Skattepligt af rejsegodtgørelse til chauffør - kontrol med rejseaktivitet

Sagen omhandlede en chaufførs skattefri rejsegodtgørelse på 64.350 kr. udbetalt i 2007, som Skatteankenævnet havde anset for skattepligtig A-indkomst. Klageren var ansat som chauffør i et vognmandsfirma og modtog en fast skattefri rejsegodtgørelse på 429 kr. pr. dag i 150 dage, uden at der blev udfærdiget dagsrapporter eller lignende til dokumentation af rejsedage med en varighed på 24 timer eller derover.

Skatteankenævnets afgørelse og begrundelse

Skatteankenævnet fastholdt beskatningen med henvisning til Ligningsloven § 9, stk. 5 og Bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000. Nævnet fandt, at klageren ikke havde godtgjort, at arbejdsgiveren havde ført tilstrækkelig kontrol med, at betingelserne for skattefri rejsegodtgørelse var opfyldt, herunder om klageren kunne overnatte på sin sædvanlige bopæl. Manglende registreringer af start- og slutdestinationer for kørslen gjorde det umuligt for skattemyndigheden at kontrollere overholdelse af reglerne.

Klagerens påstand og argumenter

Klageren påstod, at den udbetalte rejsegodtgørelse skulle anses for skattefri. Argumenterne var baseret på, at:

• Det var et vilkår for ansættelse, at chaufførerne var på rejse hele ugen og overnattede i bilen for at udnytte køre-/hviletidsbestemmelserne optimalt.
• Arbejdsgiveren havde udført den fornødne kontrol gennem en kombination af interne og eksterne systemer, herunder:
  • Daglig telefonisk kontakt med chauffører, speditører og kunder.
  • Ugentlig kontrol af kørselsrapporter og månedlig kontrol af køreskiver/chaufførkort, dieseltankninger, færge- og broafregninger samt afstemning med kundernes afregninger.
  • Månedlige kørselsregnskaber for hver chauffør.
• Den ønskede dokumentation forelå ikke på et enkelt bilag, men var sammensat af forskellige systemer, hvilket var tilstrækkeligt.
• Der blev henvist til en lignende sag vedrørende en anden chauffør ([person1]) fra samme firma, hvor skatteankenævnet havde godkendt den udbetalte rejsegodtgørelse som skattefri. Klageren argumenterede, at da arbejdsgiveren udøvede samme kontrol for alle chauffører, burde afgørelsen gælde generelt.
• Skattecentrets påstand om manglende kontrol fra arbejdsgiverens side beroede på en misforståelse, og skattemyndighederne havde ikke været interesserede i at gennemgå det underliggende materiale.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten nedsatte ansættelsen af skattepligtig rejsegodtgørelse til 0 kr.

Retten lagde til grund, at godtgørelser udbetalt af arbejdsgiveren for udgifter, som en lønmodtager påføres af arbejdet, skal medregnes ved indkomstopgørelsen, medmindre de er omfattet af undtagelser i Ligningsloven § 9, stk. 5, Ligningsloven § 9 A eller Ligningsloven § 31, stk. 4. Det blev fremhævet, at arbejdsgiveren skal kontrollere, om betingelserne for at udbetale skattefri rejsegodtgørelse er opfyldt, herunder antallet af erhvervsmæssige rejsedage, jf. Bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 § 1, stk. 1 og Bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 § 2, stk. 1.

Landsskatteretten fandt, at selskabet havde udfoldet store bestræbelser for at sikre dokumentation for, at betingelserne for at udbetale skattefri rejsegodtgørelse var opfyldt. Desuden havde de stedlige skattemyndigheder i et lignende tilfælde godkendt udbetalt rejsegodtgørelse fra selskabet til en anden medarbejder som skattefri. På baggrund heraf måtte det lægges til grund, at betingelserne for at udbetale skattefri rejsegodtgørelse var opfyldt.