Command Palette

Search for a command to run...

Landsskatteretten: Ændring af grundværdi ved klage over fradrag for forbedringer

Dato

7. juni 2010

Hoved Emner

Ejendomsvurdering

Eksterne links

Læs hele sagen

Under Emner

Grundværdi, Fradrag for forbedringer, Vurderingsankenævn, Kompetence, Afledte ændringer, Ejendomsvurdering

Sagen omhandlede, hvorvidt et vurderingsankenævn havde kompetence til at ændre en ejendoms grundværdi i forbindelse med en klage over fradrag for forbedringer. Ejeren havde oprindeligt anmodet om genoptagelse af ejendomsvurderingen for 2003 og frem, jf. Skatteforvaltningsloven § 33, stk. 2, med henblik på at få ansat fradrag for grundforbedrende udgifter, jf. Vurderingsloven §§ 17 og 18. SKAT genoptog vurderingen og ansatte et fradrag.

Ejeren påklagede det ansatte fradrag til vurderingsankenævnet, idet man ønskede et højere fradrag. Under klagebehandlingen ændrede vurderingsankenævnet ikke kun det ansatte fradrag, men forhøjede også grundværdien for årene 2003-2006 markant. Ankenævnet begrundede dette med, at grundværdien oprindeligt var ansat forkert, og at ændringen var en "afledt ændring" med hjemmel i Skatteforvaltningsloven § 38, stk. 6. Ankenævnet henviste desuden til en ældre Landsskatteretsafgørelse fra 1992 (TfS1992.489LSR).

Ejerens argumenter

Ejerens repræsentant gjorde primært gældende, at sagen skulle hjemvises til fornyet behandling, subsidiært at grundværdien skulle nedsættes til det af vurderingsmyndigheden fastsatte niveau. Argumenterne var blandt andet:

  • Vurderingsankenævnet havde overskredet sin kompetence, da det kun kan træffe afgørelse i sager, der forinden er pådømt af underinstansen (SKAT). Grundværdiansættelsen var ikke formelt afgjort af SKAT i denne sag.
  • Vurderingsmyndigheden kan efter praksis ikke ændre grundværdiansættelsen med tilbagevirkende kraft i sådanne sager, og ankenævnet kan ikke have videre beføjelser end vurderingsmyndigheden.
  • Bestemmelsen i Skatteforvaltningsloven § 38, stk. 6 skal fortolkes snævert. En "afledt ændring" skal udspringe af de samme faktiske omstændigheder som det påklagede forhold. Fradragsansættelsen (vedrørende udgifter til landinspektør, vej- og kloakanlæg mv.) og grundværdiansættelsen (vedrørende byggeretter) hviler på forskellige faktiske omstændigheder og er selvstændige ansættelser, jf. Vurderingsloven § 5.
  • Den af ankenævnet anførte Landsskatteretsafgørelse fra 1992 var irrelevant, da den var truffet under en dagældende lovgivning, hvor ankenævnenes prøvelsesbeføjelser var væsentligt bredere end efter de senere lovændringer i 1999 og 2005, som indskrænkede ankenævnenes kompetence.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten nedsatte de af vurderingsankenævnet ændrede grundværdier for 2003-2005 til det af vurderingsmyndigheden (SKAT) oprindeligt fastsatte niveau. Dette skyldtes, at vurderingsankenævnet ikke havde den fornødne hjemmel til at foretage en sådan ændring af grundværdien.

Landsskatteretten begrundede sin afgørelse med følgende:

  • Vurderingsankenævnets kompetence er defineret i Skatteforvaltningsloven § 6 og Skatteforvaltningsloven § 38, stk. 6, som tillader "afledte ændringer" af vurderingen.
  • Bestemmelsen om "afledte ændringer" skal fortolkes indskrænkende. En afledt ændring skal udspringe af de samme faktiske omstændigheder, der har ligget til grund for det påklagede forhold. En ændring af grundværdien baseret på byggeretter, som vurderingsankenævnet gjorde, blev ikke anset for at være en følge af klagen over fradrag for forbedringer.
  • Både ansættelse af grundværdien (Vurderingsloven § 5, Vurderingsloven § 6, Vurderingsloven § 13) og fradrag for forbedringer (Vurderingsloven § 17, Vurderingsloven § 18) er selvstændige ansættelser, der fastsættes og påklages særskilt.
  • Landsskatteretten afviste vurderingsankenævnets henvisning til en tidligere Landsskatteretsafgørelse fra 1992 (TfS1992.489LSR), da denne afgørelse blev truffet under en dagældende vurderingslov (Vurderingsloven § 35, stk. 1), som gav skyldrådene friere prøvelsesadgang. Denne frie adgang er siden indskrænket ved lovændringer i 1999 og 2005, som begrænsede ankenævnenes kompetence til kun at omfatte de påklagede punkter og afledte ændringer.

Landsskatteretten fandt derfor, at vurderingsankenævnet havde overskredet sin kompetence ved at ændre grundværdien i en sag, der alene vedrørte fradrag for forbedringer.

Lignende afgørelser