Tilladelse til omgørelse af hævning mellem bankkonti - Skatteforvaltningslovens § 29

Sagen omhandlede en anmodning om omgørelse af en privatretlig disposition i henhold til Skatteforvaltningsloven § 29. Klageren havde i 2007-2008 optaget flere lån til køb af ejendomme i Egypten og etablering af et holdingselskab. Disse lån blev oprindeligt placeret uden for virksomhedsordningen (VSO). I juni 2008 blev to af disse private lån, på i alt 13.515.342 kr., indfriet ved en hævning fra en bankkonto, der var placeret i virksomhedsordningen. Dette resulterede i en utilsigtet og væsentlig efterbeskatning af den opsparede indkomst i VSO, beregnet til over 3 mio. kr.

I oktober 2008 optog klageren et realkreditlån på 20 mio. kr., hvoraf ca. 13,5 mio. kr. efterfølgende blev besluttet at skulle medtages i privat regi, og ca. 6,5 mio. kr. i VSO. Klageren anmodede om omgørelse af de oprindelige transaktioner for at undgå den utilsigtede skattemæssige konsekvens. Anmodningen gik ud på at ændre hævningen af 13.515.342 kr. den 27. juni 2008 fra en VSO-konto til en privat konto, samt at en tilsvarende del af et senere indskud på 20 mio. kr. den 9. oktober 2008 i stedet skulle indskydes på den private konto. F1-bank havde tiltrådt anmodningen om omgørelse.

Skattecentrets afgørelse

Skattecenteret afviste anmodningen om omgørelse. De argumenterede for, at valget af beskatning under virksomhedsordningen og de efterfølgende hævninger var "skatteretlige dispositioner", som ikke kunne omgøres efter Skatteforvaltningsloven § 29. Skattecenteret mente, at en hævning på en konto var en ensidig handling, der kun havde skattemæssig betydning, og at der ikke var hjemmel i Virksomhedsskatteloven § 5 til at omgøre enkelte hævninger. De henviste til praksis, hvor omgørelse kun var godkendt for privatretlige dispositioner, der ændrede det købte aktiv, ikke for selve hævningen.

Klagerens argumenter

Klagerens repræsentant fastholdt, at flytning af en hævning mellem konti i et pengeinstitut er en "privatretlig disposition", da den kræver bankens accept. De fremhævede, at alle fem betingelser i Skatteforvaltningsloven § 29, stk. 1 var opfyldt:

• Dispositionen var ikke primært skattemotiveret.
• Den havde utvivlsomt væsentlige, utilsigtede skattemæssige virkninger.
• Dispositionen var lagt klart frem for myndighederne inden selvangivelsen for 2008.
• De privatretlige virkninger af ændringen var enkle og overskuelige, med bankens accept.
• Alle berørte parter (klager og bank) havde tiltrådt omgørelsesanmodningen.

Repræsentanten henviste til tidligere afgørelser (SKM2006.404.LSR og SKM2005.476.LR), hvor lignende ændringer af finansielle transaktioner, der involverede bankkonti, var blevet tilladt som omgørelse af privatretlige dispositioner. De argumenterede for, at en hævning på en bankkonto ikke er en ren skatteretlig disposition, da den involverer pengeinstituttet.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at en hævning fra en erhvervsmæssig bankkonto til klagerens privatsfære som udgangspunkt anses for en hævning i henhold til Virksomhedsskatteloven § 5. Dog kan overførsler via mellemregningskontoen til privatsfæren foretages uden at anses for en hævning, jf. Virksomhedsskatteloven § 4a.

Med henvisning til Skatteforvaltningsloven § 29, stk. 1 (der svarer til den tidligere Skattestyrelsesloven § 37 C, stk. 1) og en Højesteretsdom (SKM2006.629.HR), udtalte retten, at omgørelse ikke kan nægtes med henvisning til, at den skattemæssige virkning burde have været forudset, eller at selvangivelse blev indleveret med kendskab til den skattemæssige konsekvens.

Retten var enig med klagerens repræsentant i, at den ønskede ændring af hævning og indskud på virksomhedens bankkonto måtte anses for omfattet af begrebet "privatretlig disposition". Dette blev understøttet af, at ændringen ikke kunne foretages uden bankens accept, og at banken havde tiltrådt omgørelsesanmodningen.

Landsskatteretten lagde særlig vægt på, at dispositionen havde haft betydelige skattemæssige konsekvenser, som ikke var forudset på dispositionstidspunktet. Da de øvrige betingelser i Skatteforvaltningsloven § 29, stk. 1 blev anset for opfyldt, tillod Landsskatteretten omgørelse af den uhensigtsmæssige hævning og det efterfølgende indskud på virksomhedens bankkonto.