Command Palette

Search for a command to run...

Landsskatterettens afgørelse om periodisering af rentefradrag for SU-lån og gyldigheden af SKAT's afgørelse

Dato

19. november 2010

Hoved Emner

Fradrag og afskrivninger

Eksterne links

Læs hele sagen

Under Emner

Rentefradrag, SU lån, Periodisering, Ligningsfrist, Ekstraordinær genoptagelse, Forvaltningsret, Ugyldighed

Sagen omhandler klagerens ret til fradrag for renteudgifter af statsgaranterede studielån (SU lån) for indkomstårene 2006 og 2007, samt spørgsmålet om SKAT's afgørelse for indkomståret 2006 var ugyldig som følge af for sen fremsendelse af agterskrivelse i henhold til den korte ligningsfrist, fastsat med hjemmel i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1, 5. pkt.. Klageren havde tidligere fået medhold i Østre Landsret (SKM2007.523.ØLR) for indkomstårene 1998 og 1999, hvor retten fastslog, at fradrag for påløbne, men ikke betalte renter, var tilstrækkeligt, så længe tilbagebetalingsaftaler var overholdt. SKAT havde på baggrund af denne dom reguleret klagerens fradrag for 2005-2007. Skatteankenævnet havde kun godkendt fradrag for årets tilskrevne renter og fandt ikke afgørelsen ugyldig.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skatteankenævnets afgørelse for både indkomstårene 2006 og 2007, hvilket indebar en begrænsning af klagerens rentefradrag for SU lån.

Formalitetsindsigelser og ligningsfrister

Klageren gjorde gældende, at ansættelsen for indkomståret 2006 var ugyldig, da agterskrivelsen var fremsendt efter udløbet af den korte ligningsfrist, som klageren var omfattet af i henhold til bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005. Klageren anførte, at Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 2 ikke fandt anvendelse, da der ikke var tale om konsekvensændringer, men førstegangsligninger.

Landsskatteretten fandt, at:

  • Klageren var omfattet af den korte ligningsfrist, og ansættelsen for indkomståret 2007 var rettidig i henhold til bekendtgørelsens § 1, stk. 1 og 2.
  • Ansættelsen for indkomståret 2006, der var foretaget samtidigt med ændringen for 2007 og vedrørte et helt tilsvarende forhold, faldt ind under undtagelsesbestemmelsen i bekendtgørelsens § 1, stk. 1, nr. 4. Denne bestemmelse medfører, at den almindelige frist i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1 finder anvendelse. Det var uden betydning, at ansættelserne var fremsendt samtidigt.
  • Da ansættelsen for 2006 var foretaget inden udløbet af den ordinære frist i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1, var den rettidig.
  • Ligeledes finder den korte ligningsfrist ikke anvendelse, såfremt betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i Skatteforvaltningsloven § 27 er opfyldt, jf. bekendtgørelsens § 3. Efter Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 2 kan SKAT ændre en skatteansættelse efter udløbet af den ordinære frist, når ansættelsen er en direkte følge af en ansættelse vedrørende den skattepligtige for et andet indkomstår. Ansættelsen skal dog varsles senest 6 måneder efter, at SKAT er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen fra fristerne i § 26, jf. Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2.

Begrundelsesmangel

Klageren påstod endvidere ugyldighed på grund af mangelfuld begrundelse, idet SKAT fejlagtigt havde henvist til Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 2 i sin afgørelse.

Landsskatteretten bemærkede, at:

  • SKAT's henvisning til Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 2 var ukorrekt, da ansættelsen ikke var en direkte følge af en ansættelse for et andet indkomstår.
  • Fejlen var afhjulpet af skatteankenævnet.
  • Den fejlagtige henvisning blev ikke anset for at have været konkret væsentlig eller at have forhindret klageren i at varetage sine interesser. Afgørelsen blev derfor ikke fundet ugyldig på dette grundlag.
  • Af Forvaltningslovens § 22 fremgår, at skriftlige afgørelser skal begrundes. Ifølge Forvaltningslovens § 24 skal begrundelsen tillige indeholde henvisninger til de lovbestemmelser, der er relevante, samt en beskrivelse af de faktiske forhold, som er tillagt væsentlig betydning for sagens afgørelse.

Rentefradragsretten

Vedrørende den materielle påstand om rentefradrag henviste klageren til Østre Landsrets dom (SKM2007.523.ØLR), der havde givet klageren medhold i fradrag for påløbne renter, uanset om de var betalt, så længe tilbagebetalingsaftaler var overholdt.

Landsskatteretten fastslog, at:

  • Renteudgifter som udgangspunkt kan fratrækkes i det indkomstår, hvor de forfalder til betaling, jf. Ligningsloven § 5, stk. 1.
  • For statsgaranterede studielån godkendes fradrag efter praksis først, når tilbagebetalingen påbegyndes. Renter påløbet efter afvikling er påbegyndt, fratrækkes løbende på tilskrivningstidspunktet, medmindre fradragsretten udskydes i medfør af Ligningsloven § 5, stk. 8.
  • SKAT's opgørelse viste, at samtlige opsamlede renter fra studietiden var fratrukket til og med indkomståret 2000.
  • Der var ikke fremlagt dokumentation, der godtgjorde, at SKAT's opgørelse var fejlbehæftet.
  • Derfor kunne der alene godkendes fradrag for årets tilskrevne renter, der havde udgjort henholdsvist 8.145 kr. for 2006 og 10.221 kr. for 2007.

Den påklagede afgørelse stadfæstedes derfor.

Lignende afgørelser