Stadfæstelse af ejendomsværdiskat for udenlandsk ejendom (Tyskland) i indkomstårene 2007 og 2008

Sagen vedrører klagerens påstand om, at ejendomsværdiskatten for en lejlighed i Tyskland for indkomstårene 2007 og 2008 skulle nedsættes til 0 kr. Klageren argumenterede for, at SKAT ikke havde lovhjemmel til at opkræve ejendomsværdiskat af udenlandske ejendomme for perioden før 2009, da ændringerne i Ejendomsværdiskatteloven først trådte i kraft fra og med indkomståret 2009. Klageren henviste til, at den tidligere praksis var i strid med EU-retten, jf. den såkaldte Jäger-dom, og Grundloven § 43, som kræver lovhjemmel for skatteopkrævning.

Told- og skatteforvaltningen havde opgjort ejendomsværdiskatten for lejligheden i Tyskland til henholdsvis 1.630,90 kr. for 2007 og 3.281,89 kr. for 2008. SKAT fastholdt, at beskatningen var hjemlet i Ejendomsværdiskatteloven §§ 4a og 4b og at praksis var tilpasset Jäger-dommen, som fastslog, at en medlemsstat ikke kan beskatte en ejendom beliggende i udlandet højere end en ejendom beliggende i medlemsstaten.

Opgørelse af ejendomsværdiskat for udenlandsk ejendom

Indkomståret 2007:

Beregningsgrundlaget for 2007 var den mindste værdi af handelsværdien pr. 1/1 2001 (1.029.973 kr.) eller handelsværdien pr. 1/1 2007 (1.706.620 kr.).

Indkomståret 2008:

Beregningsgrundlaget for 2008 var den mindste værdi af handelsværdien pr. 1/1 2001 (1.029.973 kr.) eller handelsværdien pr. 1/1 2008 (1.706.620 kr.).

SKATs afgørelse var baseret på, at der i henhold til Ejendomsværdiskatteloven § 1 og Ejendomsværdiskatteloven § 2 skal betales ejendomsværdiskat af boligværdien af egen ejendom, herunder ejendomme beliggende i udlandet for personer omfattet af Kildeskatteloven § 1.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Landsskatteretten fandt, at selve Ejendomsværdiskatteloven ikke er EU-retsstridig. Skatten anses som en skat på boligværdien af fast ejendom, og det forhold, at loven også omfatter ikke-danske ejendomme, er et udslag af det i dansk ret anerkendte globalindkomstprincip. Der blev henvist til Landsskatterettens kendelse af 11. juni 2008, offentliggjort i SKM 2008.592 LSR.

Landsskatteretten bemærkede, at den dagældende bestemmelse i Ejendomsværdiskatteloven § 4a, stk. 5, jf. § 4, nr. 11, foreskrev anvendelse af handelsværdien pr. 1. januar 2001 (eller købstidspunktet, jf. Ejendomsværdiskatteloven § 4a, stk. 7) som beregningsgrundlag for udenlandske ejendomme. Dette stod i kontrast til danske ejendomme, hvor Ejendomsværdiskatteloven § 4a, stk. 1 tillod anvendelse af den laveste af tre værdier (ejendomsværdien pr. 1. oktober i indkomståret, ejendomsværdien pr. 1. januar 2001 + 5 %, eller ejendomsværdien pr. 1. januar 2002).

Denne forskelsbehandling af danske og udenlandske ejendomme var i strid med EU-retten, jf. EF-domstolens dom af 17. januar 2008 i sagen C-256/06, Theodor Jäger. Som følge heraf udsendte SKAT meddelelserne SKM.2008.565.SKAT og SKM.2008.566.SKAT den 25. juni 2008, som fastsatte retningslinjer for fastsættelse og genoptagelse af ejendomsværdiskat for udenlandske ejendomme for indkomståret 1998 og efterfølgende år. Herudover blev reglerne i Ejendomsværdiskatteloven ændret med virkning fra og med indkomståret 2009, så handelsværdien for udenlandske ejendomme erhvervet efter 1. januar 2001 kunne tilbagediskonteres i overensstemmelse med reglerne for danske ejendomme.

Landsskatteretten konkluderede, at der for indkomstårene 2007 og 2008 var hjemmel i Ejendomsværdiskatteloven § 4a, stk. 5-8, jf. SKAT-meddelelserne af 25. juni 2008, til at beregne og opkræve ejendomsværdiskat vedrørende klagerens lejlighed i Tyskland. Både beregningsgrundlaget og ejendomsværdiskatten var opgjort i overensstemmelse med disse regler og retningslinjer.

Landsskatteretten stadfæstede derfor told- og skatteforvaltningens afgørelser.