Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Sted
Emner
Eksterne links
Parter
Dommer
EU’s institutioner og organer, Nederlandene, Østrig, Tjekkiet, Europa-Kommissionen, Tyskland, Frankrig, Ungarn, EU-medlemsstater
Generaladvokat
Rossi
Sagen omhandler en præjudiciel anmodning fra Østrigs Verwaltungsgerichtshof vedrørende fortolkningen af artikel 40 i direktiv 2013/32/EU (Asylproceduredirektivet) om behandlingen af fornyede ansøgninger om international beskyttelse.
Sagen vedrører XY, en irakisk statsborger, hvis første asylansøgning blev afvist. Hans fornyede ansøgning var baseret på hans homoseksualitet, hvilket han undlod at oplyse om i den første procedure. Den østrigske myndighed (Bundesamt) afviste den fornyede ansøgning, idet de henviste til princippet om res judicata (retskraft) i den nationale forvaltningsret (AVG), da de nye oplysninger allerede forelå, men ikke blev fremlagt, og ansøgeren blev anset for at bære ansvaret herfor.
Den forelæggende ret rejste spørgsmål om, hvorvidt EU-retten tillader medlemsstater at begrænse adgangen til realitetsbehandling af fornyede ansøgninger baseret på to centrale aspekter af national ret:
Domstolen konkluderer, at artikel 40 i direktiv 2013/32/EU forfølger et dobbelt formål: at sikre overholdelsen af non-refoulement-princippet ved at behandle nye væsentlige oplysninger og samtidig opretholde princippet om res judicata ved at undgå unødvendige gentagne procedurer. Domstolen besvarer de præjudicielle spørgsmål som følger:
Artikel 40, stk. 4, i direktivet er en fakultativ bestemmelse, der giver medlemsstaterne mulighed for at afvise ansøgninger baseret på ansøgerens skyld for at undlade at fremlægge oplysninger i tide. Domstolen fastslår, at:
Artiklen har ikke direkte virkning. En medlemsstat, der ikke har implementeret artikel 40, stk. 4, kan ikke henvise til generelle nationale forvaltningsretlige procedureregler (res judicata) for at afvise en fornyet ansøgning, når undladelsen af at fremlægge oplysningerne skyldes ansøgerens fejl.
En sådan anvendelse af nationale regler ville reelt give direktivbestemmelsen direkte virkning til skade for borgeren, hvilket er udelukket i henhold til fast EU-retspraksis.

Efter en fornyet behandling af sagen har Flygtningenævnet stadfæstet afslaget på asyl til en iransk mand, selvom FN’s Menneskerettighedskomité tidligere kritiserede afgørelsen.



Abdoulaye Amadou Tall anlagde sag mod Centre public d’action sociale de Huy (CPAS) vedrørende ophør af social bistand efter afslag på en fornyet asylansøgning. Tall havde tidligere fået afslag på sin første asylansøgning, og en ny ansøgning blev afvist uden realitetsbehandling. CPAS stoppede herefter den sociale bistand.
Den forelæggende ret, Tribunal du travail de Liège, rejste spørgsmål om, hvorvidt national lovgivning, der ikke tillægger opsættende virkning et retsmiddel mod en afgørelse om ikke at realitetsbehandle en fornyet asylansøgning, er forenelig med EU-retten, særligt artikel 39 i direktiv 2005/85 og artikel 47 i EU-chartret om grundlæggende rettigheder.
CPAS, Fedasil, den belgiske regering og Europa-Kommissionen argumenterede for, at spørgsmålet ikke kunne antages til realitetsbehandling, da ændringer i belgisk lovgivning havde tillagt retsmidlet opsættende virkning. Domstolen afviste dette argument, da tvisten stadig verserede for den forelæggende ret for en del af perioden.
FN’s Menneskerettighedskomité kritiserer Danmark for afslag til en albansk kvinde, der frygter æresdrab. Sagen genoptages nu til mundtlig behandling.
EU-Domstolen fastslår i en ny dom, at Flygtningenævnet har forelæggelseskompetence og præciserer reglerne for overførselsfrister i Dublin-sager.
Domstolen fastslog, at EU-retten ikke er til hinder for national lovgivning, der ikke tillægger opsættende virkning et retsmiddel mod en afgørelse om ikke at realitetsbehandle en fornyet asylansøgning, forudsat at den pågældende har adgang til effektive retsmidler mod en eventuel afgørelse om tilbagesendelse.

Sagen omhandler en præjudiciel anmodning fra en nederlandsk ret vedrørende fortolkningen af direktiv 2008/115/EF (Tilbag...
Læs mere
Sagen omhandler tre asylansøgere (X, Y og Z) fra henholdsvis Sierra Leone, Uganda og Senegal, der søgte asyl i Nederland...
Læs mere