Genoptagelse af sag om energiafgift - Uddannelsesinstitutions ret til godtgørelse

Sagen omhandler en klagers anmodning om tilbagebetaling af energiafgifter for perioderne 1. januar 1998 til 30. september 1998, marts 1999 og 1. juli 2000 til 30. november 2000. Skattecentret havde oprindeligt afvist anmodningen med henvisning til, at kravene var forældede i henhold til den dagældende Skattestyrelsesloven § 35 B, stk. 2 og Forældelsesloven af 1908 § 1, stk. 1.

Klageren, en uddannelsesinstitution, argumenterede for, at de almindelige forældelsesfrister ikke fandt anvendelse, da Elafgiftsloven § 11a, stk. 2 sammenholdt med Elafgiftsloven § 11a, stk. 5 udgjorde en lex specialis. Disse bestemmelser fastsætter, at opgørelsesperioden for tilbagebetalingsberettigede energiafgifter for virksomheder med blandede formål er kalenderåret, og at den endelige opgørelse anføres på momsangivelsen for årets sidste afgiftsperiode. Klageren mente derfor, at forældelsesfristen først skulle løbe fra dette tidspunkt.

Landsskatteretten havde i en tidligere kendelse af 5. december 2008 stadfæstet Skattecentrets afgørelse. Klageren anmodede dog om genoptagelse af sagen med henvisning til en lignende sag, hvor Kammeradvokaten havde taget bekræftende til genmæle, og et efterfølgende styresignal fra SKAT, SKM2011.107.SKAT.

Styresignalet SKM2011.107.SKAT fastslog, at uddannelsesinstitutioner, der både modtager offentlige tilskud og opkræver deltagerbetaling, og som har krav på at opgøre den delvise fradragsret for moms efter Momsloven § 38, stk. 1 (omsætningsfordeling), har adgang til ekstraordinær genoptagelse af afgiftstilsvaret efter den dagældende Skattestyrelsesloven § 35 C, stk. 1, nr. 1. Dette skyldtes en praksisændring, hvor SKAT tidligere havde krævet opgørelse efter Momsloven § 38, stk. 2 (skøn).

Landsskatteretten fandt, at klageren opfyldte betingelserne for ekstraordinær genoptagelse, da klageren var en uddannelsesinstitution med blandede aktiviteter og ret til momsfradrag efter Momsloven § 38, stk. 1, jf. SKM2003.43.LSR. Retten fastslog, at genoptagelse kunne ske for alle de omhandlede perioder, og at Forældelsesloven af 1908 ikke fandt anvendelse i disse tilfælde, jf. Skattestyrelsesloven § 35 C, stk. 4. Den tidligere kendelse blev ændret, og sagen blev hjemvist til Skattecentret for den beløbsmæssige opgørelse.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten bemærkede indledningsvis, at Skattecentret den 9. februar 2007 afviste klagerens anmodning om tilbagebetaling af energiafgifter på grund af forældelse, jf. den dagældende Skattestyrelsesloven § 35 B, stk. 2. Denne afgørelse blev stadfæstet af Landsskatteretten den 5. december 2008.

Klageren anmodede den 13. november 2009 om genoptagelse af kendelsen, idet Kammeradvokaten i en lignende sag havde taget bekræftende til genmæle, jf. en dom afsagt af Østre Landsret den 1. oktober 2009. Landsskatteretten besluttede den 10. juni 2010 at genoptage sagen.

Landsskatteretten henviste til SKAT's styresignal SKM2011.107.SKAT, som fastslår, at uddannelsesinstitutioner, der modtager offentlige tilskud og opkræver deltagerbetaling, og som har krav på at opgøre den delvise fradragsret for moms efter Momsloven § 38, stk. 1, har adgang til ekstraordinær genoptagelse af afgiftstilsvaret efter den dagældende Skattestyrelsesloven § 35 C, stk. 1, nr. 1.

Da klageren opfylder disse betingelser – modtager både offentlige tilskud og deltagerbetaling, og har krav på momsfradrag efter Momsloven § 38, stk. 1 jf. SKM2003.43.LSR – fandt Landsskatteretten, at klageren er berettiget til ekstraordinær genoptagelse. Den Landsskatteretskendelse, der begrunder anvendelsen af Skattestyrelsesloven § 35 C, stk. 1, nr. 1, er SKM2003.43.LSR, som vedrørte perioden 1. juli 1995 til 31. december 1999.

Landsskatteretten fandt derfor, at klageren er berettiget til ekstraordinær genoptagelse for de omhandlede perioder:

• 1. januar 1998 til 30. september 1998
• Marts måned 1999
• 1. juli 2000 til 30. november 2000

Det blev endvidere bemærket, at Forældelsesloven af 1908 ikke finder anvendelse, jf. den dagældende Skattestyrelsesloven § 35 C, stk. 4.

Landsskatterettens kendelse af 5. december 2008 blev ændret, og den beløbsmæssige opgørelse af kravet blev hjemvist til Skattecentret.