Lov om ændring af hjemrejseloven, udlændingeloven, lov om knive og blankvåben m.v. og forskellige andre love (Mere intensiv kontrol med udlændinge uden lovligt ophold, forbud mod at føre motordrevet køretøj for visse udlændinge og udvidelse af anvendelsesområdet for knivloven, m.v.)

Udlændinge omfattet af forbuddet skal på anmodning aflevere et danskudstedt kørekort til Hjemrejsestyrelsen eller politiet med henblik på destruktion. Udlændinge med udenlandsk kørekort er også omfattet af føreforbuddet, men deres fysiske kort kan ikke kræves afleveret.

Konfiskation og Straf

Overtrædelse af føreforbuddet straffes med bøde eller under skærpende omstændigheder med fængsel indtil 1 år og 6 måneder. Straffen fastsættes med udgangspunkt i strafpositionerne for kørsel i frakendelsestiden. Minimumsbøden for førstegangstilfælde fastsættes til 1.500 kr.

Der indføres obligatorisk konfiskation af et motordrevet køretøj, når ejeren har overtrådt føreforbuddet, uanset om køretøjet blev anvendt ved overtrædelsen. Dette gælder dog kun for køretøjer, som den pågældende udlænding ejer (ikke tredjemandskonfiskation).

Beslaglæggelse af Aktiver

Hjemrejseloven udvides til at give Hjemrejsestyrelsen og politiet hjemmel til at beslaglægge aktiver på vegne af Udlændingestyrelsen. Disse aktiver skal kunne anvendes til dækning af udgifter til udlændingens og dennes families underhold m.v. (jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 4).

Ved beslaglæggelse af aktiver finder reglerne i retsplejelovens §§ 509-516 tilsvarende anvendelse, dog således at aktiver af en værdi af indtil 10.000 kr. og aktiver, som har en særlig personlig betydning for den pågældende, ikke beslaglægges.

Beslaglæggelsen skal som udgangspunkt ske ved retskendelse, medmindre udlændingen samtykker, eller øjemedet forspildes ved at afvente en kendelse.

Udvidelse af Knivloven

Anvendelsesområdet for lov om knive og blankvåben m.v. udvides til at omfatte alle indkvarteringssteder for udlændinge (jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 5), som drives af Udlændingestyrelsen. Dette betyder, at det fremover er forbudt at bære eller besidde knive og blankvåben m.v. på disse steder uden et anerkendelsesværdigt formål.

Ulovlig besiddelse af kniv eller blankvåben m.v. på et indkvarteringssted skal fremover altid anses for en skærpende omstændighed ved strafudmålingen. Dette medfører, at straffen for ulovlig besiddelse i førstegangstilfælde som udgangspunkt fastsættes til ubetinget fængsel i 14 dage.

Ændringer i Klageadgang og Kompetence

Lovforslaget ændrer den administrative klageadgang for flere sagstyper:

Kompetencen til at træffe afgørelse om optagelse af sager til forhør i retten (§ 40, stk. 8) overføres fra Udlændingestyrelsen til vedkommende politidirektør.

Konsekvensændringer vedrørende Afghanistan-særloven

Som følge af ophævelsen af lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v. (særloven) pr. 1. december 2025, foretages konsekvensændringer i en lang række love (herunder hjemrejseloven, udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven, danskuddannelsesloven, m.fl.). Disse ændringer fjerner referencer til særloven og sikrer, at udlændinge, hvis opholdstilladelse efter særloven udløber, ikke længere er omfattet af de pågældende lovgivninger.

Udlændinge, hvis opholdstilladelse efter særloven er udløbet, får dog en frist frem til den 31. december 2025 til at indgive ansøgning om opholdstilladelse efter arbejdsmarkedstilknytningsordningen eller uddannelsestilknytningsordningen, hvis særlige grunde taler herfor.

Ikrafttrædelse

Loven træder i kraft ad to omgange:

• 1. december 2025: De fleste bestemmelser, herunder konsekvensændringerne som følge af ophævelsen af Afghanistan-særloven.
• 1. januar 2026: Bestemmelserne om daglig meldepligt, føreforbud, konfiskation, straf for overtrædelse af føreforbuddet samt ændringerne i knivloven.

En central del af loven er pligten til at medvirke til egen udrejse (§ 3). Dette indebærer at medvirke til at fastlægge sin identitet, skaffe rejsedokumenter og deltage i samtaler med myndighederne. Hjemrejsestyrelsen træffer en formel afgørelse om, hvorvidt en udlænding medvirker. Denne afgørelse har betydning for adgangen til ydelser som f.eks. hjemrejsestøtte. En udlænding, der i første omgang ikke medvirker, kan senere få en afgørelse om medvirken, hvis vedkommende aktivt samarbejder over en periode.

Digital Kommunikation

Der indføres en obligatorisk digital kommunikationsløsning for udlændinge over 18 år uden lovligt ophold (§ 4). Meddelelser sendt via denne løsning anses for at være kommet frem, når de er tilgængelige for modtageren. Dette skal effektivisere kommunikationen og forkyndelsen af afgørelser. Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte regler for fritagelse fra ordningen.

