Skønsmæssig momsforhøjelse stadfæstet grundet manglende regnskab og udokumenterede kreditnotaer

Sagen omhandler et vikarbureau, der fik sit momstilsvar skønsmæssigt forhøjet med 576.393 kr. af SKAT. Forhøjelsen skyldtes uoverensstemmelser mellem selskabets momsangivelser og det bogførte regnskab, samt at regnskabsmaterialet var mangelfuldt efter selskabets konkurs.

Selskabets bogføring var ført i et online system, og adgangen hertil blev spærret af udbyderen på grund af manglende betaling i forbindelse med konkursen. SKAT baserede derfor sin kontrol på et regnskabsudtræk fra før konkursen samt fakturakopier indhentet fra selskabets kunder.

SKATs opgørelse

SKAT konstaterede, at selskabets bogføring viste en væsentligt højere salgsmoms og en lavere købsmoms end angivet. Korrektionen var baseret på selskabets egne kontokort pr. 16. juli 2008.

Klagerens argumenter

Selskabets repræsentant argumenterede for, at SKATs opgørelse var forkert. Efter at have genvundet adgang til bogføringen, henviste selskabet til 17 kreditnotaer, som alle var dateret 30. juni 2008. Disse kreditnotaer skulle ifølge selskabet nedsætte salgsmomsen med 570.854 kr. og var udstedt på grund af forlig med kunder over dårlig kvalitet af det leverede arbejde.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse. Retten lagde vægt på, at selskabets regnskab var mangelfuldt, hvilket berettigede SKAT til at foretage en skønsmæssig ansættelse jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2. Retten fandt, at selskabet ikke havde løftet bevisbyrden for, at der var et reelt grundlag for at udstede de 17 kreditnotaer. Der blev ikke fremlagt dokumentation for de påståede forlig med kunderne. Ligeledes blev korrektionen af købsmomsen godkendt, da differencen ikke var dokumenteret. SKATs skøn blev ikke anset for at være åbenbart urimeligt.

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om en skønsmæssig forhøjelse af selskabets momstilsvar med 576.393 kr.

Begrundelse for afgørelsen

Retten fandt, at selskabets regnskab var mangelfuldt og ikke opfyldte kravene i momslovens § 55. Derfor var SKAT berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af momstilsvaret i henhold til opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Salgsmoms

Landsskatteretten tiltrådte SKATs forhøjelse af salgsmomsen med 522.161 kr. Selskabet havde efterfølgende fremlagt 17 kreditnotaer, som skulle nedsætte salgsmomsen. Retten fandt det dog ikke godtgjort, at der var et reelt grundlag for at udstede disse kreditnotaer. Selskabet havde ikke løftet bevisbyrden for, at der var indgået forlig med kunderne, som berettigede til en nedsættelse af momsen.

Købsmoms

Retten stadfæstede ligeledes SKATs korrektion af købsmomsen. Selskabet havde angivet 54.232 kr. for meget i købsmoms i forhold til, hvad der fremgik af selskabets kontokort. Differencen var ikke dokumenteret med underliggende bilag, og der var ikke givet en forklaring herpå.

Konklusion

Da selskabet ikke havde fremlagt tilstrækkelig dokumentation for sine påstande, og da SKATs skøn ikke blev anset for at være udøvet på et fejlagtigt grundlag eller at være åbenbart urimeligt, blev SKATs afgørelse stadfæstet.