Beskatning af fri bolig for hovedanpartshaver – Myndighedsfejl og omgørelse

Sagen omhandler, hvorvidt SKATs afgørelse om beskatning af værdi af fri bolig for indkomstårene 2006 og 2007 var ugyldig. Klageren er hovedanpartshaver og direktør i selskabet H1 ApS, som ejer den ejendom, hvor klageren har bopæl og driver virksomhed fra. Klageren modtager ikke løn fra selskabet, men har en lejekontrakt med selskabet fra 1994 med en årlig leje på 82.000 kr.

SKAT anså klageren for skattepligtig af værdien af fri bolig i henhold til Ligningsloven § 16, stk. 9 og Ligningsloven § 16 A, stk. 9. Værdien blev beregnet ud fra ejendomsværdien pr. 1. oktober året før indkomståret, tillagt ejendomsværdiskat og selskabets afholdte omkostninger til vand, varme, el og ejendomsskat, fratrukket den betalte husleje. SKATs beregning resulterede i en forhøjelse af den skattepligtige indkomst på 159.909 kr. for 2006 og 155.911 kr. for 2007.

SKATs beregning af værdi af fri bolig

Klageren nedlagde påstand om, at afgørelsen var ugyldig på grund af myndighedsfejl. Klageren anførte, at SKAT havde udvist retsfortabende passivitet, da en lignende sag for indkomstårene 2001 og 2002 tidligere var blevet henlagt. Desuden mente klageren, at SKAT havde begået en myndighedsfejl ved at forsinke aktindsigt og ved ikke at vejlede om muligheden for omgørelse af privatretlige dispositioner i henhold til Skatteforvaltningsloven § 29. Klageren argumenterede for, at omgørelse var et nærliggende alternativ, da dispositionen havde utilsigtede og væsentlige skattemæssige virkninger, og at den havde været klart fremlagt for myndighederne i årevis. Klageren fremhævede, at en tidligere afklaring i 2003 ville have resulteret i en væsentligt lavere skatteforhøjelse på grund af lavere ejendomsvurderinger og forbrugspriser på det tidspunkt.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om beskatning af fri bolig for indkomstårene 2006 og 2007. Retten fandt, at SKATs afgørelse var truffet inden for fristerne i Skatteforvaltningsloven § 26.

Vedrørende klagerens påstand om myndighedsfejl i forbindelse med aktindsigt, fandt Landsskatteretten, at klageren havde modtaget aktindsigt i sin sag inden for rimelig tid (4 dage efter anmodning). Det forhold, at en offentliggjort højesteretsdom (SKM2006.553.HR) først blev fremsendt senere, ændrede ikke herpå, da dommen ikke automatisk var omfattet af anmodningen om aktindsigt. Der var således ikke grundlag for at anse SKATs afgørelse for ugyldig som følge af en myndighedsfejl.

Landsskatteretten afviste også klagerens argument om retsfortabende passivitet fra SKATs side, selvom klagerens skatteansættelse ikke var blevet forhøjet i forbindelse med en tidligere gennemgang af selskabets materiale for indkomstårene 2001 og 2002. En tidligere tilkendegivelse om henlæggelse af en sag medfører ikke, at der foreligger retsfortabende passivitet.

Angående spørgsmålet om vejledning om muligheden for omgørelse efter Skatteforvaltningsloven § 29, bemærkede Landsskatteretten, at der forelå en lejekontrakt mellem klageren og selskabet, hvilket udgjorde en privatretlig disposition mellem interesseforbundne parter. Dog fandt retten, at omgørelse i dette tilfælde ikke kunne anses for et nærliggende og relevant alternativ for klageren, da det ville være åbenbart, at betingelserne for at tillade omgørelse ikke var opfyldt. Specifikt ville en ændring af den langvarige lejeaftale ikke være enkel eller overskuelig, hvilket er en betingelse for omgørelse. Derfor havde SKAT ikke pligt til at vejlede om omgørelse.

Klageren skulle således beskattes af værdien af fri bolig i henhold til Ligningsloven § 16 A, stk. 9 og Ligningsloven § 16, stk. 9.