Afgørelse om registreringsafgift – Bopælsspørgsmål ved arbejde i Danmark og bopæl i Sverige

Sagen omhandlede spørgsmålet om registrerings- og registreringsafgiftspligt for et svensk registreret køretøj, en Mercedes Benz CLK 500, tilhørende klageren. SKAT havde konstateret, at køretøjet var omfattet af registreringspligten i Danmark og havde opkrævet 258.753 kr. i registreringsafgift. Klageren påstod, at der ikke var grundlag for at afkræve registreringsafgift, da han anså sig for bosiddende i Sverige.

Sagens baggrund og SKATs vurdering

Politirapporter viste, at køretøjet var observeret ved klagerens forældres adresse i Danmark på i alt 220 dage i perioden fra oktober 2008 til januar 2010. Klageren var ifølge Det Centrale Person Register udrejst til Sverige i 2002 og igen i 2006 efter en kort periode med adresse hos forældrene i 2005/06. Klageren havde adresse i Sverige sammen med sin kæreste og hendes familie. Klageren arbejdede som taxa-chauffør for sin far i Danmark.

SKATs afgørelse var baseret på Færdselsloven § 72, stk. 1 og Registreringsbekendtgørelsen §§ 7, 8 og 13, samt Registreringsafgiftsloven § 1, stk. 1. SKAT mente, at klageren havde en sådan tilknytning til Danmark, at køretøjet var registreringspligtigt her. SKAT henviste til Højesteretsdommene U 1995.288/2H og U2005.2872H, der omhandlede bopæl og registreringspligt i Danmark for personer med udenlandsk bopæl, men væsentligt ophold i Danmark.

Klagerens argumenter

Klagerens repræsentant anførte, at det var udokumenteret, at klageren havde bopæl i Danmark. Klageren og hans kæreste var bosiddende i Sverige, hvor de boede i en separat afdeling af kærestens fars lejlighed. De besøgte jævnligt klagerens forældre i Danmark, og bilen blev ofte parkeret der i forbindelse med klagerens arbejde som taxachauffør for sin far eller når kæresten var i Danmark for at søge arbejde. Det blev fremhævet, at politiet/SKAT ikke havde foretaget tilstrækkelige undersøgelser af bopælsforholdene i Sverige, og at kommunen som den relevante myndighed ikke havde indledt en sag om flytning af bopælen til Danmark, jf. Lov om Det Centrale Personregister § 16, stk. 2. Klageren mente desuden, at SKAT havde handlet i strid med god forvaltningsskik, herunder Forvaltningsloven § 16, ved ikke at indhente hans bemærkninger til bilobservationerne før afgørelsen.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at køretøjet ikke var omfattet af registreringspligten i Danmark, og nedsatte registreringsafgiften til 0 kr. Dette var i modstrid med SKATs afgørelse, som havde opkrævet 258.753 kr. i registreringsafgift.

Landsskatteretten lagde til grund, at klageren havde opholdt sig i Danmark i mindst 185 dage inden for 12 måneder forud for beslaglæggelsen, og han blev derfor anset for at have bopæl i Danmark i henhold til Registreringsbekendtgørelsen § 8, stk. 1.

Imidlertid havde klageren også registreret adresse i Sverige og vendte regelmæssigt tilbage til denne adresse, hvor hans kæreste også boede. Da klageren således havde bopæl i flere stater, skulle han i denne sammenhæng anses for at have bopæl i den stat, hvor han var hjemmehørende, jf. Registreringsbekendtgørelsen § 7, stk. 4.

Landsskatteretten vurderede, at klageren havde størst privat tilknytning til Sverige, idet han og hans kæreste havde fælles bopæl der, og han regelmæssigt vendte tilbage til denne bopæl. Dette var i overensstemmelse med principperne i den nugældende Registreringsbekendtgørelsen § 10.

På baggrund af disse omstændigheder fandt Landsskatteretten, at der ikke var grundlag for at anse klageren for hjemmehørende i Danmark. Derfor var der ikke grundlag for at statuere registrerings- og registreringsafgiftspligt for køretøjet i Danmark.