Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler en klage over de personalemæssige retningslinjer i en specifik børnehave, hvor arbejdsopgaverne var fordelt på baggrund af køn. Klagen blev indgivet af en mand, der var blevet bekendt med institutionens praksis gennem dens officielle hjemmeside.
I børnehaven eksisterede der faste retningslinjer for, hvem der måtte bistå børnene i intime plejesituationer. Det var udelukkende de kvindelige ansatte, der varetog følgende opgaver:
Klageren ønskede, at der ikke skulle gøres forskel på mænd og kvinder i det pædagogiske arbejde. Han anførte, at de eksisterende retningslinjer var udtryk for forskelsbehandling og havde negative konsekvenser for synet på mandlige ansatte. Hans argumenter inkluderede:
Sagens kerne handlede om, hvorvidt en person, der ikke selv er direkte involveret i institutionen som ansat eller bruger, kan få prøvet lovligheden af sådanne retningslinjer. Der skulle herunder tages stilling til, om klageren opfyldte de formelle betingelser for at optræde som part i en sag om forskelsbehandling.
Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om at afvise klagen uden at tage stilling til selve spørgsmålet om forskelsbehandling. Begrundelsen var, at klageren ikke opfyldte de nødvendige betingelser for at få sagen behandlet.
For at få en sag behandlet ved nævnet er det en forudsætning, at klageren har en individuel og aktuel interesse i den konkrete sag. Dette krav er fastlagt i Lov om Ligebehandlingsnævnet § 1, som foreskriver, at en klager skal være direkte berørt af den påståede forskelsbehandling.
Nævnet foretog en vurdering af klagerens tilknytning til børnehaven og konkluderede følgende:
| Kriterium |
|---|
| Faktisk forhold |
|---|
| Vurdering |
|---|
| Ansættelsesforhold | Klager var ikke ansat i børnehaven. | Ingen direkte berøring |
| Brugersituation | Klager var ikke potentiel bruger (bl.a. grundet bopæl). | Ingen aktuel interesse |
| Grundlag for klage | Alene kendskab via børnehavens hjemmeside. | Utilstrækkelig interesse |
Nævnet lagde vægt på, at klageren ikke selv var blevet udsat for en handling eller undladelse, der udgjorde ulovlig forskelsbehandling. Det er efter praksis ikke tilstrækkeligt blot at tilhøre en gruppe, der potentielt kan blive udsat for forskelsbehandling, hvis man ikke selv er personligt og direkte berørt af de konkrete forhold. Da klageren manglede denne retlige interesse, blev sagen afvist.
En arbejdsgiver må ikke nægte at tage kvindelige lærlinge, fordi de er kvinder. Det slår Ligebehandlingsnævnet fast i afgørelse.
Samarbejdssekretariatet
En mandlig klager har indbragt en sag for Ligebehandlingsnævnet vedrørende en tv-reklame for en spillevirksomhed, som han opfatter som kønsdiskriminerende.
Sagen tog sit udgangspunkt i en reklamefilm, der viste en mand, som optrådte som stripper. Klageren anførte, at filmens underliggende budskab handlede om penge, og hvad man kan erhverve sig for penge.
Ifølge klageren medførte dette, at:
Samarbejdsudvalget (SU) spiller en central rolle i at forebygge krænkende handlinger, seksuel chikane og sexisme. Artiklen gennemgår SU's opgaver, de lovmæssige rammer og hvordan man sikrer en krænkelsesfri kultur på arbejdspladsen.
Kommunen var berettiget til at give afslag på lægevalg, da den 20-årige ikke opfyldte én af betingelserne for at vælge den pågældende læge, der havde lukket for tilgang. Det havde ikke betydning, at han boede hos sin mor, der var tilmeldt lægeklinikken.
Klageren ønskede, at reklamefilmen skulle trækkes tilbage fra alle medieflader. Desuden blev der fremsat krav om, at den indklagede virksomhed skulle offentliggøre en beklagelse af indslaget på de samme platforme, hvor filmen oprindeligt var blevet vist.
Sagen vedrører en klage over en reklame for butterflies på en virksomheds hjemmeside. Klageren, en kvinde, gjorde gælden...
Læs mereSagen omhandler en 26-årig mandlig klager, der i januar 2016 indbragte en klage over en nordjysk isbars jobannonce. Isba...
Læs mere