Genoptagelse af sag om energiafgift - Uddannelsesinstitutions ret til ekstraordinær genoptagelse

Sagen omhandler en klagers anmodning om tilbagebetaling af energiafgifter (elafgift og CO2-afgift) for perioden 1. januar 1997 til 30. september 1997. Skattecentret havde oprindeligt afvist anmodningen for denne periode med henvisning til forældelse efter den dagældende Skattestyrelsesloven § 35 B, stk. 2, hvilket Landsskatteretten stadfæstede i en kendelse af 5. december 2008.

Baggrund for genoptagelse

Klageren, en uddannelsesinstitution, havde oprindeligt anmodet om tilbagebetaling af moms og energiafgifter for perioden 1. januar 1997 til 31. december 2002. Anmodningen udsprang af Landsskatterettens kendelse i den såkaldte 'Købmandsskolesag' (TfS 2003, 183 / SKM2003.43.LSR), som ændrede praksis for beregning af delvis fradragsret efter Momsloven § 38, stk. 1. Skattecentret imødekom anmodningen for perioden fra 1. oktober 1997, men afviste de første tre kvartaler af 1997 som forældede.

Klageren påklagede afgørelsen og argumenterede for, at forældelsesfristen for delvis fradragsret skulle regnes fra den årlige regulering efter Momsbekendtgørelsen § 17, og at Elafgiftsloven § 11a udgjorde en lex specialis i forhold til de generelle forældelsesregler. Landsskatteretten fastholdt dog i sin kendelse af 5. december 2008, at både moms- og energiafgiftskrav var forældede, idet forældelsesfristen løb fra forfaldstidspunktet for de ordinære afgiftsperioder, og at Elafgiftsloven § 11a alene var en opgørelsesregel, ikke en fristregel.

Ny udvikling og genoptagelse

Efterfølgende anmodede klageren om genoptagelse af sagen, idet Kammeradvokaten i en lignende sag havde taget bekræftende til genmæle. Dette førte til offentliggørelsen af SKM2011.107.SKAT (et styresignal), som fastslog, at uddannelsesinstitutioner, der modtager både offentlige tilskud og deltagerbetaling, og som har krav på at opgøre delvis fradragsret for moms efter Momsloven § 38, stk. 1, har adgang til ekstraordinær genoptagelse af afgiftstilsvaret efter den dagældende Skattestyrelsesloven § 35 C, stk. 1, nr. 1.

Landsskatteretten fandt, at klageren opfyldte betingelserne for ekstraordinær genoptagelse, da den modtog både offentlige tilskud og deltagerbetaling, og havde krav på delvis momsfradragsret. Genoptagelsen kunne ske for perioden 1. januar 1997 til 30. september 1997, da den Landsskatteretskendelse (SKM2003.43.LSR), der begrundede den ændrede praksis, vedrørte en periode, der overlappede den omhandlede periode. Den tidligere kendelse af 5. december 2008 blev derfor ændret, og den beløbsmæssige opgørelse af kravet blev hjemvist til skattecentret. Det blev endvidere fastslået, at Forældelsesloven af 1908 ikke fandt anvendelse i disse tilfælde, jf. Skattestyrelsesloven § 35 C, stk. 4.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten bemærkede indledningsvis, at skattecentret den 27. juni 2006 havde afgjort, at klagerens anmodning om tilbagebetaling af energiafgifter ikke kunne imødekommes, da fristen for ordinær genoptagelse var overskredet, jf. den dagældende Skattestyrelsesloven § 35 B, stk. 2. Denne afgørelse blev stadfæstet af Landsskatteretten den 5. december 2008.

Den 13. november 2009 anmodede klagerens repræsentant om genoptagelse af kendelsen af 5. december 2008, idet Kammeradvokaten i en lignende sag havde taget bekræftende til genmæle. Landsskatteretten besluttede den 23. juni 2010 at genoptage sagen.

Landsskatteretten henviste til SKM2011.107.SKAT, som fastslog, at uddannelsesinstitutioner, der modtager både offentlige tilskud og deltagerbetaling, og som har krav på at opgøre delvis fradragsret for moms efter Momsloven § 38, stk. 1, har adgang til ekstraordinær genoptagelse af afgiftstilsvaret efter den dagældende Skattestyrelsesloven § 35 C, stk. 1, nr. 1.

Da klageren opfyldte disse betingelser – modtagelse af offentlige tilskud og deltagerbetaling, samt krav på delvis momsfradragsret efter Momsloven § 38, stk. 1 jf. SKM2003.43.LSR – fandt Landsskatteretten, at klageren var berettiget til ekstraordinær genoptagelse for den omhandlede periode.

Perioden for genoptagelse blev fastsat ud fra den Landsskatteretskendelse, der begrundede anvendelsen af Skattestyrelsesloven § 35 C, stk. 1, nr. 1 i nærværende sag, nemlig Landsskatterettens kendelse af 20. december 2002, offentliggjort som SKM2003.43.LSR. Denne kendelse vedrørte perioden 1. juli 1995 til 31. december 1999.

Som følge heraf fandt Landsskatteretten, at klageren var berettiget til ekstraordinær genoptagelse for perioden 1. januar 1997 til 30. september 1997, jf. den dagældende Skattestyrelsesloven § 35 C, stk. 1, nr. 1 og SKM2011.107.SKAT. Den beløbsmæssige opgørelse af kravet blev hjemvist til skattecentret.

Endelig bemærkede Landsskatteretten, at Forældelsesloven af 1908 ikke fandt anvendelse, jf. den dagældende Skattestyrelsesloven § 35 C, stk. 4.

Landsskatterettens kendelse af 5. december 2008 blev dermed ændret.