Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Relaterede love
Et selskab blev pålagt renter på 21.062 kr. for at have betalt A-skat og AM-bidrag for august 2009 fem dage for sent. Selskabet anmodede om fritagelse for renterne med den begrundelse, at dets bogholder ikke var bekendt med, at de midlertidigt forlængede betalingsfrister, indført under finanskrisen, gradvist blev afskaffet i efteråret 2009.
Selskabet argumenterede for, at det var en undskyldelig fejl, og at overskridelsen var på få dage. SKATs BetalingsCenter afslog anmodningen og henviste til, at reglerne for fritagelse administreres restriktivt, og at selskabet tidligere havde overskredet betalingsfrister.
Landsskatteretten stadfæstede afgørelsen. Retten lagde vægt på, at de nye betalingsfrister var blevet offentliggjort af SKAT, og at det er selskabets eget ansvar at holde sig informeret om gældende frister. Selskabets uvidenhed blev ikke anset for en pludselig, uforudsigelig hændelse eller et undskyldeligt forhold, som kunne begrunde fritagelse efter Opkrævningsloven § 8. Da det heller ikke var et førstegangstilfælde, var betingelserne for rentefritagelse ikke opfyldt.
Landsskatteretten fandt, at selskabet med rette var blevet pålagt renter for for sen betaling af A-skat og AM-bidrag for august 2009, jf. Opkrævningsloven § 7, stk. 1. Betalingen skulle have været modtaget den 24. september 2009, men blev først modtaget den 29. september 2009.
Retten vurderede herefter, om der var grundlag for at fritage selskabet for renterne i henhold til Opkrævningsloven § 8, stk. 1 og de nærmere regler i § 3, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1521 af 14. december 2006. For at opnå fritagelse kræves det enten:
Landsskatteretten henviste til, at SKAT den 4. juni 2009 havde udsendt en pressemeddelelse om en gradvis indfasning af de normale betalingsfrister efter en periode med udsættelser. For A-skat og AM-bidrag for store virksomheder var fristen for august 2009 fastsat til den 24. september 2009.
Det forhold, at selskabets bogholder ikke var opmærksom på de ændrede frister, blev ikke anset for en pludseligt opstået og uforudsigelig hændelse. Landsskatteretten fastslog, at det er selskabets eget ansvar at holde sig ajour med gældende betalingsfrister. Betingelsen i bekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 1, var derfor ikke opfyldt.
Selvom forsinkelsen kun var på få dage, var der ikke tale om et førstegangstilfælde, da selskabet tidligere havde overskredet betalingsfrister. Der forelå heller ikke undskyldelige forhold. Dermed var betingelsen i bekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 2, heller ikke opfyldt.
På denne baggrund stadfæstede Landsskatteretten BetalingsCentrets afgørelse om ikke at imødekomme anmodningen om rentefritagelse.

Kirkeministeriet sender et nyt notat med 11 konkrete ændringsforslag i høring hos landets anerkendte trossamfund.



Sagen omhandler en virksomheds anmodning om fritagelse for betaling af renter og gebyrer, der blev efteropkrævet på virksomhedens skattekonto i september 2016. Renterne vedrørte en periode forud for den 1. oktober 2015, hvor SKATs system havde fejl, der forhindrede løbende rentetilskrivning.
SKAT (nu Skattestyrelsen) havde i perioden fra august 2013 til september 2015 ikke kunnet beregne og tilskrive renter korrekt på grund af systemfejl. Virksomheden havde i denne periode en varierende debetsaldo på sin skattekonto. I december 2015 orienterede SKAT virksomhederne om, at renter for perioden før den 1. oktober 2015 ville blive efteropkrævet, og dette skete i august/september 2016. Virksomheden hævdede ikke at have modtaget den indledende orientering fra december 2013 og mente at have været i god tro, da den udlignede sin saldo i april og juni 2016, hvorefter der pludselig blev opkrævet yderligere renter og gebyrer.
Oversigt over de gældende skattesatser og beløbsgrænser i selskabsskatteloven for 2025 og 2026.
Udviklingen i reguleringstallet i personskattelovens § 20, 1991-2026
SKAT afviste anmodningen om fritagelse med henvisning til, at virksomheden ikke opfyldte betingelserne for fritagelse i Opkrævningsloven § 8 og Bekendtgørelse nr. 731 af 21. juni 2013 om opkrævning af skatter og afgifter m.v. § 4. SKAT fremhævede, at virksomheden havde haft betydelige og vedvarende forsinkelser i indberetning og betaling af moms, hvilket resulterede i en konstant negativ saldo på skattekontoen. SKAT argumenterede for, at virksomheden ikke kunne være i god tro om den manglende rentetilskrivning, da Opkrævningsloven § 16 c klart fastsætter, at en debetsaldo forrentes. SKAT henviste også til, at de havde orienteret virksomhederne om den kommende efteropkrævning.
Folketingets Ombudsmand havde i en redegørelse fra maj 2019 kritiseret SKATs vejledning af de berørte virksomheder som utilstrækkelig og ikke egnet til at vejlede retvisende om problemerne med den manglende rentetilskrivning. Ombudsmanden fandt dog ikke tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes vurdering af efteropkrævning af renter, men bemærkede, at spørgsmålet var egnet til afklaring ved domstolene. Ombudsmanden fremhævede desuden, at der ikke var klar lovhjemmel til at opkræve renters rente for de virksomheder, der ikke var orienteret om den manglende renteberegning.

Sagen omhandler H1 A/S' anmodning om fritagelse for betaling af 2.086.401 kr. i renter af for sent betalt afgift for led...
Læs mere
Sagen omhandler en café, H1 ApS, der anmodede om fritagelse for renter på 9.803 kr. som følge af for sen betaling af A-s...
Læs mere