Afslag på genanbringelse af ejendomsavance i udenlandsk ejendom på grund af udlejning og manglende dokumentation

Sagen omhandler et selskab, der fik afslag på at genanbringe en fortjeneste fra salget af en ejendom i Danmark i en nyerhvervet ejendom i Thailand. Selskabet havde solgt en ejendom i [by1] med en betydelig avance og ønskede at udskyde beskatningen ved at anvende reglerne om genanbringelse i Ejendomsavancebeskatningsloven § 6 A.

SKAT afviste anmodningen med henvisning til manglende dokumentation for både købet af den thailandske ejendom og dens erhvervsmæssige anvendelse. Selskabet fastholdt, at ejendommen i Thailand blev brugt erhvervsmæssigt til byggeaktiviteter, og at den nødvendige dokumentation var fremlagt.

Landsskatteretten skulle tage stilling til, om betingelserne for genanbringelse var opfyldt. Dette indebar en vurdering af, om den solgte danske ejendom blev anvendt erhvervsmæssigt af selskabet, og om erhvervelsen samt den erhvervsmæssige anvendelse af den thailandske ejendom var tilstrækkeligt dokumenteret.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at betingelserne for genanbringelse af ejendomsavancen ikke var opfyldt. Afgørelsen blev baseret på to hovedpunkter:

1. Anvendelse af den afståede ejendom: Retten lagde til grund, at hele den solgte ejendom i [by1] havde været udlejet i selskabets ejertid. Dette omfattede udlejning til en grillbar, en bodega samt en boligdel. I henhold til Ejendomsavancebeskatningsloven § 6 A, stk. 1, 4. pkt., anses udlejning af fast ejendom (med undtagelse af landbrugsejendomme mv.) ikke for erhvervsmæssig virksomhed i denne sammenhæng. Da ejendommen var fuldt udlejet, var kravet om erhvervsmæssig anvendelse ikke opfyldt, hvilket i sig selv var tilstrækkeligt til at afvise genanbringelse.

2. Dokumentation for den erhvervede ejendom: Som en yderligere begrundelse fandt retten, at selskabet ikke i tilstrækkelig grad havde dokumenteret erhvervelsen af en ejendom i Thailand. Der var uoverensstemmelser i selskabets regnskab og bogføring, og ejendommen fremgik ikke af bogføringen. Det var derfor ikke bevist, at selskabet havde erhvervet en ejendom, der skulle anvendes erhvervsmæssigt.

Landsskatteretten bemærkede, at selvom selskabets anmodning om genanbringelse blev anset for rettidig som følge af SKATs ændring af ansættelsen, jf. Ejendomsavancebeskatningsloven § 6 A, stk. 2, nr. 2, var de materielle betingelser for genanbringelse ikke opfyldt.

Da den talmæssige opgørelse af avancen ikke var bestridt, stadfæstede Landsskatteretten SKATs afgørelse for begge indkomstår.