Landsskatteretten stadfæster ændring af overskudsfordeling i interessentskab

Sagen omhandler en klage over Skatteankenævnets ændring af fordelingen af overskud mellem interessenterne i et interessentskab, [virksomhed1] I/S, for indkomstårene 2000, 2001 og 2002. Klageren var interessent i [virksomhed1] I/S, som blev stiftet den 15. juli 1999. Interessentskabet deltog som selvstændig interessent i [virksomhed2] I/S, der ejede restaurationsvirksomheden [virksomhed3].

Interessentskabskontrakten af 15. juli 1999 fastslog, at overskud og underskud skulle fordeles i forhold til interessenternes kapitalindskud og ejerandele. Klagerens oprindelige ejerandel var 70 %.

Ændringer i interessentskabet

Over tid skete der flere ændringer i interessentskabskredsen og ejerandelene:

• 30. juni 2000: [person4] optages som medinteressent. Klagerens ejerandel ændres fra 70 % til 35 %.
• 1. januar 2001: Klageren afhænder 25 % af interessentskabet til en ny interessent, [person5]. Klagerens ejerandel udgør herefter 10 %.
• 15. maj 2003: Interessentskabet opløses og omdannes til et anpartsselskab.

Ved hver ændring blev der udarbejdet tillæg til interessentskabskontrakten, som fastholdt princippet om overskudsfordeling efter ejerandel.

SKATs ændringer og begrundelse

SKAT ændrede klagerens andel af overskuddet for de tre indkomstår, da de fandt, at den selvangivne fordeling afveg fra interessentskabskontraktens bestemmelser om fordeling efter ejerandel. SKATs ændringer var:

For indkomståret 2000 var klagerens selvangivelse forsinket, og SKAT foretog en skønsmæssig ansættelse. Efterfølgende indsigelser fra andre interessenter mod den selvangivne overskudsdisponering, som var baseret på et bilag udarbejdet af den regnskabsførende interessent, førte til, at SKAT ændrede ansættelsen. SKAT anførte, at bilaget ikke var en vedtaget aftale, og at det havde ført til en urigtig ansættelse. SKAT mente, at fristen for ændring af ansættelsen for 2000 var suspenderet i henhold til Skattestyrelsesloven § 35, stk. 1, nr. 5, da den regnskabsførende interessent (og dermed klageren) havde handlet groft uagtsomt ved at selvangive på et urigtigt grundlag.

For 2001 og 2002 fastholdt SKAT, at overskudsfordelingen skulle følge ejerandelene i interessentskabskontrakten, da ingen interessenter kunne dokumentere en alternativ aftale om overskudsdisponering.

Klagerens argumenter

Klagerens repræsentant var uenig i afgørelsen og anførte:

• Overskudsfordelingen skulle ikke ændres, da der var indgået en mundtlig aftale om fordeling baseret på arbejdsindsats, hvor to interessenter fik en forlods fordeling for aktiv deltagelse i driften.
• Det var urimeligt, at klageren skulle straffes for andre interessenters manglende forståelse eller forsinkede selvangivelse.
• Betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter Skattestyrelsesloven § 35, stk. 1, nr. 5 var ikke opfyldt, da klageren ikke havde handlet forsætligt eller groft uagtsomt. SKAT misbrugte reglen for at omgå forældelsesfristen i Skattestyrelsesloven § 34.
• Skatteankenævnets sagsbehandling var formelt forkert, da klagerens bemærkninger af 29. maj 2009 ikke var indarbejdet i afgørelsen af 3. juni 2009, selvom de var sendt inden fristens udløb. Dette kunne medføre ugyldighed.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skatteankenævnets afgørelse for alle tre indkomstår.

Ekstraordinær genoptagelse for indkomståret 2000

Retten fandt, at SKAT var berettiget til at foretage en ekstraordinær genoptagelse af klagerens indkomst for indkomståret 2000 i medfør af dagældende Skattestyrelsesloven § 35, stk. 1, nr. 5 (nu Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5). Fristen for ordinær ansættelse i Skattestyrelsesloven § 34 blev anset for suspenderet. Landsskatteretten lagde vægt på, at SKAT først efter udsendelse af forslag af 29. april 2004 blev bekendt med, at to af interessenterne havde gjort indsigelser mod den selvangivne overskudsdisponering. Det omhandlede bilag om skattemæssig fordeling af overskud var ikke en vedtaget og officiel aftale. Retten vurderede, at klageren havde handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at selvangive i overensstemmelse med interessentskabskontrakterne og dermed i strid med de øvrige interessenters interesser.

Procedurel ugyldighed

Vedrørende klagerens påstand om, at Skatteankenævnets afgørelse var ugyldig, fordi hans bemærkninger af 29. maj 2009 ikke var indarbejdet, bemærkede retten, at bemærkningerne var modtaget af Ankenævnssekretariatet den 4. juni 2009, altså efter Skatteankenævnets afgørelse af 3. juni 2009. Retten fandt derfor, at der ikke forelå ugyldighed på dette punkt.

Overskudsfordeling

Landsskatteretten fastslog, at ejerforholdene som angivet i interessentskabskontrakterne skulle lægges til grund for overskudsfordelingen. Dette skyldtes, at der ikke var enighed mellem interessenterne om, at en anden overskudsfordeling end den i kontrakterne angivne skulle anvendes. Klageren havde ikke kunnet sandsynliggøre en retlig bindende aftale, der afveg fra den skriftlige kontrakt.