Momspligt ved salg af både via tysk samarbejdspartner - Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse delvist (dissens)

Sagen drejede sig om, hvorvidt både, der i perioden 1. oktober 2006 til 30. juni 2009 af klageren blev transporteret til en samarbejdspartner i Tyskland og her blev afhentet af den private kunde, udgjorde en levering til samarbejdspartneren eller til kunden, jf. Momsloven § 4, stk. 1, og følgelig om leveringsstedet var i Danmark eller i Tyskland, jf. henholdsvis Momsloven § 14, stk. 1, nr. 2, og Momsloven § 34, stk. 1, nr. 2.

Selskabet H1 A/S, der handlede med nye og brugte både, etablerede et samarbejde med den tyske virksomhed G1 for at muliggøre salg med tysk moms. Den typiske handelsgang involverede, at H1 A/S udarbejdede "købsaftaler" med kunderne, hvorefter H1 A/S fakturerede G1 uden moms. G1 udstedte derefter en faktura til den danske kunde med tysk moms, og betaling skete til G1. H1 A/S transporterede båden til Tyskland, hvor G1 udleverede den til kunden, som selv stod for hjemtransporten. H1 A/S havde en fuldmagt fra G1 til at formidle bestillinger og modtage betaling.

SKAT argumenterede for, at leveringsstedet var i Danmark, da salgsaftalerne blev indgået i Danmark, og kunderne fik råderet over bådene her, før transporten til Tyskland. SKAT mente, at den tyske virksomhed ikke reelt erhvervede bådene og blot fungerede som en administrativ mellemmand. SKAT henviste til SKM2006.530.SR og SKM2009.404, der opstillede kriterier for grænsehandel, og anførte, at den tyske virksomhed ikke opfyldte kravet om etableret forretningssted. SKAT henviste også til SKM2010.396.HR (Jet-Trade-sagen) for en realitetsbetonet fortolkning af transaktionerne.

Selskabet påstod, at momstilsvaret skulle nedsættes, idet de kunne støtte ret på Skatterådets ni betingelser i SKM2006.530.SR. De argumenterede for, at disse betingelser skulle fortolkes efter deres snævre ordlyd uden et realitetskrav. Selskabet gjorde gældende, at de havde en berettiget forventning om at efterleve gældende regler, da SKAT ved tidligere kontrolbesøg i 2005 ikke havde rejst indvendinger mod deres praksis, og da skiftende skatteministre og Landsskatteretten (før Højesteretsdommen i Jet-Trade-sagen) havde anerkendt lignende koncepter. Selskabet anførte desuden, at SKATs afgørelse var ugyldig på grund af manglende iagttagelse af officialprincippet, da sagsoplysningen var utilstrækkelig for årene 2006, 2007 og 2009.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten ændrede SKATs afgørelse delvist (dissens).

Tre retsmedlemmer, herunder retsformanden, fandt, at:

• Købsaftalen, herunder aftale om ordrens sammensætning og bådens pris, blev indgået mellem selskabet og kunden i Danmark.
• Selskabet forpligtede sig over for kunden til at sørge for udlevering af båden hos den tyske virksomhed mod betaling af den aftalte pris.
• Den tyske virksomhed var ikke berettiget til at disponere over båden på anden måde, herunder ved at sælge den til tredjemand.
• Den tyske virksomhed fungerede i realiteten alene som et uselvstændigt mellemled i forbindelse med bådens udlevering og købesummens betaling.
• Selskabets levering måtte følgelig anses for at være sket til kunden og ikke til den tyske virksomhed, jf. Momsloven § 4, stk. 1.
• Da båden befandt sig i Danmark på det tidspunkt, hvor transporten til kunden blev påbegyndt, var leveringsstedet her i landet, jf. Momsloven § 14, stk. 1, nr. 2. Der skulle derfor svares dansk moms af leverancen.
• Selskabets anbringender vedrørende lighedsgrundsætningen og berettigede forventninger på baggrund af SKM2006.530.SR kunne ikke føre til et andet resultat, da selskabet ikke fandtes at have fulgt retningslinjerne i det bindende svar, herunder betingelsen i pkt. 2 (henvisning til tysk partner) og betingelsen i pkt. 6 (direkte aftaleindgåelse).
• SKATs sagsbehandling var tilstrækkelig, og der forelå ikke fejl eller mangler, der kunne føre til afgørelsens ugyldighed.

Disse tre retsmedlemmer stemte for ikke at imødekomme selskabets principale påstand.

SKAT havde tiltrådt, at kravet på moms for 4. kvartal 2006 var fremsat uden for fristen i Skatteforvaltningsloven § 31, stk. 1, og at beregningsgrundlaget for 2007 skulle nedsættes med 12.600 kr. Disse retsmedlemmer fandt ikke grundlag for at hjemvise momsansættelsen for perioden 1. januar 2007 til 30. juni 2009 til fornyet behandling.

Et retsmedlem lagde afgørende vægt på, at selskabet havde fået en fuldmagt til at virke som agent for den tyske virksomhed med henblik på for dennes regning at formidle bestillinger af både med tilbehør. Dette retsmedlem fandt, at selskabet ikke havde tilsidesat de 9 betingelser, som Skatterådet opstillede i SKM2006.530.SR, herunder heller ikke betingelsen i pkt. 6 om, at handelsaftalen skulle indgås direkte mellem den danske kunde og den tyske samarbejdspartner. Da selskabet således kunne støtte ret på Skatterådets bindende svar, skulle selskabet ikke svare moms af de omhandlede leverancer. Dette retsmedlem voterede således for at imødekomme selskabets principale påstand.

Idet der afsiges kendelse efter stemmeflertallet, tiltrådte Landsskatteretten SKATs afgørelse om, at selskabet skulle svare salgsmoms i Danmark ved salg af de omhandlede både med det opkrævede beløb, jf. Momsloven § 4, stk. 1 og Momsloven § 14, stk. 1, nr. 2, idet dog SKATs krav for 2006 var forældet, og idet beregningsgrundlaget for 2007 nedsattes med 12.600 kr. Dermed ændres SKATs afgørelse delvist.