Landsskatteretten: Ikke fradrag for betaling for lukning af konkurrerende virksomhed

Sagen omhandlede SKATs omkvalificering af en del af købesummen for driftsmidler, som [virksomhed3] A/S havde erhvervet fra A/S [virksomhed1]. SKAT havde anset 180.000 kr. af den samlede købesum på 250.000 kr. som et ikke-fradrags- eller afskrivningsberettiget vederlag for lukning af en konkurrerende virksomhed, [virksomhed2] A/S. Dette medførte en forhøjelse af selskabets indkomst med 180.000 kr.

Baggrund for sagen

[virksomhed3] A/S, et teglværk, købte i 2008 aktiver fra [virksomhed2] A/S via salgsselskabet A/S [virksomhed1]. Købet omfattede en dampgenerator og 22.800 stk. lægter for i alt 250.000 kr. Baggrunden for handlen var, at [virksomhed2] A/S i 2005 var blevet opkøbt af branchekollegaen [virksomhed7] A/S for 19 mio. kr. med det formål at lukke produktionen og dermed reducere konkurrencen på det danske teglværksmarked. En del af aktiverne fra [virksomhed2] A/S blev videresolgt fra [virksomhed7] A/S til blandt andre A/S [virksomhed1] og [virksomhed8] A.m.b.a., som derefter videresolgte dem til deres tilknyttede produktionsselskaber, herunder [virksomhed3] A/S.

En uvildig vurdering foretaget af [person3] i 2005 havde fastsat to værdier for aktiverne fra [virksomhed2] A/S:

• A-værdi (going concern): Værdien af maskiner/udstyr som en del af en fortsat drift, hvor produktionsanlægget er funktionsdygtigt.
• B-værdi (enkeltdele): Værdien af maskiner/udstyr solgt enkeltvis, hvor de skal fjernes fra virksomheden.

De aktiver, som [virksomhed3] A/S købte for 250.000 kr., havde en B-værdi på 70.000 kr. Ifølge materiale fra Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet var det aftalt, at teglværkerne skulle betale 1,75 gange A-værdien for aktiverne, hvilket indikerer en overpris i forhold til den reelle handelsværdi for enkeltdele.

SKATs afgørelse og begrundelse

SKAT omfordelte købesummen på 250.000 kr. således:

SKAT begrundede omkvalificeringen med, at parterne ikke havde modstående interesser, da formålet med handlen var at nedlægge [virksomhed2] A/S for at reducere konkurrencen. Den fakturerede pris oversteg markant driftsmidlernes reelle handelsværdi (B-værdien på 70.000 kr.), som fastsat af den uvildige vurderingsmand [person3]. SKAT henviste til Afskrivningsloven § 45, stk. 3 og 4 og Skatteforvaltningsloven § 20 som grundlag for at tilsidesætte den aftalte fordeling. Merprisen på 180.000 kr. blev anset som klagerens andel af udgifterne til lukning af [virksomhed2] A/S og dermed ikke fradrags- eller afskrivningsberettiget efter Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a, men snarere en udgift afholdt for at udbygge selskabets markedsposition.

SKAT lagde vægt på, at:

• Der var en klar forskel mellem den fakturerede pris og maskinernes reelle handelsværdi (B-værdien).
• Parterne, herunder [virksomhed3] A/S via A/S [virksomhed1], havde en interesse i [virksomhed2] A/S' ophør, hvilket fremgik af interne dokumenter og bestyrelsesreferater.
• Højesteretsdommene TfS 1996.496H og TfS 1996.497H støtter SKATs ret til at værdiansætte aktiver efter et samlet rimeligt skøn.

Selskabets påstand og argumenter

Selskabet påstod, at der ikke var grundlag for omkvalificeringen. De argumenterede for, at dampgeneratoren og lægterne var sædvanlige aktiver i et teglværk, og at dampgeneratoren kun var to år gammel og købt for knapt 300.000 kr. af [virksomhed2] A/S. Selskabet mente, at købesummen på 250.000 kr. var i overensstemmelse med aktivernes going concern-værdi (A-værdien), som også udgjorde 250.000 kr. De hævdede, at SKAT havde misforstået skønsmandens værdiansættelsesprincipper ved at anvende B-værdien, som var relevant for salg af enkeltdele uden videre drift for øje, og ikke for en igangværende produktionsvirksomhed.

Selskabet forklarede, at den fulde købesum fejlagtigt var bogført som en driftsudgift i stedet for at aktivere dampgeneratoren og bogføre lægterne som småanskaffelser. Denne fejl skyldtes, at købet ikke skete fra en sædvanlig leverandør, og fakturaen manglede specifikation. Selskabet fastholdt, at priserne var reelle for både køber og sælger, og at de ikke var bekendt med en underliggende aftale om konkurrencebegrænsning.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at parternes aftale om salgs- og købesummen for aktiverne med rette var tilsidesat af SKAT. Dette skyldtes, at aktiverne var overdraget til en åbenbar overpris, og at parterne måtte anses for konkret interesseforbundne i kraft af den foreliggende aftale om lukning af en konkurrerende virksomhed. Afgørelsen var i overensstemmelse med Afskrivningsloven § 45, stk. 3, som giver told- og skatteforvaltningen ret til at prøve parternes aftalte fordeling af købesummen.

Retten fandt det ikke godtgjort, at der var tale om en fradragsberettiget driftsudgift i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Begrundelsen herfor var, at udgiften var af en særlig karakter, der rakte ud over det pågældende år, og ikke udgjorde en sædvanlig driftsomkostning. Der var således ikke en tilstrækkelig direkte og umiddelbar forbindelse mellem udgiftsafholdelsen og indkomsterhvervelsen, og udgiften lå ikke inden for virksomhedens naturlige rammer.

I stedet blev merprisen for driftsmidlerne anset som selskabets udgift i forbindelse med lukning af [virksomhed2] A/S. Denne udgift blev betragtet som afholdt i forbindelse med udvidelse af virksomheden, hvilket falder uden for rammerne af fradragsberettigede driftsomkostninger og snarere henføres til etableringsudgifter i form af udvidelse eller forbedring af indtægtsgrundlaget, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 2.

SKATs afgørelse blev derfor stadfæstet.