Stadfæstelse af skattepligtig avance ved salg af ejerlejlighed - manglende bevis for reel beboelse

Sagen omhandler en klage over SKAT's opgørelse af avance ved salg af en ejerlejlighed beliggende på [adresse1], [by1]. Klageren erhvervede ejerlejligheden den 31. maj 2005 og afstod den den 13. marts 2007. SKAT havde ansat avancen til 479.348 kr., da de ikke anså bopælskravet i Ejendomsavancebeskatningsloven § 8, stk. 1 for opfyldt, hvilket ville have medført skattefrihed.

SKAT's afgørelse og begrundelse

SKAT opgjorde avancen som følger:

SKAT lagde vægt på, at klageren var tilmeldt adressen [adresse1] fra 15. juni 2005 til 1. april 2006, men flyttede tilbage til sin tidligere adresse [adresse2] den 1. april 2006. SKAT bemærkede desuden, at der ikke var udgifter forbundet med flytning til eller fra lejligheden, at elforbruget var meget lavt (ikke nok til at dække driften af et køleskab), og at der ikke var sket ændringer i forsikringsforhold eller tegnet abonnementer. En køkkenudskiftning fandt sted sent i perioden. På dette grundlag mente SKAT ikke, at klageren havde løftet bevisbyrden for reelt at have beboet ejendommen.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant påstod, at avancen skulle nedsættes til 0 kr., da ejendommen var erhvervet med henblik på permanent bolig. Klageren forklarede, at købet var begrundet i ægteskabelige problemer og en beslutning om at ophæve samlivet. Klageren tilmeldte sig folkeregisteret pr. 15. juni 2005, flyttede nødvendige ting med en trailer og sin søns hjælp, og flyttede abonnementer til den nye adresse. Klageren foretog renovering af køkken og badeværelse, herunder udskiftning af køleskab til et lavenergi-model. Klageren opholdt sig meget på sin arbejdsplads under renoveringen og indtog de fleste måltider der. Klageren henviste til et forbrugsregnskab for varme og el, og argumenterede for, at elforbruget på 241,40 kr. i perioden 9. juni 2005 til 22. november 2005 var sædvanligt, når der tages højde for det nye sparekøleskab og renoveringsperioden. Klageren henviste desuden til SKM 2009.632BR, hvor retten fandt bopælskravet opfyldt, selvom skatteyderen kun boede i ejendommen i ca. syv måneder efter fraflytning fra ægtefælle. Klageren fastholdt, at han ikke havde rådighed over andre boliger i perioden, og at salget ikke var led i erhvervsmæssig virksomhed.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKAT's afgørelse om at beskatte avancen ved salg af ejerlejligheden. Afgørelsen bygger på en fortolkning af Ejendomsavancebeskatningsloven § 1, stk. 1 og Ejendomsavancebeskatningsloven § 8, stk. 1, som fastslår, at fortjeneste ved salg af fast ejendom er skattepligtig, medmindre ejendommen har tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand i ejerperioden.

Flertallet af retsmedlemmerne, herunder formanden, fandt det ikke tilstrækkeligt godtgjort, at ejerlejligheden reelt havde tjent til bolig for klageren i lovens forstand. Der blev især lagt vægt på følgende forhold:

• Klageren flyttede tilbage til sin tidligere adresse kort efter at have flyttet til ejerlejligheden.
• Det dokumenterede elforbrug på ejendommen var meget lavt, hvilket ikke ansås for at være foreneligt med reel bebølse, selv med et lavenergi køleskab og klagerens forklaring om renovering og fravær.

Et retsmedlem var uenig og fandt, at klageren havde løftet bevisbyrden for at have beboet ejendommen. Dette retsmedlem lagde vægt på, at klageren ikke havde et motiv til at købe ejendommen med henblik på umiddelbart videresalg, at købet skete på markedsvilkår, og at klagerens forklaring om ægteskabelige problemer og renovering var plausibel.

Da den talmæssige opgørelse af avancen ikke var bestridt, stadfæstede Landsskatterettens flertal SKAT's afgørelse om at beskatte avancen på 479.348 kr.