Delvis momsfradrag for opførelse af kælderlokaler og rampe i landbrugsejendom
Dato
11. december 2013
Hoved Emner
Moms
Eksterne links
Læs hele sagenUnder Emner
Momsfradrag, Byggeomkostninger, Landbrugsvirksomhed, Delvis fradragsret, Skøn, Kælderlokaler, Rampe, Fællesomkostninger
Sagen omhandlede en virksomheds momsfradrag for omkostninger til opførelse af to kælderlokaler (frugtlager og kemikalierum) og en nedkørselsrampe i forbindelse med opførelsen af en ejendom, der også omfattede en privat bolig. Virksomheden drev landbrugsvirksomhed, og de omstridte lokaler og rampen blev anvendt til både momspligtige landbrugsformål og ikke-momspligtige formål, herunder privat brug og en begrænset produktion af pullerter.
SKAT havde nedsat virksomhedens fradrag for købsmoms fra 2.298.175 kr. til 335.000 kr., hvoraf 300.000 kr. vedrørte kælderlokalerne og 35.000 kr. rampen. SKATs begrundelse for det lavere fradrag for kælderlokalerne var, at de havde en lavere standard (rå beton, ingen loftsbeklædning, ingen varmeinstallation i lageret) sammenlignet med ejendommens øvrige lokaler. For rampen argumenterede SKAT, at den arkitektonisk og sikkerhedsmæssigt var en integreret del af hele byggeriet og tjente andre formål end rent landbrugsmæssige, og at den landbrugsmæssige brug ikke var overvejende.
Virksomheden påstod et momsfradrag på 502.602 kr. for lokalerne og 126.000 kr. for rampen. Virksomheden havde i samarbejde med en ingeniør foretaget en faktisk fordeling af omkostningerne, hvor direkte allokerede omkostninger blev fordelt først, og fællesomkostninger derefter forholdsmæssigt efter areal. For rampen gjorde virksomheden gældende, at 90 pct. af udgiften vedrørte landbrugsvirksomheden, og at den øvrige brug var meget begrænset.
Der blev afholdt syn og skøn, hvor skønsmanden vurderede, at kælderlokalerne var en integreret del af ejendommen, og at fællesomkostninger som fundament, tag og skalmur var nødvendige for kælderen og skulle fordeles forholdsmæssigt. Skønsmanden vurderede rampens pris til 610.507,74 kr. ekskl. moms og bekræftede, at kælderlokale 00.1 ikke kunne anvendes til kørende materiel uden rampen, og at rampen var konstrueret til dette formål. Skønsmanden fordelte rampens omkostninger mellem rum 00.1 og 00.2 baseret på deres arealer.
SKAT fastholdt, at skønsmandens argumentation ikke var momsretligt funderet, især vedrørende fordeling af udgifter til skalmur, døre og vinduer i stueetagen, som SKAT mente direkte vedrørte boligen og ikke kælderen. SKAT anførte også, at en arealmæssig fordeling af tagudgifter kun var passende, hvis lokalerne var af samme standard, hvilket ikke var tilfældet her. SKAT mente, at deres oprindelige skøn var rimeligt og ikke båret af usaglige hensyn, selv efter justering for visse poster.
Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten ændrede SKATs afgørelse delvist.
Frugtlageret og kemikalierummet
Landsskatteretten tiltrådte SKATs opfattelse, hvorefter fradragsretten for moms af fællesomkostninger, der ikke er direkte henførbare til bestemte lokaler, skal vægtes i forhold til lokalernes standard. Retten bemærkede, at SKAT havde vægtet udgifterne til de to kælderlokaler (frugtlager og kemikalierum) med 55 pct., hvilket var betydeligt højere end de 20 pct., der normalt anvendes ved ejendomsvurdering af kælderlokaler i parcelhuse og landbrugsejendomme i området. Da SKATs skøn på baggrund heraf og sagens samlede oplysninger forekom rimeligt, stadfæstedes SKATs afgørelse på dette punkt. Virksomheden var således berettiget til et momsfradrag på 300.000 kr. for disse lokaler.
Rampen
Vedrørende momsfradraget for omkostninger til nedkørselsrampen, der blev anvendt til både momspligtige og ikke-momspligtige formål, fandt Landsskatteretten, at eventuelle afledte fordele ved rampen (såsom arkitektonisk eller sikkerhedsmæssig integration i byggeriet) ikke skulle indgå i fordelingen af omkostningerne. Det blev lagt til grund, at rampens opførelse havde kostet 610.508 kr. inklusive moms (momsbeløb 122.101,55 kr.), og at virksomhedens momsmæssige anvendelse af rampen kunne sættes til 90 pct. Som følge heraf fastsattes momsfradraget til 109.891 kr., svarende til 90 pct. af det af skønsmanden beregnede momsbeløb. SKATs afgørelse blev dermed ændret på dette punkt.
Lignende afgørelser