Fornyede asylansøgninger: Fortolkning af 'nye elementer' og forbud mod nationale præklusionsfrister (Direktiv 2013/32/EU)

Sagen omhandler en præjudiciel anmodning fra Østrigs Verwaltungsgerichtshof vedrørende fortolkningen af artikel 40 i direktiv 2013/32/EU (Asylproceduredirektivet) om behandlingen af fornyede ansøgninger om international beskyttelse.

Sagen vedrører XY, en irakisk statsborger, hvis første asylansøgning blev afvist. Hans fornyede ansøgning var baseret på hans homoseksualitet, hvilket han undlod at oplyse om i den første procedure. Den østrigske myndighed (Bundesamt) afviste den fornyede ansøgning, idet de henviste til princippet om res judicata (retskraft) i den nationale forvaltningsret (AVG), da de nye oplysninger allerede forelå, men ikke blev fremlagt, og ansøgeren blev anset for at bære ansvaret herfor.

Den forelæggende ret rejste spørgsmål om, hvorvidt EU-retten tillader medlemsstater at begrænse adgangen til realitetsbehandling af fornyede ansøgninger baseret på to centrale aspekter af national ret:

• Hvorvidt de 'nye elementer eller oplysninger' skal være opstået efter den første afgørelse, eller om de også omfatter forhold, der allerede forelå.
• Hvorvidt den nationale regel, der udelukker genoptagelse, hvis ansøgeren bærer skylden for undladelsen af at fremlægge oplysningerne, er forenelig med direktivet, især i mangel af implementering af direktivets fakultative bestemmelser.

Domstolen konkluderer, at artikel 40 i direktiv 2013/32/EU forfølger et dobbelt formål: at sikre overholdelsen af non-refoulement-princippet ved at behandle nye væsentlige oplysninger og samtidig opretholde princippet om res judicata ved at undgå unødvendige gentagne procedurer. Domstolen besvarer de præjudicielle spørgsmål som følger:

Fortolkning af 'nye elementer eller oplysninger'

• Vendingen 'der er fremkommet nye elementer eller oplysninger, eller har ansøgeren fremlagt sådanne' i artikel 40, stk. 2 og 3, omfatter både de elementer, der er opstået efter den endelige afslutning af den tidligere procedure, og de elementer eller oplysninger, der allerede forelå, men som ansøgeren ikke gjorde gældende.
• Et element er 'nyt', hvis den kompetente myndighed ikke blev gjort opmærksom på det, da afgørelsen om den tidligere ansøgning blev truffet.

Realitetsbehandling og Præklusionsfrister

• Realitetsbehandlingen af en fornyet ansøgning kan foretages inden for rammerne af en genoptagelse af den første procedure, forudsat at de nationale regler er i overensstemmelse med kapitel II i direktivet.
• Direktiv 2013/32 forbyder medlemsstaterne at gøre indgivelsen af en fornyet ansøgning betinget af overholdelsen af præklusionsfrister (i modsætning til det tidligere direktiv 2005/85).