Landsskatteretten - Rejsegodtgørelse - Kontrol med udbetaling - 10-00543

Sagen omhandler en chaufførs skattefri rejsegodtgørelse på 93.522 kr. udbetalt i 2007, som Skatteankenævnet havde anset for skattepligtig A-indkomst. Klageren, der var ansat som chauffør i et vognmandsfirma, modtog skattefri rejsegodtgørelse med 429 kr. pr. dag i 218 dage. Skatteankenævnet begrundede sin afgørelse med, at arbejdsgiveren ikke havde ført tilstrækkelig kontrol med rejseaktiviteten, og at der ikke forelå dagsrapporter eller lignende, der kunne dokumentere rejsedage med en varighed på 24 timer eller derover, jf. Ligningsloven § 9, stk. 5 og Statsskatteloven § 4.

Klageren gjorde gældende, at chaufførerne var ansat på vilkår, der krævede, at de var på rejse hele ugen og overnattede i bilen for at udnytte køre-/hviletidsbestemmelserne optimalt. Det blev anført, at arbejdsgiveren havde udøvet den fornødne kontrol, selvom dokumentationen var sammensat af forskellige systemer som køreskiver/timeguide, kvitteringer for af- og pålæsninger samt lastbilens kørselsregnskab. Klageren henviste til en lignende sag vedrørende en anden chauffør, [person1], hvor skatteankenævnet havde godkendt udbetalt rejsegodtgørelse som skattefri på baggrund af lignende dokumentation.

Arbejdsgiverens kontrolforanstaltninger

Selskabet fremhævede en række kontrolforanstaltninger:

• Løbende kontrol: Daglig telefonisk kontakt med chauffører, speditører og kunder. Ugentlig kontrol af kørselsrapporter og planlægning af den kommende uges transporter. Månedlig kontrol af køreskiver, afstemning af dieseltankninger, færge- og broafregninger samt afregninger fra kunder. Optælling af fulde rejsedage.
• Ekstern dokumentation: Broafregninger, færgeafregninger, dieseltankninger, kørselsrapporter og månedlige afregninger fra speditører og kunder.
• Intern dokumentation: Køreskiver/chaufførkort, daglig opfølgning, månedlige kørselsregnskaber og service-/olieskift for bilerne.

Det blev argumenteret, at den omfattende kontrol og dokumentation, selvom den ikke var samlet på ét enkelt bilag, var tilstrækkelig til at godtgøre, at chaufførerne opfyldte betingelserne for skattefri rejsegodtgørelse. Selskabet mente, at SKATs påstand om manglende kontrol beroede på en misforståelse og en manglende vilje til at gennemgå det underliggende materiale.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten bemærkede, at godtgørelser udbetalt af arbejdsgiveren for udgifter påført af arbejdet skal medregnes ved indkomstopgørelsen, medmindre de er omfattet af Ligningsloven § 9a eller Ligningsloven § 31, stk. 4 og ikke overstiger Skatterådets satser, jf. Ligningsloven § 9, stk. 5. Det blev også fremhævet, at arbejdsgiveren skal kontrollere, om betingelserne for skattefri rejsegodtgørelse er opfyldt, herunder antallet af erhvervsmæssige rejsedage, jf. Bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse § 1, stk. 1 og Bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse § 2, stk. 1.

Retten fandt, at selskabet havde udfoldet store bestræbelser for at dokumentere, at betingelserne for skattefri rejsegodtgørelse var opfyldt. Det blev tillige tillagt vægt, at de stedlige skattemyndigheder i et lignende tilfælde tidligere havde godkendt udbetalt rejsegodtgørelse fra selskabet til en medarbejder som skattefri. På baggrund heraf lagde Landsskatteretten til grund, at betingelserne for at udbetale skattefri rejsegodtgørelse var opfyldt.

Den påklagede ansættelse af rejsegodtgørelsen som skattepligtig A-indkomst blev derfor nedsat til 0 kr.