Skærpelse af straf for besiddelse og distribution af ikke under 120 kg kokain over en seksmåneders periode

Sagen blev behandlet som en tilståelsessag mod Tiltalte, der var anklaget for grov narkotikakriminalitet i henhold til Straffeloven § 191, stk. 2 og Lov om euforiserende stoffer § 3.

Anklagens indhold

Tiltalte var tiltalt for i forening med ukendte medgerningspersoner at have været i besiddelse af ikke under 120 kg kokain med henblik på videreoverdragelse mod betydeligt vederlag.

Forholdene strakte sig over perioden fra den 15. oktober 2023 til den 7. april 2024 og omfattede 10 separate hændelser, hvor Tiltalte efter instruktion modtog store mængder kokain (typisk 13 kg pr. gang) i picnickurve eller kasser fra lastbiler eller varebiler forskellige steder på Sjælland.

Efter modtagelsen opbevarede Tiltalte stofferne i sin lejlighed i København Ø, hvorefter han løbende videredistribuerede kokainen til adskillige ukendte personer. Tiltalte forklarede, at økonomisk pres var motivationen for hans medvirken.

Retssagens forløb

Tiltalte erkendte sig skyldig i samtlige forhold i overensstemmelse med tiltalen. Anklagemyndigheden påstod fængselsstraf. Københavns Byret idømte Tiltalte fængsel i 11 år, idet retten lagde vægt på mængden af kokain, tiltaltes underordnede rolle og tilståelsens lettelse af sagsbehandlingen.

Anklagemyndigheden ankede byretsdommen til Østre Landsret med påstand om skærpelse af straffen, mens Tiltalte påstod stadfæstelse.

Østre Landsret skærpede straffen for Tiltalte fra 11 års fængsel til 12 års fængsel.

Landsrettens begrundelse for strafskærpelse

Landsretten skulle alene tage stilling til straffastsættelsen, og lagde vægt på lovovertrædelsens grovhed og behovet for ensartethed i retsanvendelsen, jf. Straffeloven § 80, stk. 1.

Retten fastslog, at Tiltalte var skyldig i at have modtaget, opbevaret og videredistribueret meget betydelige mængder kokain (ikke under 120 kg) i forening med medgerningsmænd over en periode på næsten et halvt år.

Landsretten inddrog tiltaltes tilståelse som en formildende omstændighed, jf. Straffeloven § 82, stk. 1, nr. 9. Retten bemærkede, at selvom Tiltalte oprindeligt nægtede sig skyldig, blev tilståelsen afgivet tidligt nok til, at sagen kunne fremmes som en tilståelsessag, hvilket sparede politiet for længere efterforskning og gav tilståelsen betydelig vægt.