Beskatning af vederlagsfri benyttelse af sommerbolig

Sagen omhandlede beskatning af en klagers vederlagsfri benyttelse af en sommerbolig i Frankrig, som var stillet til rådighed af klagerens arbejdsgivers ejer. Skattecentret havde oprindeligt beskattet klageren af 50.000 kr. for denne benyttelse, hvilket Skatteankenævnet fastholdt.

Sagens fakta

Klageren, der var økonomichef i G1 A/S, fik i 2007 stillet ejerens private sommerbolig i Sydfrankrig gratis til rådighed i to uger (uge 29 og 30). Ejendommen, der havde egen have og swimmingpool, var forsøgt solgt for 18 mio. kr., men blev senere solgt for ca. 9 mio. kr. Klageren benyttede ejendommen i 12 dage.

Skatteankenævnets afgørelse og begrundelse

Skatteankenævnet var enig med skattecentret i, at den vederlagsfri rådighed over sommerboligen ikke kunne henføres til en skattefri vennetjeneste. Nævnet mente, at værdien af rådigheden oversteg en vennetjeneste, da der var tale om et ferieophold i to uger i en luksussommerbolig i højsæsonen. Dette blev anset for et skattepligtigt gode i henhold til Statsskatteloven § 4, stk. 1, litra b, uanset om rådigheden var givet i kraft af private eller ansættelsesmæssige relationer. Nævnet fastholdt skønnet på 25.000 kr. pr. uge, idet det var værdien af rådigheden, der skulle vurderes, og ikke den faktiske benyttelse.

Klagerens påstande og argumenter

Klageren påstod primært fuldstændig frifindelse med henvisning til, at benyttelsen af sommerhuset var en privat vennetjeneste, et udtryk for gavmildhed mellem venner, og dermed skattefri. Klageren henviste til praksis, herunder TfS 2006, 927 og Skatteministeriets rapport af 4. november 2002, som angiver, at ubetydelige formuefordele og fordele opnået af familiemæssige eller venskabelige årsager normalt ikke beskattes. Klageren argumenterede, at en beskatning ville ændre gældende skattepraksis.

Subsidiært argumenterede klageren for en nedsættelse af værdiansættelsen med følgende punkter:

• Sommerhuset blev solgt for ca. 9 mio. kr., hvilket var betydeligt under de 18 mio. kr., som skattecentret lagde til grund for værdiansættelsen.
• Kun ca. tre fjerdedele af sommerhuset var til rådighed, da en del var aflåst.
• Opholdet var af 12 dages varighed og ikke 14 dage. Klageren fremhævede, at Statsskatteloven § 4 foreskriver beskatning af faktisk benyttelse, i modsætning til Ligningsloven, som kan benytte et rådighedsbegreb.
• Et tilsvarende sommerhus kunne lejes for ca. 7.500 kr. pr. uge på nettet.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at klageren ved den vederlagsfri benyttelse af sommerhuset i Frankrig havde modtaget et formuegode af pengeværdi, som er skattepligtigt i henhold til Statsskatteloven § 4.

Retten anerkendte skattecentrets ret til at foretage et skøn over godets værdi. Dog blev det lagt til grund, at kun en mindre del af ejendommen havde været benyttet af klageren. På baggrund heraf blev værdien af den vederlagsfri benyttelse fastsat til 10.000 kr. pr. uge, hvilket resulterede i en samlet beskatning på 20.000 kr. for de to uger.

Den påklagede afgørelse blev derfor nedsat med 30.000 kr., således at klageren alene blev beskattet af 20.000 kr.