Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
En sælger klagede over en tilstandsrapport udarbejdet af en beskikket bygningssagkyndig i forbindelse med salg af en ejendom. Klagen var en del af en større tvist om betaling, hvor sælgeren mente, at tilstandsrapporten, en energimærkningsrapport og en el-installationsrapport var mangelfulde.
Sælgeren var i en retlig tvist med den bygningssagkyndiges arbejdsgiver vedrørende betaling for de tre udarbejdede rapporter. Sælgeren havde tilbageholdt en del af betalingen med henvisning til fejl i rapporterne og havde fremsat krav om tilbagebetaling af det allerede betalte beløb.
Klageren anførte, at tilstandsrapporten indeholdt konkrete fejl, herunder:
Klagen omfattede også fejl i el-installationsrapporten, men nævnet fastslog, at klager over el-installationsrapporter og energimærkningsrapporter falder uden for nævnets kompetence og henviste i stedet til henholdsvis Ankenævnet for Tekniske Installationer og Energistyrelsen.
Disciplinær- og klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige afviste at behandle klagen over tilstandsrapporten.
Nævnet lagde vægt på, at en sælger skal kunne dokumentere at have lidt et økonomisk tab som direkte følge af de fejl i tilstandsrapporten, der klages over. Dette kunne eksempelvis være dokumenteret i købsaftalen, hvis ejendommens pris var blevet nedsat på baggrund af de pågældende fejl.
Nævnet vurderede, at spørgsmålet om, hvorvidt sælgeren havde lidt et økonomisk tab, på det foreliggende grundlag var uegnet til afgørelse i den sagsbehandlingsform, som nævnet anvender. Sagen blev derfor afvist i henhold til Bekendtgørelse om disciplinær- og klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige § 10, stk. 3. Nævnet bemærkede desuden, at det falder uden for dets kompetence at tage stilling til en eventuel nedsættelse af honoraret til den bygningssagkyndige. Klagegebyret blev returneret.
Nævnet har afvist at behandle en klage vedrørende en udlejningsejendom, da udlejningsaktiviteten blev vurderet som erhvervsmæssig.

Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Gjensidige Forsikring vedrørende aldersafskrivning på et sommerhustag under en ejerskifteforsikring med basisdækning.
Sommerhuset, der er genstand for tvisten, er et brugt sommerhus, som blev flyttet til grunden i 2010 og efterfølgende efterisoleret og moderniseret. Klageren overtog ejendommen den 1. oktober 2018 baseret på en tilstandsrapport fra 23. juli 2018, som angav "Opført år 2010" for sommerhuset. Den 21. september 2022 anmeldte klageren en skade på taget, hvor rygningsplader revnede, og tagplader var afskallet og mørnet.
Ankenævnet på Energiområdet har afgjort flere sager om energisparetilskud til gasfyr og fastslået princippet om stiltiende accept ved el-aftaler.
Ankenævnet på Energiområdets årsberetning for 2017 præsenterer statistikker over klagesager, sagsbehandlingstider og vigtige tendenser inden for el-, gas- og varmeforsyning.
Forsikringsselskabets taksator anerkendte skaden som dækningsberettiget, og taget skulle udskiftes. Ved nærmere undersøgelse kontaktede klageren producenten, som på baggrund af tagpladernes serienummer oplyste, at tagpladerne var produceret i 1998. Dette betød, at tagpladerne var 24 år gamle på skadetidspunktet.
Klagerens påstand: Klageren var utilfreds med selskabets erstatningsopgørelse og afskrivning på taget. Klageren anførte, at tilstandsrapporten angav, at husets tag var oplagt som nyt i 2010, og at selskabet derfor skulle lægge denne alder til grund for erstatningsberegningen. Klageren mente, at det i sig selv udgjorde en skade, at taget var væsentligt ældre end anført i tilstandsrapporten. Klageren argumenterede for, at sælgeren havde tilbageholdt oplysninger, og at den byggesagkyndige havde begået fejl ved ikke at notere forhold om det markant ældre tag og skaderne herpå. Klageren ønskede fuld dækning og mente, at selskabet herefter skulle rette et krav mod den byggesagkyndige eller sælgeren. Klageren henviste til, at "lovregler bag ejerskifteproduktet" og Ankenævnets praksis burde medføre dækning af sådanne forhold.
Forsikringsselskabets påstand: Selskabet fastholdt, at aldersafskrivningen var sket med udgangspunkt i tagpladernes faktiske alder, som var ubestridt fra 1998. Selskabet henviste til forsikringsbetingelsernes punkt 22 og 24, afskrivningstabel I for eternitskiftertagplader uden asbest, som medførte en erstatning svarende til 37 % af udbedringsudgiften for 24 år gamle plader. Selskabet anførte, at de alene var forpligtet i overensstemmelse med den indgåede forsikringsaftale og ikke hæftede generelt for fejl begået af sælger eller bygningssagkyndige. Selskabet betragtede klagerens forventninger som "skuffede forventninger" og ikke en dækningsberettiget skade i ejerskifteforsikringens forstand.
Sagen inkluderede følgende dokumentation:
Det fremgik af byggesagen og energimærkningen, at sommerhuset var en ældre bygning, der var flyttet til grunden og derefter moderniseret. Dette understøttede selskabets argument om tagpladernes faktiske alder. Forsikringsbetingelserne specificerede, at erstatning som udgangspunkt beregnes som nyværdi, medmindre bygningsdelen er omfattet af afskrivningstabellerne, hvor der foretages fradrag baseret på alder. For eternitbølgeplader uden asbest angav tabel I en erstatning på 37 % for plader, der var 24 år gamle.

Klagerne havde tegnet en home Udvidet Køberforsikring hos Topdanmark Forsikring A/S og klagede over, at selskabet afvist...
Læs mere
Denne sag omhandler en klage fra en forsikringstager over Dansk Boligforsikring A/S' afvisning af at dække udgifter til ...
Læs mereLov om ændring af markedsføringsloven, forbrugeraftaleloven og forbrugerklageloven (Gennemførelse af direktiv om styrkelse af forbrugernes rolle i den grønne omstilling og effektivisering af det offentlige forbrugerklagesystem)