Eksportgodtgørelse af registreringsafgift - Fradrag på 15 % - EU-ret

Sagen omhandlede en klage over SKATs afgørelse om eksportgodtgørelse af registreringsafgift, hvor klageren anfægtede et fradrag på 15 % af det fastsatte afgiftsbeløb i henhold til Registreringsafgiftsloven § 7 b, stk. 3. Klageren mente, at dette fradrag var i strid med EU-retten.

SKAT havde ikke godkendt klagerens anmodning om udbetaling af et yderligere afgiftsbeløb på 58.058 kr. SKATs begrundelse var, at fradraget på 15 % er hjemlet i Registreringsafgiftsloven § 7 b, stk. 3. SKAT forklarede, at godtgørelsesbeløbet fastsættes efter samme principper som ved import, jf. Registreringsafgiftsloven § 10, hvilket indebærer, at den afgiftspligtige værdi skal fastsættes til en værdi ved salg til bruger i Danmark, inklusive dansk forhandleravance. Fradraget på 15 % skal således sikre, at der ikke godtgøres registreringsafgift af denne forhandleravance, og at der ikke udbetales eksportstøtte. SKAT anså loven for at være i overensstemmelse med EU-bestemmelserne, idet ordningen var vurderet i forbindelse med lovforslag nr. 181 af 20. marts 2002.

Klagerens argumenter

Klageren påstod, at fradraget på 15 % var i strid med EU-retten og udgjorde en hindring for den frie bevægelighed i EU. Klageren henviste til EU-Domstolens afgørelse i sag C-74/06, Kommissionen mod Grækenland, som fastslår, at registreringsafgiften ved import ikke må overstige residualafgiften på tilsvarende brugte køretøjer, der allerede er registreret i landet. Klageren argumenterede, at den delvise refusion de facto nedsætter residualafgiften, hvilket betyder, at afgiften på importerede køretøjer ikke kan overstige det beløb, en eksportør får godtgjort.

Klageren beskrev flere situationer, hvor de danske regler virker hindrende for den frie bevægelighed:

• Statsborgeres etablering i Danmark: Statsborgere, der flytter til Danmark med motorkøretøjer og betaler fuld registreringsafgift, får kun delvis refusion ved senere udførsel, hvilket udgør en restriktion i strid med Lissabontraktatens artikel 49 TEUF.
• Udenlandske leasingselskabers leasing: Reglerne gør det økonomisk byrdefuldt for udenlandske leasingselskaber at drive virksomhed i Danmark, da de kun får delvis refusion ved afsætning af køretøjer efter leasingperioden, hvilket strider mod Lissabontraktatens artikel 49 og 54 TEUF.
• Private eksportører: Hensynet til forhandleravance er ikke sagligt for private borgere, der ikke har en forhandleravance, men stadig kun modtager delvis refusion.
• Eksportfradragets størrelse: Klageren anførte, at fradraget på 15 % overstiger den faktiske forhandleravance, som ifølge Danmarks Automobilforhandler Forening er nærmere 5 %, og ifølge Skatteministeriet 8-9 % af den almindelige salgspris. Dette betyder, at den faktiske avance er mindre end fradraget.

Klageren henviste desuden til en række andre bestemmelser i Lissabontraktaten (artikel 28, 30, 34, 35, 36, 45 og 49 TEUF) og flere EU-Domstolsafgørelser, samt Europa-Kommissionens direktivforslag KOM(2005)261 om afgifter på personbiler.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten var enig med SKAT i, at der i Registreringsafgiftsloven § 7 b og lovens forarbejder er hjemmel til at fratrække 15 % af de fastsatte afgiftsbeløb ved eksportgodtgørelse. Retten fandt desuden, at dette fradrag ikke er i strid med EU-retten, herunder Lissabontraktatens artikel 45 TEUF, 49 TEUF og 110 TEUF.

Landsskatteretten lagde vægt på, at forholdet til EU-retten er behandlet i lovforslag nr. 181 af 20. marts 2002, og at den gennemførte ordning ikke strider imod traktatens bestemmelser og EU-Domstolens praksis. Dette skyldes, at fradraget på 15 % antages at svare til den normale forhandleravance ved salg af brugte køretøjer, som anført i lovforslagets bemærkninger.

På baggrund heraf stadfæstede Landsskatteretten SKATs afgørelse.