Britiske statsborgeres automatiske tab af unionsborgerskab og kommunale stemmeret i EU efter Brexit

Sagen omhandler en præjudiciel forelæggelse fra en fransk domstol vedrørende EP, en statsborger fra Det Forenede Kongerige (UK), som har været bosat i Frankrig siden 1984. Efter UK’s udtræden af Den Europæiske Union den 1. februar 2020 blev EP automatisk slettet fra valglisterne for kommunale valg i Frankrig, da hun mistede sin status som unionsborger.

EP anfægtede denne sletning. Hun argumenterede for, at tabet af unionsborgerskabet var uforholdsmæssigt, især fordi hun på grund af den britiske '15-års regel' for udlandsdanskere allerede havde mistet sin stemmeret i UK. Denne situation betød, at hun var fuldstændig frataget stemmeret ved valg i både bopælslandet (Frankrig) og oprindelseslandet (UK).

De franske myndigheder (Préfet du Gers og INSEE) fastholdt, at sletningen var en automatisk følge af UK’s udtræden, idet EP ikke længere opfyldte kravene for at være unionsborger. Spørgsmålet for Domstolen var, om tabet af unionsborgerskabet og de deraf følgende rettigheder (valgret og valgbarhed i bopælsmedlemsstaten, jfr. artikel 20 og 22 TEUF) stred mod EU-retten, herunder proportionalitetsprincippet, når det førte til total fratagelse af stemmeret for den berørte borger.

Konflikten om stemmeret

Domstolen blev bedt om at vurdere den dobbelte konsekvens af udtrædelsen i relation til EP's borgerrettigheder:

Domstolen (Store Afdeling) fastslog, at statsborgere i Det Forenede Kongerige (UK) automatisk mistede deres status som unionsborgere den 1. februar 2020, da UK trådte ud af Unionen i henhold til artikel 50 TEU. Denne automatiske fortabelse medfører også tabet af de rettigheder, der er knyttet til unionsborgerskabet, herunder valgret og valgbarhed ved kommunale valg i bopælsmedlemsstaten (Frankrig), jf. artikel 20, stk. 2, litra b), TEUF og artikel 22 TEUF.

Vurdering af Proportionalitet

Domstolen afviste, at medlemsstaternes myndigheder eller retsinstanser skulle foretage en individuel proportionalitetsprøvelse af konsekvenserne af tabet af unionsborgerskabet. Begrundelsen var klar:

• Tabet af status som unionsborger er en automatisk og uundgåelig konsekvens af UK’s suveræne beslutning om at udtræde (artikel 50 TEU) og ophøre med at være en medlemsstat.
• Den tidligere retspraksis vedrørende proportionalitetsprøvelse af fortabelse af statsborgerskab (f.eks. Rottmann og Tjebbes) vedrører situationer, hvor en medlemsstat aktivt fratager en borger statsborgerskab, og kan ikke overføres til konsekvenserne af et lands suveræne udtræden fra Unionen.
• Den omstændighed, at EP desuden havde mistet stemmeretten i UK på grund af den nationale '15-års regel', er irrelevant for EU-rettens vurdering af Udtrædelsesaftalen (Afgørelse 2020/135), da denne regel er en sag om lovgivning i en tredjestat.