Beskatning af gave ved gældseftergivelse – manglende dokumentation for modregning af underholdsydelser

Sagen omhandler beskatning af gældseftergivelse, som SKAT har anset for at være en skattepligtig gave. Klageren havde lånt penge af sin faster i 1988 og 1998. I 2008 indgik klageren og fasteren en gældsnedbringelsesaftale, hvor hovedstolen på 500.000 kr. blev nedskrevet med 50.000 kr. pr. påbegyndt år fra den 1. oktober 2003, hvilket resulterede i en samlet nedskrivning på 250.000 kr. for årene 2003-2007. Derudover blev der ydet en ekstraordinær gave på 50.000 kr. i 2008.

Klageren selvangav ikke gavebeløbene for 2003-2007, men selvangav 100.000 kr. for 2008.

Klagerens påstande

Klageren nedlagde principal påstand om, at gældsnedskrivningen ikke var en gave, men derimod modregning for klagerens underholdsydelser til fasteren. Klageren anførte, at de havde et meget tæt mor-søn-forhold og havde boet sammen i perioder, hvor klageren bidrog til fasterens husførelse. Det blev anført, at der ikke forelå en gavehensigt fra fasterens side, og at gældseftergivelsen var en accept af klagerens løbende bidrag til fasterens underhold.

Subsidiært påstod klageren, at gavebeløbet var skatte- og afgiftsfrit, da klageren mente at være omfattet af Boafgiftsloven § 22 og Boafgiftsloven § 1 d. Klageren argumenterede for, at SKAT's fortolkning af 'fælles bopæl' var for snæver, og at det tætte bofællesskab burde opfylde betingelserne.

Mere subsidiært påstod klageren, at ansættelsen var foretaget i strid med Skatteforvaltningsloven § 26, da klageren ikke havde handlet forsætligt eller groft uagtsomt. Klageren havde løbende oplyst om gældsforholdet og havde i god tro ment at være fritaget for afgifter.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKAT's afgørelse og anså klageren for skattepligtig af gældsnedskrivningen på 50.000 kr. for hvert af indkomstårene 2003-2007.

Retten fandt det ikke tilstrækkeligt sandsynliggjort eller dokumenteret, at det eftergivne beløb dækkede over udlæg foretaget af klageren. Derfor blev den vederlagsfri formuefordel anset for en gave.

Landsskatteretten lagde vægt på følgende:

• Klageren anses ikke for omfattet af den personkreds, der er nævnt i Boafgiftsloven § 22. Specifikt var betingelsen om fælles bopæl, jf. Boafgiftsloven § 22, stk. 1, litra d, ikke opfyldt.
• Det blev lagt til grund, at der for hvert af årene 2003-2007 var indgået mundtlige, men endelige og ubetingede aftaler mellem klageren og fasteren om nedskrivning af gælden med 50.000 kr. årligt, i overensstemmelse med den skriftlige gældsnedbringelseserklæring af 28. maj 2008.

På denne baggrund blev gavebeløbet/gældseftergivelsesbeløbet anset for skattepligtigt for klageren, jf. Statsskatteloven § 4, stk. 1, litra c, og ikke fritaget efter Statsskatteloven § 5, stk. 1, litra b. Den påklagede ansættelse blev derfor stadfæstet.