Teleobservation kan ikke anvendes til at lokalisere tiltalte med henblik på forkyndelse af indkaldelse til hovedforhandling

Sagen omhandler spørgsmålet om, hvorvidt politiet kan anvende teleobservation til at lokalisere en tiltalt med henblik på forkyndelse af indkaldelse til hovedforhandling, efter at tiltale er rejst. Anklagemyndigheden havde rejst tiltale mod T for grov skatte- og momsunddragelse for ca. 7,3 mio. kr. T var registreret med bopæl i England, men politiet mistænkte, at han opholdt sig i Danmark og unddrog sig forkyndelse.

Sagens forløb og påstande

Københavns Byret forsøgte forgæves at forkynde indkaldelsen til hovedforhandlingen for T via e-Boks og derefter via Enheden for Udlandsforkyndelse. Da det blev oplyst, at T sandsynligvis ikke boede på den engelske adresse, og efter mislykkede forsøg på forkyndelse i Danmark, anmodede Københavns Politi om tilladelse til teleobservation af T's mobiltelefon i medfør af Retsplejeloven § 791 a, stk. 5, nr. 1.

• T's påstand: Kendelserne fra byretten og landsretten skulle ophæves, da anklagemyndighedens begæring om teleobservation ikke burde være taget til følge.
• Anklagemyndighedens påstand: Kendelserne skulle stadfæstes.

Byrettens og Landsrettens afgørelser

Københavns Byret imødekom anmodningen om teleobservation. Retten fandt, at T sandsynligvis benyttede den pågældende mobiltelefon, var mistænkt for en lovovertrædelse med en strafferamme på over 1 år og 6 måneder, og at han opholdt sig i Danmark og unddrog sig forkyndelse. Indgrebet blev anset for at være af væsentlig betydning for efterforskningen, herunder forberedelse af sagens behandling ved retten, jf. Retsplejeloven § 743.

Østre Landsret stadfæstede byrettens kendelse. Landsretten lagde vægt på, at forkyndelse med henblik på at sikre tiltaltes tilstedeværelse under hovedforhandlingen måtte anses for en del af efterforskningen og dermed forberedelse af sagens behandling ved retten. Landsretten fandt også, at proportionalitetsprincippet i Retsplejeloven § 791 a, stk. 7 var overholdt.

Parternes anbringender

• T's anbringender:
  • Der var ikke hjemmel i Retsplejeloven § 791 a, stk. 5 til teleobservation med henblik på forkyndelse, da dette ikke udgør "efterforskning" i lovens forstand. Efterforskning er rettet mod sagens fakta, ikke administrativ forkyndelse.
  • Der kræves et sikkert hjemmelsgrundlag for tvangsindgreb, og en udvidende fortolkning af efterforskningsbegrebet er ikke berettiget.
  • Kriminalitetskravet i Retsplejeloven § 791 a var ikke opfyldt for forkyndelsesreglerne, da disse ikke er strafbelagte.
  • Teleobservation var ikke af væsentlig betydning, da T tidligere var forkyndt i andre sager, og politiets egne forkyndelsesbestræbelser var utilstrækkelige.
  • Indgrebet var uproportionalt i strid med Retsplejeloven § 791 a, stk. 7.
• Anklagemyndighedens anbringender:
  • Der er generel hjemmel til at foretage straffeprocessuelle tvangsindgreb som led i forkyndelsesopgaven, da forkyndelse er en del af efterforskningen, jf. Retsplejeloven § 743.
  • Efterforskningens formål er bredt og omfatter forberedelse af sagens behandling ved retten.
  • Kriminalitetskravet skal vurderes ud fra den underliggende straffesag.
  • Det var af væsentlig betydning for sagens gennemførelse at lokalisere T, da han unddrog sig forkyndelse.
  • Indgrebet var proportionalt, da det var et beskedent indgreb (blot lokalisering) i forhold til sagens alvor.

Højesteret ændrede landsrettens kendelse og fandt, at anklagemyndighedens anmodning om teleobservation ikke burde være taget til følge.

Højesterets begrundelse

Højesteret fastslog, at det straffeprocessuelle tvangsindgreb teleobservation, jf. Retsplejeloven § 791 a, stk. 5, nr. 1, kun kan anvendes som led i politiets efterforskning af strafbare forhold under sagens forberedelse, dvs. før tiltalerejsningen.

• Højesteret fandt ikke grundlag for at udstrække anvendelsesområdet for Retsplejeloven § 791 a, stk. 5, nr. 1 til også at omfatte politiets tilvejebringelse af oplysninger til brug for forkyndelse af indkaldelsen til hovedforhandlingen, selv med henvisning til formålsbestemmelsen i Retsplejeloven § 743 om at "forberede sagens behandling ved retten".
• Afgørelsen bygger på en fortolkning af lovens ordlyd, forarbejder og den generelle afgrænsning af straffeprocessuelle tvangsindgreb.

Konsekvenser

• Landsrettens kendelse blev ændret.
• Anklagemyndighedens anmodning om teleobservation blev afvist.
• Statskassen skulle betale kæresagens omkostninger.