Landsskatteretten: Erhvervsmæssig landbrugsdrift – underskud – syn og skøn – tjenesteboliger

Sagen omhandlede klagerens fradrag for underskud af en landbrugsvirksomhed for indkomstårene 2005 og 2006. Klageren, der var lønmodtager i sit eget holdingselskab, havde siden 1996 selvangivet resultat af ejendommen [adresse1] som selvstændig virksomhed. Ejendommen omfattede en landbrugsejendom på 57,14 ha med agerjord, energiskov og skov, samt flere bygninger, herunder et stuehus og to tjenesteboliger.

Sagens baggrund

Ejendommen havde realiseret betydelige skattemæssige underskud siden 1996, og i de påklagede indkomstår 2005 og 2006 havde der ikke været indtægt fra landbrugs- eller skovdrift ud over EU-støtte, da jorden i 2006 var braklagt. Skattecentret havde besigtiget ejendommen og bemærkede manglende overensstemmelse mellem BBR-oplysninger og faktiske forhold, samt at driftsbygninger henstod tomme eller med begrænset erhvervsmæssig anvendelse. Personalet på gården blev af Skattecentret anset for primært at varetage opgaver vedrørende bygninger og udenomsarealer, snarere end landbrugsdrift.

Skattecentrets afgørelse

Skattecentret mente, at gården ikke blev drevet erhvervsmæssigt, da den eneste indtægtskabende aktivitet var braklægningsstøtte. De fratrukne udgifter, især til vedligeholdelse af bygninger, jagtrelaterede udgifter, tjenestefolk og dertil knyttede omkostninger, blev anset for at vedrøre privatsfæren. Der blev derfor nægtet fradragsret for underskud, skattemæssige bygningsafskrivninger, og ejendommen kunne ikke indgå i virksomhedsordningen. De to tjenesteboliger blev dog principielt anset for erhvervsmæssig udlejning, hvor lejeindtægten skulle medregnes til markedsværdi, og udgifter kunne fradrages.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant påstod, at landbruget [adresse1] blev drevet erhvervsmæssigt. Dette blev underbygget med en redegørelse fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, der fremhævede:

• Ejendommens størrelse og bopælspligt i henhold til Landbrugsloven § 12, stk. 2 og Landbrugsloven § 17, stk. 2 betød, at den ikke var omfattet af praksis for deltidslandbrug.
• Driften var fagligt forsvarlig, med rådgivning fra planteavlskonsulent, løbende forbedringer og optimal udnyttelse af ressourcer.
• Driften var tilrettelagt med henblik på systematisk indtægtserhvervelse og overskud på sigt, herunder betydelige værdistigninger på ejendommen og faste indtægter fra landbrugsstøtte.
• De negative resultater i 2005 og 2006 skyldtes atypiske forhold som dårlig jordkvalitet efter afgravning, afslag på skovrejsning, vildtskader og rotteangreb.
• EU-støtte skulle medregnes som indtægt ved vurderingen af overskud på sigt, jf. SKM2006.794.
• Medarbejderne var landbrugsmedarbejdere, ikke tjenestefolk, og deres arbejde vedrørte driften af ejendommen. Udgifter til vildtfoder og foderautomater var afholdt for at sikre indtægter ved at minimere vildtskader, ikke for at tiltrække vildt.
• Driftsbygningerne blev anvendt erhvervsmæssigt til opbevaring af driftsmidler og udlejning, og vedligeholdelsesudgifter var driftsrelaterede.

Syn og skøn

En syns- og skønserklæring af 3. maj 2011 og en supplerende erklæring af 27. oktober 2011 bekræftede klagerens anbringender:

• Ejendommen blev drevet landbrugsteknisk forsvarligt under de særlige omstændigheder i 2005 og 2006, herunder beslutningen om ikke at høste afgrøderne i 2005 for at minimere tab.
• De afgravede arealer havde haft en ikke uvæsentlig indvirkning på driften i form af øgede omkostninger og lavere udbytter.
• Den store vildtbestand fra den nærliggende skov kunne forvolde skader på afgrøder og træer, og udgifter til foderautomater og vildtfoder var omkostningseffektive afværgeforanstaltninger.
• Der var udsigt til, at driften på sigt ville kunne give et positivt driftsresultat efter driftsmæssige afskrivninger, men før renter og driftsherreløn. Dette blev understøttet af positive resultater i 2009 og 2010.
• Fordelingen af de ufordelte driftsmæssige fællesomkostninger blev revurderet til 50 % til udlejning og 50 % til land- og skovbrug, hvilket stadig viste et stabilt positivt driftsresultat for land- og skovbruget i 2009 og 2010.

Klagerens repræsentant fastholdt, at hele driften af ejendommen kunne betegnes som erhvervsmæssig virksomhed, og at hele driftsresultatet derfor kunne indgå i virksomhedsordningen, jf. Virksomhedsskatteloven § 1, stk. 1.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten godkendte, at klagerens land- og skovbrugsvirksomhed var erhvervsmæssigt drevet for indkomstårene 2005 og 2006. Den talmæssige opgørelse af resultatet blev overladt til skattemyndighederne.

Retten lagde vægt på de indhentede syns- og skønserklæringer, hvoraf det fremgik, at:

• Ejendommen i 2005 og 2006 blev drevet landbrugsteknisk forsvarligt under de konkret foreliggende særlige omstændigheder.
• Beslutningen om ikke at høste afgrøderne i 2005 var et forsøg på at minimere tabet som følge af dårlige høstbetingelser.
• Der med den nuværende drift og plantning af mere energiskov kunne forventes et overskud på samme niveau som i 2009 og 2010 (henholdsvis 72.139 kr. og 117.847 kr. efter driftsmæssige afskrivninger, men før renter og driftsherreløn).

Landsskatteretten fandt ikke grundlag for at ændre fordelingen af de ufordelte fællesomkostninger med 50 % til land- og skovbruget og 50 % til udlejningsvirksomheden, idet disse virksomheder ikke kunne anses for én virksomhed.

Vedrørende lejeindtægter fra tjenesteboliger var Landsskatteretten enig med repræsentanten i, at lejen af den ene bolig ikke kunne beregnes på baggrund af en arbejdsforpligtelse for lejeren på 82 timer pr. måned. Det blev overladt til SKAT at beregne en leje, der svarede til markedslejen.