestemmelsen er objektiv. Praksis om god tro fandt ikke anvendelse, da [virksomhed1] ApS ikke fremstod som en forhandler i den relevante forstand (ingen udstilling, hjemmeside, manglende momsopkrævning), og registrering i CVR var ikke tilstrækkelig.

Vedrørende værdiansættelsen skulle den afgiftspligtige værdi ansættes efter Registreringsafgiftsloven § 9, stk. 2, jf. Registreringsafgiftsloven § 8, da bilen var ny. Klagerens salgspris på 1.100.000 kr. kunne ikke lægges til grund, da den ikke indeholdt den krævede minimumsavance på 9% ved den faktiske indkøbspris. Da mindstebeskatningen oversteg den vejledende udsalgspris, skulle afgiften beregnes på baggrund af den anmeldte listepris. Beregningen af den endelige afgift blev overladt til SKAT i medfør af Forretningsorden for Landsskatteretten § 17, stk. 2.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse for så vidt angår hæftelsen, men nedsatte den skyldige afgift.

Begrundelse for hæftelse

• Rettidighed og gyldighed: Varsel om ændring af afgiftsgrundlaget, udsendt den 16. november 2007, blev anset for rettidigt i henhold til Skatteforvaltningsloven § 31, stk. 1 og Opkrævningsloven § 2, stk. 4. SKATs afgørelse blev fundet gyldig, da Registreringsafgiftsloven § 25 alene fastlægger Told- og Skatteforvaltningens kontrolbeføjelser og ikke afgiftsgrundlaget.
• Objektiv hæftelse: Klageren hæftede som ejer for den manglende afgift i medfør af dagældende Registreringsafgiftsloven § 19, stk. 2 (nu Registreringsafgiftsloven § 20, stk. 1). Bestemmelsen er en objektiv hæftelsesregel, der ikke er betinget af, om ejeren var i ond tro ved erhvervelsen af køretøjet.
• Ingen god tro vurdering: Praksis om ikke at opkræve efterbetaling hos en køber i god tro, der har købt et ukorrekt afgiftsberigtiget køretøj hos en forhandler, fandt ikke anvendelse. Dette skyldes, at sælger, [virksomhed1] ApS, ikke udadtil fremstod som en forhandler i den forstand, som praksis omfatter. Selskabet havde ingen egen udstilling, hjemmeside eller lignende, og der blev ikke opkrævet moms af beløbet. En registrering i Det Centrale Virksomhedsregister blev ikke anset for tilstrækkelig til at kvalificere selskabet som en forhandler i denne sammenhæng. Derfor skulle der ikke foretages en vurdering af klagerens gode tro.

Begrundelse for nedsættelse af afgift

• Værdiansættelse: Den afgiftspligtige værdi skulle ansættes efter Registreringsafgiftsloven § 9, stk. 2, jf. Registreringsafgiftsloven § 8, da bilen ifølge den tyske faktura og salgsslutsedlen var ny. Den opnåede salgspris på 1.100.000 kr. kunne ikke lægges til grund for afgiftsberigtigelsen, da den ikke indeholdt den krævede minimumsavance på 9% ved den faktiske indkøbspris.
• Beregning efter listepris: Da mindstebeskatningen (indkøbspris + 9% + moms) oversteg den vejledende udsalgspris, skulle afgiften beregnes på baggrund af den anmeldte listepris. Beregningen af den endelige afgift blev overladt til SKAT i medfør af Forretningsorden for Landsskatteretten § 17, stk. 2.