Hjemrejsekontrakt

Hjemrejsestyrelsen kan udarbejde en hjemrejsekontrakt for udlændinge over 18 år uden lovligt ophold (§ 5). Kontrakten, der så vidt muligt indgås i enighed, har til formål at forberede udrejsen og fastlægger udlændingens rettigheder og pligter. Den kan omfatte:

• Deltagelse i samtaler og hjemrejseforberedende aktivering/undervisning.
• Pligt til at fremskaffe rejsedokumentation.
• Muligheder for at opnå hjemrejsestøtte og bistand til planlægning af tilbagevenden.

Hjemrejsestøtte

Reglerne for økonomisk støtte til hjemrejse samles (§ 7-8). En udlænding skal som udgangspunkt selv betale for sin udrejse, men staten kan afholde udgifterne, hvis udlændingen ikke har midler. Adgangen til hjemrejsestøtte er betinget af, at udlændingen medvirker til sin udrejse. Hvis en udlænding først medvirker efter en periode med manglende samarbejde, kan der kun ydes reduceret hjemrejsestøtte. Der indføres også en supplerende kontant støtte til asylansøgere, der hurtigt accepterer et afslag fra Udlændingestyrelsen og frafalder klage til Flygtningenævnet.

Forhold på indkvarteringssteder

Loven fastsætter pligter for beboere på indkvarteringssteder. Udlændinge over 18 år skal medvirke til nødvendige opgaver i driften af stedet (§ 9). Der skal desuden fastsættes en husorden for hvert indkvarteringssted, som regulerer adfærd, brug af fællesarealer og konsekvenser ved overtrædelse (§ 10).

Kontrol og motivationsfremmende foranstaltninger

For at sikre udlændinges tilstedeværelse og medvirken indføres en række kontrolforanstaltninger:

• Sikring af tilstedeværelse (§ 11): Hjemrejsestyrelsen eller politiet kan kræve deponering af pas, pålægge ophold et bestemt sted og kræve, at udlændingen giver møde.
• Meldepligt (§ 12): Kan pålægges ved f.eks. udeblivelse fra samtaler, voldelig adfærd, manglende medvirken eller for specifikke grupper som udlændinge på tålt ophold, kriminelt udviste og personer udvist af sikkerhedsmæssige årsager.
• Opholdspligt (§ 13): Pligt til at tage ophold på et bestemt indkvarteringssted. Dette gælder især for udlændinge, der ikke medvirker, er på tålt ophold, eller er udvist pga. kriminalitet eller af sikkerhedsmæssige årsager.
• Underretningspligt (§ 13): Visse grupper pålagt opholdspligt skal underrette indkvarteringsstedet, hvis de opholder sig uden for stedet om natten (kl. 23-06).

Frihedsberøvelse og tvangsindgreb

Loven samler og præciserer reglerne for frihedsberøvelse:

• Varetægtsfængsling (§ 14-15): Kan anvendes for at sikre tilstedeværelse under en straffesag, der kan føre til udvisning, ved overtrædelse af indrejseforbud, eller ved gentagne overtrædelser af melde-, opholds- eller underretningspligt.
• Administrativ frihedsberøvelse (§ 16): Kan anvendes, hvis mindre indgribende foranstaltninger ikke er tilstrækkelige til at sikre muligheden for afvisning, udvisning eller udsendelse. Risiko for forsvinden er et centralt kriterium.
• Andre tvangsindgreb: Loven giver hjemmel til tvangsfremstilling for en udenlandsk repræsentation for at skaffe rejsedokumenter (§ 17) og til at tage genstande (f.eks. mobiltelefoner) i bevaring for at fastslå identitet (§ 18).

Tilsyn, kompetence og straf

• Tilsyn (§ 19): Folketingets Ombudsmand fører tilsyn med tvangsmæssige udsendelser.
• Kompetence og klage (§ 21-22): Hjemrejsestyrelsen er den primære kompetente myndighed, men politiet og indkvarteringsoperatører har også beføjelser. Visse afgørelser, f.eks. om medvirken og hjemrejsekontrakter, kan ikke påklages.
• Straf (§ 23): Der fastsættes strafferammer for overtrædelse af lovens pligter. For eksempel straffes overtrædelse af medvirkenspligt, meldepligt (mindre alvorlige tilfælde) og opholdspligt (mindre alvorlige tilfælde) med bøde eller fængsel indtil 4 måneder. Overtrædelse af skærpet melde-, opholds- og underretningspligt for særlige grupper straffes med fængsel indtil 2 år.

Ikrafttrædelse og konsekvensændringer

Loven træder i kraft den 1. juni 2021, dog med mulighed for senere ikrafttræden af visse bestemmelser (§ 24). Lovforslaget medfører omfattende ændringer i bl.a. udlændingeloven, repatrieringsloven og straffeloven for at flytte relevante bestemmelser og tilpasse lovgivningen til den nye hjemrejse-struktur (§ 25-30).