Beskatning af fri bil - Tilkaldevagtordning - Sagsbehandlingsfejl

Sagen omhandler, hvorvidt klageren skal beskattes af fri bil stillet til rådighed af arbejdsgiveren for indkomstårene 2004 til 2006, samt om der kan foretages fradrag for befordringsudgifter. Derudover er der fremsat en række formalitetspåstande vedrørende sagsbehandlingsfejl.

Klageren var ansat som værkfører og havde en arbejdsgiverbil (Toyota Picnic, senere Toyota Rav 4) til rådighed, som var indregistreret til udelukkende erhvervsmæssig anvendelse. Bilen blev parkeret ved klagerens private bopæl uden for arbejdstid. Klageren havde desuden en privat Peugeot 205, som kørte et begrænset antal kilometer årligt.

SKAT og Skatteankenævnet havde forhøjet klagerens indkomst med 40.000 kr. årligt for værdi af fri bil. Dette blev begrundet med, at klageren måtte anses for at have haft bilen til privat rådighed, og at den private bil ikke alene kunne dække familiens kørselsbehov. Observationer fra en SKAT-medarbejder og politiet viste, at arbejdsgiverbilen ofte holdt ved klagerens bopæl og var anvendt til private formål, herunder med cykelstativ og trailer med haveredskaber.

Klagerens argumenter

Klagerens repræsentant bestred beskatningen af fri bil og anførte, at bilen ikke var anvendt privat. Det blev hævdet, at klageren opfyldte betingelserne for en tilkaldevagtordning, som ikke udløser beskatning af fri bil. Klageren havde fraskrevet sig muligheden for privat anvendelse, og den høje løn siden 2006 inkluderede kompensation for rådighedsvagter. Det blev også anført, at klagerens ægtefælle altid cyklede til arbejde, og at dagligvareindkøb skete i egen bil eller på cykel.

Med hensyn til formalitetspåstandene hævdede repræsentanten, at SKATs afgørelse var ugyldig på grund af sagsbehandlingsfejl. Specifikt blev det anført, at den SKAT-medarbejder, der havde observeret bilen, var inhabil på grund af en nabostrid, og at SKAT ikke havde vurderet sagen konkret eller overholdt officialprincippet og begrundelseskravet i Forvaltningsloven. Det blev også bestridt, at oplysninger fra Statens Bilinspektion var korrekte, da aktindsigt ikke var mulig.

Skattemyndighedernes synspunkt

Skatteankenævnet fastholdt, at klageren havde haft fri bil til rådighed. De henviste til, at klageren ikke havde bestridt at have haft bilen til rådighed eller anvendt den til transport mellem hjem og arbejde. Selvom bilen var en gulpladebil, medførte den private kørsel, herunder kørsel mellem hjem og arbejde, at bilen blev omfattet af rådighedsreglen i Ligningsloven § 16, stk. 4. Nævnet henviste til praksis, der fastslår en formodning om privat anvendelse, når en firmabil holder ved hjemmet uden for arbejdstid. Klagerens tilkaldeordning blev ikke anset for at være omfattet af gældende praksis for erhvervsmæssig kørsel, jf. Ligningsloven § 9b.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede skatteankenævnets afgørelse vedrørende både formalitetspåstandene og beskatningen af fri bil for indkomstårene 2004 til 2006.

Formalitet

Landsskatteretten fandt, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte SKATs afgørelse som ugyldig på grund af sagsbehandlingsfejl. Retten bemærkede følgende:

• Habilitet: Habilitetsbestemmelserne i Forvaltningsloven kapitel 2 vedrører medarbejdere, der træffer afgørelse. En udenforstående, selv en SKAT-ansat, der giver oplysninger, kan ikke som sådan være inhabil. Oplysningerne indgår som en del af oplysningsgrundlaget og undergives almindelig bevisbedømmelse. Der var ikke grundlag for at antage magtfordrejning, og oplysningerne om bilens placering var bekræftet af politiet samt klageren og dennes repræsentant.
• Begrundelseskrav: Ifølge Forvaltningsloven § 24, stk. 2 skal en begrundelse indeholde en kort redegørelse for de oplysninger, der er tillagt væsentlig betydning. Det forhold, at SKAT ikke har lagt vægt på eller medtaget oplysninger om ægtefællens cykelkørsel i begrundelsen, kan ikke i sig selv begrunde, at begrundelseskravet ikke er opfyldt.
• Officialprincip: Det følger af officialprincippet, at myndigheden selv skal fremskaffe fornødne oplysninger. SKATs afgørelse viste, at klagerens levevis, rutiner, ansættelsesforhold, kørsel og observationer af bilen var gennemgået i faktumafsnittet. Der var derfor ikke grundlag for at tilsidesætte afgørelsen på grund af manglende overholdelse af officialprincippet.

Værdi af fri bil og fradrag for befordringsudgifter

Landsskatteretten var enig med SKAT i, at klagerens indkomst skulle forhøjes med værdi af fri bil for indkomstårene 2004 til 2006. Retten lagde til grund, at klageren havde haft den pågældende bil til rådighed, og at den uden for arbejdstid havde været parkeret på klagerens bopælsadresse i klageårene. Dette blev understøttet af:

• Politiets observationer af bilen.
• Klagerens repræsentants bekræftelse af, at bilen blev taget med hjem.
• Ansættelseskontrakten fra [virksomhed1], der viste overtagelse af ansættelsen fra [person2].
• Det meget begrænsede antal kørte kilometer i den private bil.

Retten fandt, at det ikke var dokumenteret, at den ordning, klageren arbejdede under, kunne anses for en egentlig og reel tilkaldevagtordning, jf. pkt. 12.4.6.4 i cirkulære nr. 72 af 17. april 1996. Der var ikke fremlagt oplysninger, der dokumenterede indholdet af vagtordningen, herunder begrænsninger til bestemte dage, eller at virksomheden tilbød døgnservice. Desuden var klageren ikke pålagt særlige rådighedsindskrænkninger uden for arbejdstiden, og der var ikke ydet et særskilt tillæg for at stå til rådighed i døgndrift. Beskatningen af fri bil blev derfor stadfæstet i henhold til Ligningsloven § 16, stk. 4 og Vægtafgiftsloven § 2 og Vægtafgiftsloven § 4, stk. 1.