Skattepligt af rabat fra forsikringsmægler ved tegning af kapitalforsikring

Sagen omhandlede et bindende svar vedrørende skattepligt af beløb, som privatpersoner modtog fra en forsikringsmægler i forbindelse med tegning af kapitalforsikringer omfattet af Pensionsbeskatningsloven § 53a. Forsikringsmægleren (H1 ApS) modtog formidlingsprovision fra forsikringsselskabet G1 for at formidle tegning af kapitalforsikringer. Af konkurrencemæssige hensyn overvejede forsikringsmægleren at udbetale en del af denne provision (f.eks. 1-2 % af indskuddet) som en "rabat" til kunderne, efter at forsikringen var tegnet og præmien indbetalt.

Skatterådet havde svaret nej til spørgsmålet om, hvorvidt privatpersoner ikke var skattepligtige af dette beløb. Skatterådet mente, at der var tale om en indtægt, der skulle beskattes efter Statsskatteloven § 4, og afviste, at beløbet kunne sidestilles med en negativ formueforvaltningsudgift efter Ligningsloven § 17c.

Klageren, forsikringsmæglerens repræsentant, argumenterede for, at rabatten var et forhold udelukkende mellem forsikringsmægleren og kunden, uden involvering fra forsikringsselskabet. Repræsentanten mente, at der ikke var hjemmel til at beskatte rabatten, da den måtte sidestilles med et negativt honorar for rådgivning, som for forsikringstageren ville være en ikke-fradragsberettiget formueudgift, og dermed en ikke-skattepligtig formueindtægt. Det blev fremhævet, at Skatterådets begrundelse for skattepligt var baseret på en praksis om fradrag for stiftelsesprovision i opgørelsen af det skattepligtige pensionsafkast efter Pensionsbeskatningsloven § 53a, hvilket klageren mente var en fejlfortolkning og desuden bortfaldt med en lovændring (L 22) gældende fra 2010, der fjernede fradragsretten for stiftelsesprovisionen i opgørelsen af afkastet. Klageren sammenlignede situationen med en privat kunde, der modtager en rabat på et privat varekøb, som ikke er skattepligtig.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Landsskatteretten fastslog, at der ikke var nogen direkte sammenhæng mellem den rådgivning, forsikringsmægleren ydede, og de rabatter, der blev udbetalt til kunderne. Retten fandt, at udbetalingen af formidlingsprovision fra forsikringsmægleren, som var begrundet i konkurrencemæssige årsager og fradraget som en driftsudgift hos forsikringsmægleren, måtte anses for skattepligtig indkomst for kunden i henhold til Statsskatteloven § 4.

Landsskatteretten vurderede endvidere, at lovforslag L 22, vedtaget den 3. december 2009, ikke havde betydning for denne sag. Begrundelsen herfor var, at ændringen af Pensionsbeskatningsloven § 53a, stk. 3 udelukkende vedrører opgørelsen af pensionsafkast og således ikke angår forholdet mellem forsikringstagere og forsikringsmægleren. Den påklagede afgørelse fra Skatterådet blev derfor stadfæstet.