Afgiftsfritagelse for mandskabsvogn – privat anvendelse?

Sagen omhandlede et motorkøretøj af mærket Ford F 250 Lariat, ejet af [virksomhed1], som var indregistreret som mandskabsvogn og afgiftsfritaget i henhold til Registreringsafgiftsloven § 2, stk. 1, nr. 8. SKAT havde pålagt køretøjet registreringsafgift, jf. Registreringsafgiftsloven § 4, stk. 1, nr. 2 og Registreringsafgiftsloven § 2, stk. 3, idet de mente, at betingelserne for afgiftsfritagelsen ikke var opfyldt, da køretøjet angiveligt var anvendt til private formål.

Sagens baggrund

Køretøjet blev standset af politiet den 3. juli 2009 kl. 21:30 i [by1]. Føreren, [person1], oplyste, at han var på vej til en kiosk for at købe aftensmad, og at han kørte mellem arbejde og sommerhus. SKAT argumenterede for, at mandskabsvogne kun må anvendes til transport af materiel, værktøj, materialer og personer til og fra virksomhedens arbejdspladser, og ikke til privat personbefordring.

Klagerens argumenter

Klagerens repræsentant påstod, at køretøjet fortsat skulle anerkendes som afgiftsfrit. Det blev anført, at køretøjet ikke blev anvendt til private formål. Klageren havde arbejdet hele dagen og var på vej for at besigtige et sommerhus i [by1] med henblik på at vurdere behov for reparationer, hvilket var en erhvervsmæssig opgave. Det blev understreget, at sommerhuset ikke var klagerens eget, og at klageren var alene i bilen og iført arbejdstøj.

Landsskatterettens afgørelse

SKAT havde oprindeligt pålagt registreringsafgift af køretøjet, idet de fandt, at betingelserne for afgiftsfritagelse som mandskabsvogn, jf. Registreringsafgiftsloven § 2, stk. 1, nr. 8, ikke var opfyldt. SKAT henviste til, at køretøjet var anvendt til privat formål.

Landsskatteretten ændrede SKATs afgørelse og fandt, at det omhandlede køretøj fortsat skulle anses for afgiftsfrit i henhold til Registreringsafgiftsloven § 2, stk. 1, nr. 8. Der skulle følgelig ikke ansættes registreringsafgift af køretøjet, jf. Registreringsafgiftsloven § 4, stk. 1, nr. 2 og Registreringsafgiftsloven § 2, stk. 3.

Begrundelse

Landsskatteretten lagde vægt på en samlet vurdering af det fremlagte materiale og fandt ikke, at det godtgjorde eller skabte en konkret formodning om, at mandskabsvognen blev anvendt i strid med betingelserne for afgiftsfritagelse. Retten fremhævede følgende punkter:

• Det er normalt for en håndværker at udnytte muligheden for at arbejde sent om sommeren.
• Det er plausibelt, at en besigtigelsesopgave udføres sent på aftenen efter andet arbejde.
• En tredjemandserklæring bekræftede, at [person1] var blevet anmodet om at besigtige sommerhuset, og at dette tidligere var sket uden for normal arbejdstid.
• Stedet for standsningen sandsynliggjorde ikke, at føreren var på vej mod sit eget sommerhus, men snarere til eller fra det sommerhus, der skulle besigtiges.

Retten fastslog, at bevisbyrden for at godtgøre privat anvendelse lå hos SKAT. SKAT havde ikke foretaget tilstrækkelige skridt til at dokumentere dette, herunder ved at sikre en utvetydig forklaring fra føreren, kontrollere påstanden om besigtigelsen af sommerhuset eller følge op på førerens faktiske brug af sit eget sommerhus. Landsskatterettens afgørelse blev tiltrådt af SKAT.