Rejsegodtgørelse udbetalt til chauffør anset for skattefri

Sagen omhandlede, hvorvidt rejsegodtgørelse udbetalt til en chauffør i vognmandsfirmaet [virksomhed1] ApS skulle anses for skattepligtig A-indkomst eller skattefri. Skatteankenævnet havde anset den udbetalte rejsegodtgørelse på 109.824 kr. for skattepligtig, da de mente, at arbejdsgiveren ikke havde ført tilstrækkelig kontrol med rejseaktiviteten, og at der ikke forelå tilstrækkelig dokumentation for rejsedage med overnatning, jf. Ligningsloven § 9, stk. 5 og Statsskatteloven § 4.

Klageren, repræsenteret af sin rådgiver, gjorde gældende, at rejsegodtgørelsen skulle være skattefri. Argumentationen byggede på, at chaufførerne var ansat på vilkår, der krævede, at de var på rejse hele ugen og overnattede i bilen for at udnytte køre-/hviletidsbestemmelserne optimalt. Repræsentanten fremhævede, at arbejdsgiveren havde udført en omfattende kontrol, selvom dokumentationen ikke forelå på et enkelt samlet bilag. Kontrollen bestod af en kombination af interne og eksterne systemer, herunder:

• Daglig telefonisk kontakt med chauffører, speditører og kunder.
• Ugentlig kontrol af kørselsrapporter.
• Månedlig kontrol af køreskiver/chaufførkort, dieseltankninger, færge- og broafregninger samt afstemning med kundernes afregninger.
• Optælling af fulde rejsedage.

Det blev også anført, at selskabet tidligere havde fået godkendt tilsvarende dokumentation af de stedlige skattemyndigheder. Desuden blev der henvist til en lignende sag vedrørende en anden chauffør, [person1], hvor SKAT og skatteankenævnet havde godkendt fradrag for rejseudgifter eller anset udbetalt godtgørelse som skattefri, baseret på lignende kontrolforanstaltninger. Klageren argumenterede for, at hvis bevisbyrden var løftet for én chauffør, burde den også være det for de øvrige, da alle chauffører kørte under samme vilkår og kontrol.

Skattecentret fastholdt, at det fremsendte materiale ikke sandsynliggjorde den fornødne kontrol, og at [person1]s sag ikke var repræsentativ, da han selv havde fremlagt yderligere dokumentation. De henviste også til en tidligere udtalelse fra [person2] om, at det ikke havde været muligt at udføre den fornødne kontrol, hvilket klagerens repræsentant afviste som en misforståelse.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten nedsatte ansættelsen af den udbetalte rejsegodtgørelse til 0 kr. Retten lagde til grund, at betingelserne for at udbetale skattefri rejsegodtgørelse var opfyldt.

Landsskatteretten bemærkede, at selskabet havde udfoldet store bestræbelser på at sikre dokumentation for, at betingelserne for at udbetale skattefri rejsegodtgørelse var opfyldt. Desuden havde de stedlige skattemyndigheder i et lignende tilfælde godkendt udbetalt rejsegodtgørelse fra selskabet til en medarbejder som skattefri. Dette understøttede, at den fornødne kontrol og dokumentation var til stede, jf. Ligningsloven § 9, stk. 5 og Bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 § 1, stk. 1 samt Bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 § 2, stk. 1.