Hæftelse for registreringsafgift ved import af bil - manglende god tro hos køber?

Sagen omhandler en klagers hæftelse for yderligere registreringsafgift på en importeret BMW, som blev afgiftsberigtiget på et forkert grundlag. Klageren stod registreret som første ejer af bilen, der blev importeret fra Tyskland og anmeldt til afgiftsberigtigelse af [Virksomhed1] ApS. Ved anmeldelsen blev indkøbsprisen oplyst til 19.900 EURO, dokumenteret med en falsk faktura, mens den faktiske indkøbspris var 47.000 EURO eksklusive tysk moms. SKAT opkrævede yderligere 478.468 kr. i registreringsafgift, da den oprindelige afgift var beregnet til 309.997 kr.

Klageren argumenterede for, at der ikke var grundlag for at opkræve yderligere afgift, idet han havde været i god tro ved købet og ikke var involveret i den praktiske import eller afgiftsberigtigelse. Klageren henviste til administrativ praksis, hvorefter godtroende købere, der køber bil hos en forhandler, ikke opkræves efterbetaling. Det blev også anført, at den dagældende Registreringsafgiftsloven § 19, stk. 2 (nu Registreringsafgiftsloven § 20, stk. 1) ikke var anvendelig i sædvanlige forbrugerkøb, men snarere ved ændret anvendelse af køretøjer. Klageren bestred desuden, at den opnåede rabat var atypisk, da bilen havde kørt 1.500 km ved levering og derfor ikke var fabriksny i køberetlig forstand, og at prisen ikke umiddelbart kunne sammenlignes med en fabriksny bil med fuldt udstyr.

SKAT fastholdt, at klageren som første ejer hæftede for den manglende afgift i medfør af Registreringsafgiftsloven § 19, stk. 2. SKAT vurderede, at klageren ikke havde været i god tro på grund af de atypiske forhold omkring anskaffelsen af bilen til en pris over 2.000.000 kr. [Virksomhed1] ApS var ikke registreret efter Registreringsafgiftsloven § 14 og fremstod ikke som en forhandler i den forstand, der er omfattet af den administrative praksis om god tro, da selskabet ikke havde egen udstilling, hjemmeside eller lignende, og korrespondancen med klageren foregik via en privat mailadresse og underskrift som privatperson.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om opkrævning af yderligere registreringsafgift. Retten fandt, at klageren, som den i hvis navn bilen var registreret, hæftede for betalingen af den manglende afgift i medfør af den dagældende Registreringsafgiftsloven § 19, stk. 2, nu Registreringsafgiftsloven § 20, stk. 1.

Landsskatteretten bemærkede følgende:

• Hæftelsesgrundlag: [Virksomhed1] ApS var ikke registreret efter Registreringsafgiftsloven § 14, hvilket betød, at klageren som den første ejer hæftede for afgiften. Bestemmelsen er en objektiv hæftelsesregel, der ikke er betinget af ejerens gode tro.
• Fortolkning af loven: Der var ikke grundlag for at fortolke loven således, at hæftelse kun gjaldt ved omregistrering som følge af ændret anvendelse. En sådan fortolkning ville undtage hæftelse ved parallelimport i lignende tilfælde.
• Administrativ praksis om god tro: Den administrative praksis, hvorefter der ikke opkræves efterbetaling af afgift hos en køber i god tro, der har købt et køretøj hos en forhandler, fandt ikke anvendelse.
• Definition af forhandler: For at kunne anses som forhandler i praksis' forstand, skal sælger udadtil have fremstået som forhandler af biler. [Virksomhed1] ApS havde ikke egen udstilling, hjemmeside eller lignende, der tilkendegav, at virksomheden handlede med parallelimporterede biler. Anvendelsen af en privat mailadresse og underskrift som privatperson i korrespondancen med klageren understøttede dette. En registrering i Det Centrale Virksomhedsregister var ikke tilstrækkelig til at anse [Virksomhed1] ApS for en forhandler i den relevante forstand.
• Konsekvens: Da [Virksomhed1] ApS ikke blev anset for en forhandler i praksis' forstand, skulle der ikke foretages en vurdering af, hvorvidt klageren havde været i god tro vedrørende den manglende registreringsafgift. Klageren hæftede således på objektivt grundlag for den manglende registreringsafgift.