Fradrag for forudbetalt systemtjeneste - periodisering af udgifter

Sagen omhandlede periodisering af et fradrag vedrørende en forudbetaling for systemtjeneste. Selskabet, der var en transmissionsvirksomhed inden for el, overgik pr. 1. januar 2000 fra skattefrihed til beskatning i henhold til Selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 2e.

Den oprindelige aftale, en kraftudvekslingsaftale fra 1994 mellem I/S [virksomhed2] og det norske kraftværk [virksomhed3], omfattede en betaling på 300 mio. kr. for rettigheder til systemtjeneste. Denne aftale løb fra 1. oktober 1998 til 31. september 2023. Ved udskillelsen af I/S [virksomhed1] fra I/S [virksomhed2] pr. 1. januar 1998 overtog I/S [virksomhed1] alle rettigheder og forpligtelser i henhold til denne aftale.

Selskabet havde oprindeligt betragtet systemtjenesten som et immaterielt aktiv, der skulle afskrives regnskabsmæssigt over 6 år. Ved skattepligtens indtræden pr. 1. januar 2000 var den uafskrevne forudbetaling 285 mio. kr., med en resterende periode på 23 år.

Kraftudvekslingsaftalen ophørte pr. 1. januar 2000, og en ny aftale, Skagerrakaftalen, trådte i kraft pr. 1. januar 2001. Denne aftale videreførte elementer af systemtjenesten, herunder retten til sekundærregulering, som dog bortfaldt pr. 31. december 2005.

SKAT anså betalingen for systemtjenesten som en forudbetaling omfattet af Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a, der skulle periodiseres over kontraktens løbetid. For indkomståret 2006 godkendte SKAT et fradrag på 6.195.562 kr. SKATs begrundelse var, at aftalen om systemtjeneste var videreført i Skagerrakaftalen, og at en del af systemtjenesten (sekundærregulering) var bortfaldet, hvilket SKAT skønnede til 50 % af indgangsværdien pr. 1. januar 2000, og derfor skulle afskrives over 5 år, mens resten skulle afskrives over de resterende 23 år.

Selskabets repræsentant anerkendte, at betalingen var en forudbetalt omkostning, der skulle periodiseres. Repræsentanten bestred dog SKATs opdeling og værdiansættelse af enkeltelementer i Skagerrakaftalen, herunder retten til sekundærregulering. Det blev anført, at denne ret blot var en videreførelse, og at dens tidsbegrænsning ikke havde medført økonomisk kompensation. Selskabet fastholdt, at den uafskrevne forudbetaling på 285 mio. kr. pr. 1. januar 2000 skulle periodiseres med lige store årlige beløb over de resterende 23 år, hvilket svarede til et årligt fradrag på 12.391.304 kr.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Landsskatteretten var enig med både SKAT og selskabet i, at den omhandlede systemtjeneste ikke udgjorde et immaterielt aktiv, der skulle afskrives efter Afskrivningsloven § 40, stk. 2. Det blev således lagt til grund som ubestridt, at der var tale om en forudbetaling, som skulle periodiseres over kontraktens løbetid.

Retten henviste til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a, som hjemler fradrag for udgifter, der er medgået til at sikre, erhverve eller vedligeholde indtægtserhvervelsen. Det blev endvidere fremhævet, at praksis, herunder Ligningsvejledningen E.A.3.2, fastslår, at en forudbetalt udgift skal periodiseres, hvis den kan henføres til flere indkomstår.

Landsskatteretten tiltrådte selskabets påstand om, at den samlede forudbetaling skulle periodiseres med lige store beløb over kontraktperioden. Dette medførte, at der blev godkendt et fradrag på 12.391.304 kr. for indkomståret 2006, hvilket var en ændring af SKATs afgørelse.