Skønsmæssig indkomstforhøjelse på grund af manglende dokumentation for salg af motorcykel

Sagen omhandlede en skønsmæssig indkomstforhøjelse på 100.000 kr. for indkomståret 2000, som SKAT havde foretaget over for klageren. Baggrunden for forhøjelsen var, at klageren havde lånt sin broder 100.000 kr. i kontanter, hvilket medførte et negativt privatforbrug for klageren i det pågældende indkomstår. SKAT anmodede klageren om at dokumentere, hvorfra det lånte beløb stammede.

Klageren oplyste, at pengene hidrørte fra salg af en ikke-indregistreret Harley Davidson motorcykel til en kammerat. SKATs kontrol af disse oplysninger afslørede dog flere uoverensstemmelser. Politiet havde ingen oplysninger om, at motorcyklen skulle have været konfiskeret, som klageren påstod. Klagerens oplysninger om køberen var modstridende, og den person, klageren sidst udpegede som køber, havde ifølge SKATs undersøgelser ikke økonomisk råderum til at købe motorcykeldele for 100.000 kr. i de relevante indkomstår. Desuden var den fremlagte købekontrakt utydelig, og der forelå ingen bankoplysninger eller lignende, der kunne dokumentere modtagelsen af de 100.000 kr.

Efter at SKAT havde fastholdt den skønsmæssige forhøjelse, anmodede klageren om ekstraordinær genoptagelse af sagen, blandt andet med henvisning til helbredsmæssige årsager og ny dokumentation i form af en købskontrakt. Skatteankenævnet traf afgørelse om, at sagen skulle genoptages i henhold til Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 8. Efter genoptagelsen fastholdt både SKAT og skatteankenævnet den oprindelige afgørelse, da klageren fortsat ikke havde dokumenteret indtægten fra salget af motorcykeldele eller pengenes anvendelse til udlån. Skatteankenævnet henviste til dokumentationskravet i Ligningsvejledningen og Statsskatteloven § 4.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs og skatteankenævnets afgørelse om en skønsmæssig indkomstforhøjelse på 100.000 kr. for indkomståret 2000.

Retten lagde til grund, at skatteansættelsen var genoptaget i medfør af Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 8, og at der ikke forelå en væsentlig sagsbehandlingsfejl, jf. Højesterets dom af UfR 2007.225/2H. Sagen blev derfor behandlet materielt.

Landsskatteretten begrundede sin afgørelse med følgende:

• En skønsmæssig ansættelse kan foretages, når en selvangivelse er mangelfuld, jf. Skattekontrolloven § 5, stk. 3. En sådan ansættelse kan baseres på et beregnet privatforbrug, jf. Højesterets dom af U.2002.530/1H.
• Der var beregnet et negativt privatforbrug for klageren i indkomståret 2000, hvori et lån på 100.000 kr. til klagerens broder var indregnet.
• Klageren havde afgivet divergerende forklaringer om pengenes oprindelse, og den fremsendte købekontrakt af 2. marts 2000 havde en utydelig underskrift.
• SKATs forsøg på at verificere købekontrakten hos den angivne køber var mislykkedes, og køberens økonomi indeholdt ifølge SKAT ikke råderum til en erhvervelse på 100.000 kr. i de relevante indkomstår.
• Klageren havde ikke dokumenteret modtagelsen af de 100.000 kr. ved bankoverførsler eller lignende, hvilket var afgørende for at sandsynliggøre indtægten.

På baggrund af den manglende dokumentation og de modstridende oplysninger fandt Landsskatteretten, at der var grundlag for den skønsmæssige indkomstforhøjelse, som var i overensstemmelse med Statsskatteloven § 4.