Ugyldig afgørelse for 2007; Stadfæstelse for 2008 vedrørende sømands skatteansættelse og Ligningslovens § 33 A
Dato
12. januar 2011
Hoved Emner
Processuelle bestemmelser
Eksterne links
Læs hele sagenUnder Emner
Sømandsskat, Lempelse, Ligningslovens § 33a, Genoptagelse, Skatteansættelse, Sagsbehandlingsfejl, Ugyldighed
Sagen omhandler en norsk sømand bosat i Danmark, der søgte skattefritagelse for udenlandsk indkomst i henhold til Ligningsloven § 33a. Klageren arbejdede på et chaser-skib, der servicerede seismiske undersøgelsesskibe i internationalt farvand, hvilket betød lange perioder uden for Danmark.
Indkomståret 2007
SKAT returnerede oprindeligt klagerens selvangivelse for 2007, da indtægten fra Norge ikke var anført. Efterfølgende sendte SKAT et forslag til skønsmæssig opgørelse af indkomsten. Klagerens repræsentant indsendte selvangivelsen igen og fremlagde dokumentation, herunder en arbejdsgivererklæring og en "Port of Call List", for at godtgøre, at klageren opfyldte betingelserne for lempelse efter 42-dages-reglen i Ligningsloven § 33a. SKAT anmodede gentagne gange om yderligere dokumentation, såsom logbog og søfartsbog. På trods af den igangværende korrespondance og indsendelse af materiale, udsendte SKAT en årsopgørelse baseret på den skønsmæssige ansættelse uden en formel afgørelse, der tog stilling til klagerens anmodning om lempelse. SKAT afviste senere en anmodning om genoptagelse med henvisning til Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 2, da der ikke var fremkommet nye faktiske eller retlige oplysninger.
Indkomståret 2008
For indkomståret 2008 fastsatte SKAT ligeledes klagerens indkomst skønsmæssigt og nægtede lempelse efter Ligningsloven § 33a. Klagerens repræsentant anmodede om genoptagelse af skatteansættelsen og fremlagde dokumentation for klagerens ophold i udlandet, herunder søfartsbog, havnelister og arbejdsgivererklæringer. Det blev også anført, at en kollega med lignende arbejdsforhold havde opnået lempelse for de relevante indkomstår. SKAT afviste også denne anmodning om genoptagelse med henvisning til Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 2.
Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten behandlede sagen for indkomstårene 2007 og 2008 separat.
Indkomståret 2007
Landsskatteretten fandt, at SKATs afgørelse for indkomståret 2007 var ugyldig. Begrundelsen var, at SKAT ikke havde truffet en gyldig afgørelse om skatteansættelsen.
- SKAT udsendte et forslag til skønsmæssig ansættelse den 12. marts 2009.
- Klageren reagerede rettidigt den 3. april 2009 ved at indsende sin selvangivelse.
- Efter modtagelsen af selvangivelsen fortsatte SKAT med at anmode om yderligere materiale, hvilket indikerede en igangværende sagsbehandling.
- På trods af den igangværende sagsbehandling udsendte SKAT en årsopgørelse den 8. juni 2009, som var i overensstemmelse med det oprindelige forslag, uden at der var truffet en formel afgørelse med begrundelse for klagerens anmodning om beskatning efter Ligningsloven § 33a.
- Landsskatteretten henviste til Skatteforvaltningsloven § 20, stk. 1 og Skatteforvaltningsloven § 20, stk. 2, som kræver underretning om påtænkte afgørelser og en frist for indsigelser. Da klageren reagerede inden fristen, og SKAT fortsatte sagsbehandlingen, var årsopgørelsen af 8. juni 2009 ikke en gyldig afgørelse.
- Den efterfølgende afgørelse af 2. juni 2010 om nægtelse af genoptagelse blev derfor også anset for ugyldig, da der ikke forelå en gyldig oprindelig afgørelse at genoptage.
- Landsskatteretten pålagde SKAT at foretage en fornyet behandling af indkomstansættelsen for 2007.
Indkomståret 2008
Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse for indkomståret 2008.
- Retten fandt ikke grundlag for at pålægge SKAT at genoptage klagerens skatteansættelse.
- Det blev fremhævet, at klageren havde indgivet rettidig klage til Landsskatteretten over SKATs skønsmæssige ansættelse af indkomsten for 2008.
- Landsskatteretten ville derfor foretage en selvstændig realitetsbehandling af skatteansættelsen, som var sket under Landsskatterettens j.nr. 10-01743.
- Da realitetsbehandlingen af 2008-ansættelsen var en separat sag, var der ikke grundlag for at genoptage den oprindelige afgørelse i denne sag.
Lignende afgørelser