Landsskatteretten godkender momsfradrag ved videresalg til EU-land

Sagen omhandlede en virksomheds ret til fradrag for moms af vareindkøb, hvor SKAT havde nægtet fradraget med den begrundelse, at leverandørens salg af varen var momsfritaget i medfør af Momsloven § 34, stk. 1, nr. 1. Virksomheden, der havde fast forretningssted i Tyskland, men var momsregistreret i Danmark, havde købt en vare fra en dansk leverandør, [virksomhed1] A/S, og videresolgt den til en tysk virksomhed, [virksomhed2], med levering direkte fra Danmark til Belgien.

SKATs opfattelse var, at der var tale om en trekantshandel, hvor den danske leverandør direkte sendte varen til Belgien, og at leverancen derfor var momsfritaget. SKAT mente, at fakturaen fra [virksomhed1] A/S burde have været uden dansk moms, og at virksomheden som følge heraf ikke kunne have et EU-salg i Danmark.

Virksomheden bestred SKATs afgørelse og argumenterede for, at der ikke var tale om en trekantshandel, men et rækkesalg. Virksomheden fremhævede, at fragtføreren for skibet var bestilt af den tyske slutkøber, [virksomhed2], og fremlagde dokumentation herfor i form af fragtregning og transportbekræftelse. Virksomheden anførte, at den bevægede leverance i rækkesalget var mellem virksomheden selv og [virksomhed2], da [virksomhed2] afhentede varen i Danmark. Dette medførte, at leverancen mellem [virksomhed1] A/S og klageren skulle defineres som en "ruhende Lieferung" (ikke-bevæget leverance), der var afgiftspligtig i Danmark, og at [virksomhed1] A/S derfor korrekt havde opkrævet dansk moms. Virksomheden påpegede desuden, at betingelserne for et forenklet intrafællesskabs-trekantshandel ikke var opfyldt, da de involverede parter ikke optrådte med forskellige momsnumre på den måde, der kræves for en sådan forenkling.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten ændrede SKATs afgørelse og godkendte virksomhedens fradrag for moms af vareindkøb. Afgørelsen blev truffet på baggrund af en vurdering af, hvorvidt leverancen fra den danske leverandør, [virksomhed1] A/S, var momsfritaget som en intrafællesskabsleverance i henhold til Momsloven § 34, stk. 1, nr. 1 og momssystemdirektivets artikel 138, stk. 1.

Retten lagde vægt på følgende:

• Virksomheden var momsregistreret i Danmark på tidspunktet for varekøbet fra [virksomhed1] A/S, og fakturaen var udstedt med virksomhedens danske momsregistreringsnummer.
• Det blev dokumenteret, at det var den tyske slutkøber, [virksomhed2], der havde bekostet og arrangeret transporten af varen direkte fra Danmark til Belgien.

Under disse omstændigheder fandt Landsskatteretten, at der ikke var grundlag for at antage, at [virksomhed1] A/S havde opkrævet moms med urette. Den første leverance i rækkesalget (fra [virksomhed1] A/S til klageren) blev anset for at være en afgiftspligtig leverance i Danmark, da transporten ikke var foranlediget af den første leverandør eller den første erhverver i relation til den første leverance. Da virksomhedens fradragsret for indgående moms i øvrigt ikke var bestridt, blev den påklagede afgørelse ændret, og virksomheden fik medhold i sit krav om momsfradrag.