Landsskatteretten: Indeholdelsespligt og hæftelse ved arbejdsudleje af udenlandsk arbejdskraft

Sagen omhandler, hvorvidt en enkeltmandsvirksomhed var indeholdelsespligtig af arbejdsmarkedsbidrag og A-skat ved udbetaling af vederlag til en spansk og en litauisk virksomhed for byggeopgaver, samt om klageren hæftede for den manglende betaling. Klageren, der driver byggevirksomhed, anvendte udenlandsk arbejdskraft fra to virksomheder, der ikke var registreret i Danmark for moms eller indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag og A-skat.

Klageren indgik en "Mandskabs-aftale" med den ene udenlandske virksomhed, hvoraf det fremgik, at vederlaget var timebaseret (180 kr./time for tømrersvende, 250 kr./time for formand), klageren leverede værktøj, og arbejdstiden var minimum 8 timer dagligt. Klageren førte tilsyn med arbejdet og havde ansvaret over for kunden. Materialer blev købt via klagerens konto i byggemarkedet. Klageren havde også egne ansatte, men de udenlandske medarbejdere blev primært brugt til større opgaver med minimal kundekontakt.

SKAT anså aftalerne for arbejdsudleje og fandt klageren indeholdelsespligtig af arbejdsmarkedsbidrag og A-skat for indkomstårene 2007 og 2008, samt hæftende for de manglende beløb. SKATs beregning baserede sig på en bruttotimeløn på 142 kr., som inkluderede løn, arbejdsmarkedsbidrag og et tillæg for forsikring, logi og rejseudgifter.

Klageren bestred afgørelsen og anførte, at han troede, der var tale om en entrepriseaftale. Han påpegede, at hverken SKAT eller hans revisor i første omgang havde antydet problemer, og at han begyndte at indbetale A-skat fra uge 44 i 2008, da han blev orienteret af SKAT. Klageren henviste til en tidligere Landsskatteretskendelse og mente, at hans sag var analog, og han derfor ikke skulle anses for indeholdelsespligtig.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skattecentrets afgørelse vedrørende klagerens indeholdelsespligt og hæftelse, men nedsatte grundlaget for beregningen af arbejdsmarkedsbidrag og A-skat.

Indeholdelsespligt

Landsskatteretten fandt, at aftalerne mellem klageren og de udenlandske virksomheder ikke kunne anses for entrepriseaftaler. Dette skyldtes, at der ikke var aftalt en fast pris for en konkret arbejdsopgave, aftalen indeholdt ingen nærmere regulering af ansvar og risiko for det udførte arbejde, og der var ingen faste tidsmæssige rammer for den samlede arbejdsopgaves udførelse. Klageren havde derfor ikke godtgjort, at de udenlandske virksomheder havde en entreprenørs risiko og ansvar, jf. SKM2007.608SKAT.

Det blev lagt til grund, at klageren erhvervede arbejdskraft til en løbende varetagelse af en funktion, der lå i forlængelse af klagerens sædvanlige virksomhed. Vederlaget for arbejdet blev beregnet efter medgået tid som timebetaling, klageren leverede værktøj, og afholdt udgifter til materialer. På denne baggrund blev arbejdet anset for arbejdsudleje, hvilket medførte, at de udenlandske håndværkere var skattepligtige til Danmark, jf. Kildeskatteloven § 2, stk. 1. Klageren blev derfor anset for indeholdelsespligtig af arbejdsmarkedsbidrag, jf. Arbejdsmarkedsfondsloven § 11, stk. 9, og A-skat, jf. Kildeskatteloven § 46, stk. 1, jf. Kildeskatteloven § 43, stk. 2.

Hæftelse

Landsskatteretten fandt, at klageren hæftede for den manglende indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag og A-skat, jf. Arbejdsmarkedsfondsloven § 15, stk. 2 og Kildeskatteloven § 69, stk. 1. Dette skyldtes, at den leverede ydelse alene bestod i arbejdskraft, vederlaget blev beregnet på timebasis, og klageren havde egne fastansatte, der udførte tilsvarende arbejde. Klageren burde derfor have indset, at medarbejderne var stillet til rådighed for at udføre arbejde i Danmark og dermed var skattepligtige her.

Beregning af arbejdsmarkedsbidrag og A-skat

Landsskatteretten nedsatte grundlaget for beregningen af arbejdsmarkedsbidrag og A-skat. Tillægget til bruttotimelønnen på 9 kr. vedrørte arbejdsskadeforsikring, logi og rejseudgifter. Det blev lagt til grund, at 1.567 kr. ud af 1.867 kr. per måned dækkede logi og rejseudgifter, mens 300 kr. dækkede arbejdsskadeforsikring. Da betingelserne for skattefri rejsegodtgørelse efter Ligningsloven § 9 A ikke var opfyldt, skulle logi- og rejseudgifter indgå i grundlaget. Udgiften til arbejdsskadeforsikring blev dog ikke medregnet, da den ikke kunne sidestilles med vederlag for personligt arbejde.

Den justerede bruttoløn per time blev beregnet til 141 kr. (133 kr. + (1.567 kr. / 1.867 kr. * 9 kr. ≈ 8 kr.)).