National krav til installation af CE-mærkede gasrørsystemer: Forenelighed med trykbærende udstyrsdirektivet og fri varebevægelighed

Denne sag om præjudiciel forelæggelse vedrører lovligheden af græske nationale forskrifter, der pålægger særlige installationsbetingelser for trykbærende udstyr, specifikt rørsystemer til naturgas, der i øvrigt er CE-mærket i henhold til direktiv 97/23/EF (trykbærende udstyrsdirektivet, PED).

Sagsøgeren i hovedsagen, DIMCO Dimovasili M.I.K.E., importerer fleksible rør af rustfrit stål, som er CE-mærket, men hævder, at en græsk ministeriel forordning (af 20. marts 2012) begrænser markedsføringen af disse rør. Forordningen fastsætter tekniske forskrifter for indenlandske naturgasanlæg, herunder krav om ventilation i hulrum (f.eks. nedhængte lofter) og forbud mod at lægge gasledningerne i betonplader eller i gulve.

Tvistens kerne og de nationale regler

De omtvistede græske regler blev indført med henblik på at sikre personers sikkerhed mod risici, der skyldes landespecifikke omstændigheder, herunder navnlig jordskælv. Dimco argumenterede for, at disse yderligere installationskrav tilsidesatte princippet om fri omsætning (Artikel 4, stk. 1.1, i PED), da deres CE-mærkede produkter allerede opfyldte de væsentlige sikkerhedskrav, og producenten bekræftede sikker installation uden de græske særregler.

Den forelæggende græske ret var i tvivl om, hvorvidt disse nationale betingelser, der angik installationen og ikke selve udstyrets konstruktion, var forenelige med de harmoniserede EU-regler og den frie bevægelighed (Artikel 34 og 36 TEUF).

Domstolen fastslår, at artikel 4, stk. 1.1, i og bilag I til direktiv 97/23/EF, sammenholdt med direktivets artikel 2, stk. 2, ikke er til hinder for national lovgivning, der fastsætter installationskrav for CE-mærket trykbærende udstyr, forudsat at visse betingelser er opfyldt.

Domstolens ræsonnement

Domstolen understregede, at direktiv 97/23 har til formål at harmonisere udelukkende de væsentlige krav til konstruktion og fremstilling af trykbærende udstyr for at håndtere trykrisici og dermed sikre fri omsætning af udstyret. Direktivet omfatter ikke installationen i almindelighed eller andre risici, der skyldes ekstern påvirkning af udstyret, som f.eks. jordskælv.

Domstolen fastslog følgende centrale punkter:

• Direktivets artikel 2, stk. 2, giver medlemsstaterne udtrykkelig mulighed for, under overholdelse af TEUF, at stille krav for at sikre beskyttelsen af personer ved anvendelsen af udstyret.
• Dette er kun tilladt, såfremt der ikke derved kræves ændringer af det trykbærende udstyr i forhold til direktivets bestemmelser.
• Nationale foranstaltninger skal desuden overholde principperne i artikel 34 og 36 TEUF, hvilket betyder, at de skal være egnede til at sikre det forfulgte formål (f.eks. jordskælvssikkerhed) og overholde proportionalitetsprincippet.