Indskud på pensionsordning ([Pensionsbeskatningslovens § 53 A](/ref/pensionsbeskatningsloven_§_53_a)) kan indgå i virksomhedsordning uden at anses for privat hævning

Sagen omhandler et bindende svar vedrørende muligheden for at indskyde midler fra en virksomhed, der anvender virksomhedsordningen, på en pensionsordning omfattet af Pensionsbeskatningsloven § 53 A uden at indskuddet anses for en privat hævning. Klageren havde oparbejdet betydelige likvide midler i virksomheden og ønskede at investere disse i en pensionsordning, der beskattes løbende som kapitalindkomst, jf. Personskatteloven § 4, stk. 1.

SKAT havde afgivet et bindende svar, der afviste muligheden. SKATs begrundelse var, at indskud på en pensionsordning omfattet af Pensionsbeskatningsloven § 53 A ikke kunne ske uden om hæverækkefølgen i Virksomhedsskatteloven § 5. SKAT mente, at selvom der var visse beskatningsmæssige ligheder med akkumulerende investeringsforeninger omfattet af Aktieavancebeskatningsloven § 19, var pensionsordningen ikke udtrykkeligt opregnet som en undtagelse i Virksomhedsskatteloven § 1, stk. 2. SKAT henviste desuden til, at livsforsikringer generelt anses for private aktiver, der ikke kan indgå i virksomhedsordningen, jf. SKM2011.215.SR og tidligere ligningsvejledninger.

Klagerens repræsentant påstod, at svaret skulle ændres til "ja". Argumentationen var, at Virksomhedsskatteloven § 1, stk. 2 er en undtagelsesregel, der skal fortolkes indskrænkende. Indskuddet på pensionsordningen kunne ikke sidestilles med de udelukkede indeksobligationer, uforrentede obligationer eller præmieobligationer, da det ikke var et massegældsbrev og ikke kunne handles. Det blev fremhævet, at pensionsordningen var uden fradragsret og uden risikodækninger, og at den løbende beskatning af tilvæksten som kapitalindkomst var identisk med akkumulerende investeringsforeninger. Klageren argumenterede for, at indskuddet skulle sidestilles med en almindelig kapitalanbringelse på en bankkonto, blot i et pensionsselskab, og at formålet alene var bedre forrentning uden skattebesparelse. Det blev også anført, at lovforarbejderne til Virksomhedsskatteloven § 1, stk. 2 ikke uddybede, hvorfor udtrykket "obligationer" var anvendt, og at en indskrænkende fortolkning var på sin plads.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Landsskatteretten fastslog, at det følger af Virksomhedsskatteloven § 1 og dens forarbejder, at samtlige erhvervsmæssige aktiver skal medtages i virksomhedsordningen, mens ikke-erhvervsmæssige aktiver ikke kan medtages. Loven opregner i Virksomhedsskatteloven § 1, stk. 2 en række aktiver, der som udgangspunkt ikke kan indgå i ordningen, medmindre den skattepligtige driver næring med dem. Disse omfatter aktier m.v. omfattet af Aktieavancebeskatningsloven, indeksobligationer, uforrentede obligationer og præmieobligationer. Dog kan konvertible obligationer, andele i foreninger omfattet af Selskabsskatteloven § 1, stk. 1, indeksobligationer beskattet efter reglerne for finansielle kontrakter, samt aktier og investeringsbeviser udstedt af et investeringsselskab, jf. Aktieavancebeskatningsloven § 19, indgå i ordningen.

Øvrige fordringer, der erhverves for virksomhedens midler, kan indgå i ordningen, hvis de er af udelukkende erhvervsmæssig karakter. Klageren kan ikke frigøre kontante beløb til private investeringer uden at dette anses for en hævning i virksomhedsordningen, jf. Virksomhedsskatteloven § 5.

Retten bemærkede, at det ønskede indskud på pensionsordningen ikke kan anses for en indeksobligation, uforrentet obligation eller præmieobligation, som er udelukket efter Virksomhedsskatteloven § 1, stk. 2.

Afgørende var, om indskuddet vedrørte klageren som privatperson. Selvom klageren er forsikringstager og forsikret, fremstår pensionsaftalen ikke som en almindelig privat pensionsaftale, da den ikke indeholder forsikringselementer som invaliderentedækning, ægtefælledækning eller børnerentedækning. Indskuddet kan opsiges med en måneds varsel, og tilvæksten beskattes løbende i virksomheden som renteindtægt, jf. Pensionsbeskatningsloven § 53 A og Personskatteloven § 4, stk. 1.

På denne baggrund betragtede Landsskatteretten indskuddet som enhver anden kapitalanbringelse i virksomhedsordningen, herunder et indskud på en bankkonto med en kortere eller længere bindingsperiode. Indskuddet foretages blot i et pensionsselskab i stedet for et pengeinstitut. Derfor blev det anset for et erhvervsmæssigt aktiv, der kan medtages i virksomhedsordningen, jf. Virksomhedsskatteloven § 1, stk. 1.

Landsskatteretten ændrede derfor SKATs svar fra "nej" til "ja".