Landsskatteretten om ejendomsavancebeskatning af sommerbolig og ejerlejlighed

Sagen omhandler klagerens skattepligt af fortjeneste ved salg af to ejendomme, Y1-vej (sommerbolig) og Y2-vej (ejerlejlighed), hvor SKAT havde forhøjet klagerens skattepligtige indkomst. Klageren gjorde gældende, at avancen var skattefri i henhold til Ejendomsavancebeskatningsloven § 8, stk. 1 og Ejendomsavancebeskatningsloven § 8, stk. 2.

Y1-vej (Sommerbolig)

Klageren og dennes ægtefælle erhvervede sommerhuset Y1-vej i november 2005 og solgte det i marts 2007. Klageren oplyste, at ejendommen blev købt og anvendt som midlertidig bolig under en omfattende renovering af familiens helårsbolig, Y3-vej, som angiveligt var ramt af skimmelsvamp. Klageren argumenterede for, at huset ikke var købt med henblik på fortjeneste, og at salget ikke havde medført en reel fortjeneste, da der var afholdt mange udgifter til renovering.

SKAT anså ikke ejendommen for anvendt som sommerbolig til private formål og dermed ikke omfattet af skattefrihed. SKAT godkendte dog visse vedligeholdelses- og forbedringsudgifter. SKATs vurdering var baseret på, at ejendommen ikke var benyttet på en måde, der kunne sidestilles med privat sommerhusbenyttelse, og at den var anskaffet med videresalg for øje. Vandforbruget på ejendommen var meget lavt (5 m³ på et år), og der var ingen dokumentation for renoveringsarbejderne på Y3-vej.

Y2-vej (Ejerlejlighed)

Klageren erhvervede ejerlejligheden Y2-vej i januar 2005 og udlejede den fra marts 2005. Lejeren blev opsagt i december 2005, da klageren selv ønskede at flytte ind. Klageren flyttede ifølge folkeregisteret adresse til lejligheden fra februar 2006 til december 2006, hvorefter han flyttede tilbage til Y3-vej, hvor hans ægtefælle og børn fortsat boede. Lejligheden blev solgt i december 2006.

Klageren anførte, at flytningen skyldtes samlivsproblemer med ægtefællen, og at han boede i lejligheden i ca. ti måneder med henblik på ophold på ubestemt tid. Han fremlagde diverse erklæringer fra venner, familie og en psykolog, der bekræftede hans ophold og ægteskabskrise. Han deltog også i ejerforeningens generalforsamling og havde normalt forbrug af el og telefon.

SKAT forhøjede klagerens skattepligtige indkomst med avancen fra salget af Y2-vej, da det ikke blev anset for godtgjort, at klagerens ophold i ejendommen havde karakter af reel bebølse med henblik på varigt ophold. SKAT lagde vægt på, at klageren flyttede tilbage til sin hidtidige adresse, at der ikke var indsendt anmodning om separation eller børnebidrag, og at klageren selv havde oplyst, at han permanent ville flytte til en anden ejendom (Y6-vej), men at færdiggørelsen af denne blev udskudt. SKAT bemærkede også, at klageren havde købt fire ejendomme i 2005, hvoraf tre blev solgt i 2007, i en periode med gunstigt ejendomsmarked. De fremlagte erklæringer blev ikke tillagt afgørende betydning, da de ikke var understøttet af objektive beviser.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse i begge sager, hvilket betød, at klagerens skattepligtige indkomst blev forhøjet med avancen fra salget af både Y1-vej og Y2-vej.

Y1-vej (Sommerbolig)

Landsskatteretten fandt, at klageren ikke havde løftet bevisbyrden for, at ejendommen Y1-vej var anvendt på en måde, der berettigede til skattefrihed efter Ejendomsavancebeskatningsloven § 8, stk. 2. Retten lagde vægt på:

• Den korte afstand mellem Y1-vej og klagerens helårsbolig (Y3-vej), hvilket talte imod anvendelse som fritidsbolig.
• Et meget lavt vandforbrug på kun 5 m³ i perioden 1. oktober 2005 til 30. september 2006.
• Manglende dokumentation for, at Y3-vej var under renovering, som angivet af klageren som årsag til brugen af Y1-vej.

Y2-vej (Ejerlejlighed)

Et flertal af retsmedlemmerne (to, herunder retsformanden) fandt det ikke tilstrækkeligt godtgjort, at klagerens ophold i ejerlejligheden Y2-vej havde karakter af reel bebølse med henblik på varigt ophold. Dermed havde ejendommen ikke tjent til bolig for klageren i Ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1s forstand. Flertallet lagde vægt på:

• Manglende dokumentation for flytningen.
• At der ikke var indgivet anmodning om separation eller betaling af bidrag.
• At klageren flyttede tilbage til sin hidtidige adresse hos ægtefællen og børnene.
• Manglende dokumentation for et ændret indkøbsmønster via bankkontoudskrifter.
• At klageren ikke havde tegnet indboforsikring.
• Et lavt elforbrug og udokumenteret vand- og varmeforbrug (ikke individuelt afregnet).

Et mindretal af retsmedlemmerne fandt ud fra en samlet vurdering, at ejendommen Y2-vej havde tjent til bolig for klageren i en kortere periode, og at salget dermed burde være omfattet af Ejendomsavancebeskatningsloven § 8, stk. 1. Kendelsen blev dog afsagt efter flertallets votering.